KL og Sportsfiskere om vandløbsindsats: Viljen er der, men pengene rækker ikke

Kommunerne står på spring for at gøre en indsats for naturen og miljøet i de danske vandløb. Præcis som miljøministeren tidligere har krævet. Men de afsatte midler slår langt fra til, og Danmark risikerer derfor ikke at leve op til forpligtelserne i EU’s Vandrammedirektiv, skriver Laila Kildesgaard og Lars Rasmussen.

Placeholder image
Tænker man helhedsorienteret, kan de kommende vandløbsindsatser ikke bare leve op til vandrammedirektivet, men løse en række andre udfordringer til gavn for landbrug og landdistrikter, skriver Laila Kildesgaard og Lars Rasmussen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Det går for langsomt i kommunerne med at forbedre den økologiske tilstand i vandløb. Tidsfristen nærmer sig, og miljøministeren vil have tempoet op.”

Sådan lød meldingen i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet i september 2020, hvor ministeren behændigt undlod at nævne statens egen rolle i den manglende fremdrift, såsom udflytning af styrelser, IT-rod med manglende udbetalinger, fiskeriminister-exit for bare at nævne nogle.

Kommunerne tog ikke desto mindre budskabet til sig, for da tilskudsordningen til vandløbsrestaurering lukkede 1. juni, havde Miljøstyrelsen modtaget mere end 229 ansøgninger til vandløbsprojekter til en anslået værdi på over 180 millioner. Men der er kun afsat 70 millioner i tilskudsordningen, så der er altså alvorlig brug for flere penge.

Det er på høje tid at gøre op med rigide regler og tungt bureaukrati, når det kommer til vandløbs-indsatserne. Kommunerne har længe kæmpet med en alt for omfattende kontrol af deres ansøgninger, der har været en stopklods for at komme i gang.

Laila Kildesgaard og Lars Rasmussen, hhv. direktør, KL og direktør, Danmarks Sportsfiskerforbund

Danmark er langt fra at nå i mål med at opnå god økologisk tilstand i vores vandløb, og forhales indsatserne yderligere, skubber vi kun problemerne foran os.

Pengene skal findes – enten nu eller senere – men vi halter altså håbløst bagud, når det kommer til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv. Derfor er der behov for at skrue op for indsatsen nu.

Sunde vandløb er en god forretning
Der hersker ikke tvivl om, at investeringer i sunde vandløb kan betale sig, og at vandløb, der opfylder miljømålene, er en god forretning.

Beregninger foretaget af DTU Aqua estimerer, at én kilometer restaureret og velfungerende vandløb årligt genererer en samfundsøkonomisk gevinst på 283.000 kr. Dertil kommer en øget biodiversitet samt bedre rekreative muligheder.

Aldrig før har danskerne søgt så meget ud i naturen som nu. Ser man på antallet af solgte lystfiskertegn, er det steget med 25 procent på blot et år. Det kræver et naturgrundlag, der er i orden, og som kan klare det øgede pres – ellers forsvinder interessen.

Flere midler, færre regler
De 229 vandløbsprojekter, der nu ligger til behandling i Miljøstyrelsen, er alle godkendt af både de lokale vandråd og kommunerne. Så nu er det altså ikke længere muligt at klandre kommunerne for nøl. I stedet bør miljøministeren gribe chancen og tilføre flere midler.

Samtidig er det på høje tid at gøre op med rigide regler og tungt bureaukrati, når det kommer til vandløbsindsatserne. Kommunerne har længe kæmpet med en alt for omfattende kontrol af deres ansøgninger, der har været en stopklods for at komme i gang – og resultatet er, at vi i dag står på tærsklen til Vandplanperiode 3, men stadig mangler at gennemføre hundredevis af projekter fra de foregående vandplanperioder.

Det massive antal ansøgninger i seneste ansøgningsrunde skyldes sandsynligvis, at der netop her var skruet ned for bureaukratiet, da der udelukkende var tale om nationale midler uden EU-medfinansiering. Tag endelig den erfaring med videre – og gør rammerne så enkle som muligt for kommunerne, der jo tydeligvis har viljen til at gøre en indsats.

Tænk ådalene med
Endelig bør miljøministeren og ministeriet også få sat skub i arbejdet med multifunktionel jordfordeling, så forbedringerne af vores vandløb kan blive et redskab til at løse flere udfordringer på én gang. Der er afsat to milliarder over 10 år, men det er nu, der er efterspørgsel, og derfor bør midlerne fremrykkes.

Et stort projekt ved Kongeåen, som i denne ansøgningsrunde var én af tre ansøgninger, fik ikke tilsagn, da der ikke var midler nok. Projektet har ellers opbakning fra lodsejerne – en opbakning, der desværre nemt kan blive til modstand, hvis jordejerne mister tålmodigheden.

Projektet ved Kongeåen blev startet, efter at der de senere år har været stigende problemer med, at landmændene får mere vand på deres marker. Og det gælder ikke kun ved Kongeåen, men er et problem landet over. Samtidig udsættes byerne hyppigere for store oversvømmelser i forbindelse ekstreme mængder nedbør som følge af klimaforandringerne.

Løsningen er helhedsorienteret arealanvendelse, hvor vandløbsindsatsen ses i sammenhæng med flere andre formål som for eksempel klima, natur og friluftsliv. Tænker man helhedsorienteret, kan vi nemlig med de kommende vandløbsindsatser ikke bare leve op til Vandrammedirektivets krav – men samtidig løse en række andre udfordringer. Til gavn for landbruget og landdistrikterne. Til gavn for vores vilde fisk og lystfiskeriet. Og til gavn for en rigere og mere varieret natur. Projekterne står tydeligvis i kø – men finansieringen mangler.

Omtalte personer

Lea Wermelin

Miljøminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser