Friluftsrådet: Helhedstænkning er Naturplan Danmarks styrke

Friluftsrådet havde gerne set, at Regeringen havde været endnu mere ambitiøs, når det drejer sig om at skaffe plads til naturen. Der lægges i planen blot op til, at der frem mod år 2020 etableres ca. 25.000 hektar ny natur. 

Anker Madsen
Afdelingsleder, den politiske afdeling, Friluftsrådet

Af Anker Madsen
Afdelingsleder, Politisk Afdeling, Friluftsrådet

For præcist to år siden skrev Friluftsrådet om sine forventninger til regeringens arbejde med Naturplan Danmark 

Friluftsrådet mindede ministeren om, at en Naturplan Danmark også skulle forholde sig til, hvorledes naturen skal benyttes og bruges:

"Naturplan Danmark må også rumme de friluftspolitiske synspunkter. En Naturplan, der blot forholder sig til naturbeskyttelse, arter, biodiversitet og biologisk mangfoldighed, er en plan, som altid vil halte. En taburet, der vakler, da der mangler et ben. Hvis ikke Naturplan Danmark forholder sig til, hvorledes vi bruger naturen; hvis ikke Naturplan Danmark forholder sig til den rekreative brug af naturen, så kan der ikke skabes en bred folkelig forståelse og opbakning.”

Helhedstænkning inden for naturpolitikken
Friluftsrådet hilser det meget velkomment, at der nu fremlægges en naturpolitik, som forholder sig samtidig til de tre væsentligste felter for det næste årtis danske naturpolitik. Planen forholder sig til behovet for mere areal til naturen, til en styrket indsats for dyr og planter og ikke mindst til befolkningens muligheder for naturoplevelse og friluftsliv.

Det er et elegant greb, at man ikke nøjes med at fokusere på et enkelt felt. At regeringen således klart markerer, at der også er plads til mennesker i naturpolitikken, og endda navngiver naturplanen ”Vores fælles natur”, udstikker en klar retning for de kommende års naturpolitik.

Jeg vil gerne her understrege, at Friluftsrådet finder det meget tiltrængt at gøre noget målrettet for naturen: Naturen har brug for mere plads, og der er behov for en akut indsats for at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Det nytter bare ikke at gøre det uden at have mennesket i naturen med i det politiske spil.

Et Grønt Danmarkskort 
Regeringen skal også roses for at lægge op til, at der med et krav til kommunerne om at planlægge et nyt Grønt Danmarkskort lægges en strategisk ramme for naturpolitikken. Vi får således for første gang en masterplan for den danske natur, som er bundet til en arealplanlægning.

Nu skal kommunerne forholde sig meget mere målrettet til natur og naturværdier i den fysiske planlægning. En klar styrkelse af naturpolitikken.

Naturen har brug for mere plads
Friluftsrådet havde gerne set, at regeringen havde været endnu mere ambitiøs, når det drejer sig om at skaffe plads til naturen. Der lægges i planen blot op til, at der frem mod år 2020 etableres ca. 25.000 hektar ny natur.

Her havde Friluftsrådet gerne set, at der havde været tale om et betydeligt større areal. Der er jo blot tale om at kompensere for det naturareal, som forsvandt, da Folketinget tidligere på året halverede randzonerne.

Der er lang vej endnu, før vi kan leve op til de politiske mål, Folketinget har fastlagt. For eksempel skal der ske en fordobling af det danske skovareal over en trægeneration. Vi har lang vej endnu. Naturen i Danmark har brug for mere plads. Meget mere plads. Friluftsrådet arbejder for at øge det danske naturareal med 15 procent.

Byens natur helt overset
Naturplan Danmark glemmer imidlertid helt naturen i byen. Det er en klar svaghed ved planen, at den ikke forholder sig til naturen i byen. Hvis regeringen mener noget med at navngive planen "Vores fælles natur", så nytter det ikke noget at ignorere den natur, der er i byerne, hvor de fleste danskere bor.

Byens natur er en vigtig del af den danske natur, og i lyset af den øgede tilflytning til de store byer er der et stærkt behov for, at de grønne områder udbygges. Byens natur burde derfor også være inddraget i regeringens naturplan.

Håb om bred politisk opbakning
De gode intentioner i Naturplan Danmark bør i det kommende årti ikke gøres til kastebold mellem røde og blå regeringer. Det er vigtigt, at regeringen sikrer en bred politisk opbakning til naturplanen. Naturpolitikken har behov for lange seje træk og har i mange år lidt meget under skiftende kurs afhængig af hvilken regering, der aktuelt var ved magten.

Der er afsat 195 millioner ”nye kroner” over tre år. Det er jo dejligt; specielt i en tid, hvor den statslige finansiering på naturområdet igennem mange år har været stram. Ingen tvivl om, at der er behov for et betydeligt større beløb i de kommende år, hvis vi skal leve op til Naturplan Danmarks målsætninger. Men nu er der en klar politisk ramme, som vi kan måle behovet op imod.

Friluftsrådet ser mange muligheder for konkret at bakke op om og bygge videre på regeringens naturplan. Friluftsrådet skal gøre sit til, at naturplanen lykkes ved at engagere sig i udvikling af en lang række af de projekter og indsatser, som Naturplan Danmark indeholder. Flere af de projekter, som der peges på i Naturplan Danmark, vil antagelig kunne opnå støtte fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.