Høegh: Det er tilladt at blive klogere

Af Henrik Høegh
Miljøordfører, Venstre 

Kjeld Hansens grove beskyldninger på Altinget | Fødevarer og Altinget | Miljø giver god anledning til et par korrektioner og svar.

Først beskyldningen om, at jeg overfortolker Natur- og Landbrugskommissionens konklusioner, som først udkommer sidst i marts 2013. Jeg kan oplyse Kjeld Hansen om, at Natur- og Landbrugskommissionen udsendte en kvælstofrapport sidst i juni 2012. Den kan Kjeld Hansen finde på deres hjemmeside. I sammendraget på side tre fremgår det, at de hidtidige brugte kvælstofreduktionsværktøjer virker for generelt og for bredt. Derfor skal der i fremtiden forskes og udvikles nye mere målrettede og specifikke værktøjer, da der ligger et stort potentiale i at målrette og differentiere virkemidler mere efter lokale forhold.

Randzoner har været en del af de politisk vedtagne reduktionsværktøjer siden 2003-2004. Derfor ER de omfattet af kommissionens konklusioner i deres rapport.

Så hvis Kjeld Hansen og andre føler trang til at botanisere yderligere i beslutningsgrundlaget for randzoneloven, så er det jo op til dem. Det hjælper bare intet fremadrettet. Der er kommet ny viden. Det er tilladt at blive klogere. Selv fødevareminister Mette Gjerskov (S) har bedt landbruget om at pege på alternativer til efterafgrøderne.

Henrik Høegh (V)
Miljøordfører

Under min ministerperiode besluttede vi lovforslaget om randzonerne uden offentlig adgang og med mulighed for at dyrke energiafgrøder i disse zoner. Under det politiske arbejde med forslaget fik jeg oplyst, at DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) nu stillede spørgsmålstegn ved, om 10 meter var den rigtige bredde på disse randzoner. Nogle steder burde de være smallere og andre steder væsentlig bredere. Men der ville gå nogle år, inden DCE kunne sige præcist, hvor de skulle være bredere eller smallere.

Faktahøring var en øjenåbner
Derfor var det en øjenåbner for mig, da vi på vores faktahøring i september i år fik fremlagt hele DCE's nye viden på området. Blandt andet at den kvælstofreducerende effekt af randzoner mange steder ikke er større end ved udtagning af landbrugsjord et hvilket som helst andet sted.

Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at Danmark står i en situation, der kræver, at vi træffer de rigtige beslutninger fremadrettet. Siden regeringen trådte til, er beskæftigelsen faldet med 18.000 personer. Regeringen og Enhedslisten har gjort det dyrere at være dansker og drive virksomhed ved at hæve skatter og afgifter med flere milliarder kroner. Danmarks økonomi er tvunget i knæ.

Derfor er der brug for at for, at vi gør noget alvorligt for at forbedre vores konkurrenceevne. De for høje skatter og afgifter. De særlige danske byrder på vores erhvervsliv. Alt det, der driver danske arbejdspladser ud af Danmark.

Randzonerne er et eksempel, som i husdyrtætte områder koster konkurrenceevne, arbejdspladser og eksportkroner. Forskerne siger nu i rapporten, at vi bør anvende nogle andre værktøjer efter 2015. 

Målrettede forsøgs- og pilotprojekter
Vores forslag er, at vi øjeblikkeligt går i gang med målrettede forsøgs- og pilotprojekter med nye virkemidler i de dele af landet, hvor randzoner og efterafgrøder har vist sig at have de største omkostninger for samfundsøkonomien, konkurrenceevnen og beskæftigelsen.

Så hvis Kjeld Hansen og andre føler trang til at botanisere yderligere i beslutningsgrundlaget for randzoneloven, så er det jo op til dem. Det hjælper bare intet fremadrettet. Der er kommet ny viden. Det er tilladt at blive klogere. Selv fødevareminister Mette Gjerskov (S) har bedt landbruget om at pege på alternativer til efterafgrøderne.

Derfor har Venstre klar meldt ud, at randzoner og efterafgrøder er dyre tiltag, som virker dårligt. Lad os omgående sætte ind med nye, mere præcise virkemidler og lad os først og fremmest gøre det der, hvor vi ellers risikerer at tabe arbejdspladser og eksportkroner. Danmark har ikke råd til at lade være.