IDA: Vi kan ikke blive ved med "ude af øje, ude af sind"-strategien

I disse uger er regeringens forslag til en handlingsplan for cirkulær økonomi i høring.

Det er en omfattende sag, men på trods af planens mange sider mangler der stadig helt centrale elementer, hvis det skal være en ambitiøs og visionær handlingsplan for cirkulær økonomi.

Vi mangler især svaret på, hvordan vi sikrer, at det affald, der sorteres, rent faktisk bliver fornuftigt genanvendt.

Det er efterhånden blevet klart for de fleste, at vi i fremtiden skal sortere meget mere affald - og gøre det mere ensartet - på tværs af kommunegrænser. Næste store spørgsmål er så, hvad vi skal stille op med alt det affald, der sorteres ude i de enkelte husstande og i virksomhederne.

Ingen bryder sig vel om at se dansk plastaffald på en strand i Asien eller at høre historier om batterier, der bidrager til forurening i Polen, som man har kunne læse om i den seneste tid.

Når der sendes affald ud af landet, mister vi kontrollen med, hvad der sker med dette affald, selvom vi via kontrakter m.v. forsøger at sikre os den optimale behandling af affaldet.

Når der sendes affald ud af landet, mister vi kontrollen med, hvad der sker med dette affald 

Aske Guldberg og Sine Beuse Fauerby
Hhv. tovholder for IDAs ekspertgruppe for cirkulær økonomi og politisk chefkonsulent i Ingeniørforeningeni IDA

Samtidig må man erkende, at affald er en vare, der handles med på tværs af landegrænser, så vi skal finde de rette løsninger, for vi kan ikke blive ved med denne "ude af øje, ude af sind"-strategi.

En del af løsningen
Vi er nødt til at tage langt mere ansvar selv. Det er kun på den måde, at Danmark kan blive en del af løsningen. Derfor efterspørger vi i IDA en national strategi for genanvendelse. Hellere i dag end i morgen.

Der er brug for handlingsanvisende rammer, så borgerne kan se, at det rent faktisk nytter og flytter noget at sortere, og så de aktører, der arbejder professionelt på området ved, hvad de skal planlægge, investere og agere efter.

Vi siger ikke, at vi i Danmark skal kunne det hele selv. I de tilfælde, hvor lande tæt på os har udviklet teknologi og investeret i anlæg til behandling og oparbejdelse af affald, skal vi ikke nødvendigvis gøre det samme, som de gør. Men der er stadig masser af områder, hvor der endnu ikke er opfundet de løsninger, vi har brug for, hvis vi skal i mål med en cirkulær omstilling.

Det gælder for eksempel i forbindelse med plast, der er sammensat af mange plasttyper, eller som indeholder problematiske stoffer.

Det er nogle af de samme udfordringer vi står med, når det gælder tøj og tekstiler, som ligeledes kan være sammensat af mange forskellige materialer, som bomuld, polyester, metalknapper, elastik og så videre.

Mange af disse udfordringer skal løses i designfasen, men indtil det sker, er vi nødt til at finde på løsninger, der minimerer problemerne.

Handlingsplanen skal udvides
Lad os udnytte Danmarks styrkepositioner. Vi har for eksempel haft stor succes med det danske pantsystem. Kunne dette system ikke overføres på andre produkter?

Og kunne vi arbejde endnu mere med lukkede loops, hvor producenterne forpligtes til at tilbagetage produkter efter endt mission, og dermed få incitamenter til dels at øge holdbarheden dels øge genanvendelsen af de hjemtagne komponenter?

I Danmark har vi en fantastisk evne til at arbejde sammen i værdikæderne og gennem partnerskaber, og det er præcis sådanne samarbejder, der kræves, når vi skal gentænke vores produktion til den cirkulære fremtid.

Skal vi opnå bare en del af det enorme genanvendelsespotentiale, kræver det en plan. Derfor bør regeringens udspil til en handlingsplan udvides med en selvstændig strategi for, hvordan vi genanvender alt det affald, der indsamles.

Hvis vi skal være verdensmestre
Strategien skal både have fokus på innovation og udvikling af de teknologiske løsninger, vi står og mangler allerede i dag, men den skal også skabe gode rammer for nye forretningsmodeller, herunder hvordan der skabes økonomi i genanvendelsen.

Vi ønsker os med andre ord en plan, der både er konkret og visionær.

Dét mål falder samtidig rigtig godt i tråd med den sprogtradition, som efterhånden har vundet hævd, når skiftende regeringer melder planer ud, nemlig at vi skal være "verdensmestre", "førende", "mest ambitiøse" og så videre.

Men verdensmester bliver man kun, hvor man gør noget ud over det gennemsnitlige.

Det kræver under alle omstændigheder en ekstraordinær kraftanstrengelse, hvis vi skal have bugt med fremtidens affaldsbjerge. Det er en bunden opgave, men den bliver en hel del sjovere, hvis vi beslutter os til at være verdensmestre i at løse den.