Hedegaard: Fælles EU regulering for Triclosan

Spørgsmål S 3101: Er ministeren enig i flere eksperters vurdering af, at brugen af triclosan i dagligvarer såsom personlig hygiejne-, rengøringsmidler og beklædning bør opfattes som et sundhedsmæssigt problem, idet det er bevist, at antibakterielle midler såsom triclosan fremmer egentlig resistens over for antibiotika, og hvis ja, hvilke tiltag har ministeren da i sinde at iværksætte for at sætte ind over for brugen af triclosan i sådanne hverdagsprodukter?

Svar fra ministeren: Jeg finder selvfølgelig perspektivet temmelig bekymrende, at nogle kemiske stoffer i vores almindelige dagligvarer kan have sådanne evner. Jeg har derfor først og fremmest bedt Miljøstyrelsen om at støtte Norge i, at deres data bliver vurderet af EU’s videnskabelige komite for forbrugerprodukter.

Jeg har endvidere bedt Miljøstyrelsen om at fastholde deres anbefaling om, at produkter indeholdende antibakterielle midler (triclosan) i langt de fleste tilfælde er helt overflødige. For eksempel er grundig tandbørstning foretaget med almindelig tandpasta fuldt ud lige så effektiv som tandbørstning med antibakteriel tandpasta. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at undgå antibakteriel tandpasta med mindre tandlægen anbefaler det p.g.a. særlige forhold.

Som opfølgning på Miljøstyrelsens anbefaling har jeg anmodet om en undersøgelse, der kan vurdere, om forbruget af triclosan har ændret sig i Danmark. De enkelte medlemslande i EU har kun mulighed for at forbyde triclosan i konkrete kosmetiske produkter, hvis det enkelte kosmetiske produkt udgør en sundhedsmæssig risiko. De data, der foreligger, er ikke tilstrækkelige til at kunne begrunde et nationalt forbud på konkrete produkter. EU’s videnskabelige komite vurderede senest i 2002, at der ikke var ført bevis for triclosans indvirkning på resistensudvikling, og der derfor ikke var basis for at lægge yderligere begrænsninger på anvendelsen af stoffet i kosmetik, herunder tandpasta.

Med Norges opdaterede risikovurdering af triclosan vil der være mulighed for at rejse debatten igen. Den videnskabelige komite i Norge anbefaler, at forbrugeres eksponering overfor stoffet bliver reduceret. Komiteen konkluderer i sin vurdering, "at en udbredt anvendelse af triclosan, herunder anvendelse i kosmetiske produkter som tandpasta, kan føre til, at der udvikles resistens mod triclosan i bakterier. Der kan samtidig udvikles resistens mod andre vigtige stoffer, som bruges til at bekæmpe bakterier".

Med henvisning til triclosans potentielle udvikling af resistens og uheldige effekter på miljøet anbefaler komiteen, at anvendelsen af triclosan begrænses. Norge har fremsendt deres data til EU-kommissionen med henblik på at få anvendelsen af triclosan i kosmetik vurderet af EU’s videnskabelige komite for forbrugerprodukter. Hensigten er således at søge anvendelsen af triclosan begrænset gennem EU-regulering. Den fremgangsmåde som Norge har valgt, nemlig en fremsendelse til EU-kommissionen med henblik på en fælles regulering, finder jeg er den rigtige. Kun ad denne vej vil det være muligt at gennemføre en regulering, som får en reel betydning for de meget forskellige kosmetiske produkter, som kan indeholde triclosan.

Endelig kan jeg oplyse, at triclosan efter biociddirektivet skal vurderes i 2007. Biociddirektivets deadlines for dataindlevering m.v. betyder, at alle parter sikres mulighed for at kunne levere fuld dokumentation for de miljø- og sundhedsmæssige egenskaber for et stof tillige med en vurdering af dets effektivitet. Vurderingen af de leverede data skal munde ud i en beslutning om triclosan fortsat skal kunne anvendes som desinfektionsmiddel på EU-markedet. Danmark er valgt som det ansvarlige medlemsland for denne vurdering.

Spørgsmål S 3102: Kan ministeren redegøre for og uddybe, hvilke initiativer som er blevet taget i andre europæiske lande såsom Norge og i EU-kommissionen for at begrænse eller helt at forbyde brugen af triclosan?

Svar fra ministeren: Som angivet under svaret til S 3101 har triclosan gennem et stykke tid været under debat i såvel Norge som EU. Jeg vil derfor henvise til min besvarelse af S 3101.

Spørgsmål nr. S 3103: Kan ministeren redegøre for, hvorfor der fra regeringens side endnu ikke er blevet taget nogle initiativer for at begrænse brugen af triclosan, når Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo allerede i 2003 udtalte, at reglerne for triclosan skulle strammes op hurtigst muligt?

Svar fra ministeren: Som angivet under mit svar på S 3101 foreligger der endnu ikke tilstrækkelige data for stoffet triclosan til at begrunde et nationalt forbud. Siden 2002, hvor EU’ videnskabelige komite for forbrugerprodukter senest vurderede, at der ikke var nogen basis for at ændre de gældende bestemmelser i kosmetikdirektivet, er følgende gennemført:

I 2003 udgav Miljøstyrelsen rapport om miljøeffekter af triclosan. Konklusionen var, at der ikke foreligger data nok omkring danske forhold til at drage endelige konklusioner om miljørisikoen ved triclosan. En screening af triclosan i det danske vandmiljø er undervejs, og data forventes i slutningen af 2006 Triclosan blev i april 2004 klassificeret som miljøfarligt i EU. Det betyder, at en lang række kemiske produkter, herunder rengøringsmidler indeholdende triclosan, skal være mærket som miljøfarlige senest d. 31. oktober 2005. Kravet til mærkning gælder dog ikke kosmetiske produkter. De nye regler for vaske- og rengøringsmidler, som træder i kraft til oktober 2005, betyder at triclosan fremover skal deklareres i alle vaske- og rengøringsmidler uanset mængde.

Som angivet under S 3201 finder jeg, at den rigtige vej fremad er at arbejde for en fælles EU regulering for triclosan. Miljøstyrelsen vil derfor arbejde for, at stoffet i første omgang bliver vurderet af EU’s videnskabeligekomite for forbrugerprodukter. Når stoffets fulde datapakke under biociddirektivet er fremkommet i 2007, vil en mere uddybet vurdering være mulig.