Debat

Kristendemokraterne: Naturen er blevet svigtet længe nok - nu skal vi alle tage ansvar

Vi har været alt for ligeglade med det aftryk, vi har efterladt. Det har resulteret i en dyb miljø- og klimakrise, som er altoverskyggende i vores tid. En krise, som skal løses i 2020’erne, skriver Marianne Karlsmose, Landsformand for Kristendemokraterne.

Kristendemokraternes landsformand, Marianne arbejder jeg for, at det grønne valg altid skal være det billigste og mest attraktive valg. 
Kristendemokraternes landsformand, Marianne arbejder jeg for, at det grønne valg altid skal være det billigste og mest attraktive valg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Marianne Karlsmose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi er som mennesker sat på jorden for at tage os af hinanden og af den klode, vi har fået givet, så liv og lykke også kan sikres for fremtidige generationer.

De seneste årtier har vi ikke været vores forvalteransvar voksent. Vi har krævet mere af jorden, end den kan give og bære. Vi har brugt mere, end der tilkommer vores generation og vores del af kloden.

Temadebat: Hvad skal miljøpolitikken fokusere på de næste 4 år?

Når den igangværende valgkamp slutter den 1. november venter en ny regeringsperiode. Hvordan skal miljøpolitikken udformes i denne, og hvad skal prioriteres?

Det giver en række nuværende miljøordførere samt aktører inden for miljøområdet deres bud på.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende det til debatredaktør Caroline Boas.
 

Vi har været alt for ligeglade med det aftryk, vi har efterladt. Det har resulteret i en dyb miljø- og klimakrise, som er altoverskyggende i vores tid. En krise, som skal løses i 2020’erne, hvis vi skal have en chance for, at rette op på vores svigt og skabe bæredygtighed igen.

Det stiller store krav til os alle i dag. Borgere, erhvervsliv, politikere og internationale aktører må alle løfte et ansvar. Alt for meget topstyres og sjuskes igennem fra statens side af, hvilket ikke giver nok ejerskab lokalt. Derfor vil KD sikre, at borgerne og lokalsamfundene får en større del i overskuddet fra f.eks. vindmøller.

Mere biodiversitet og binding af drivhusgasser

Vores natur, dyre- og insektliv mangler den diversitet, som var kendetegnende for vores landskab for et par generationer siden. Vi skal derfor give sammenhængende arealer tilbage til naturen, og især arealer med stor evne til at binde drivhusgasser, skal ikke opdyrkes, men tilbageføres til vådområder eller uberørt natur.

Et samarbejde, hvor virksomhederne køber landbrugsjord til fremme for grønne områder, er en oplagt mulighed.

Marianne Karlsmose (KD)
Landsformand

Erhvervslivet, herunder dansk landbrug, skal dog fortsætte deres gode arbejde mod en grøn fremtid. Den bæredygtige omstilling er derfor ikke en kamp mod erhvervslivet, men et fælles anliggende, der skal fremtidssikre vores fælles fremtid, så snak afløses af faktisk handling og løsninger, der virker.

Vores målsætning er, at 5 % af landbrugsarealet skal omlægges til fri natur. Resten af landbrugsarealet skal dyrkes med høj effektivitet, og der skal hurtigere implementeres nye teknologier, som øger udbyttet.

Udtagning af lavbundsjorde samt omlægning til skovarealer skal foregå i samarbejde med både køber og sælger. Stat og kommune har kun mulighed for at købe brøkdele af de arealer som er i spil.

Virksomhederne er ivrige efter at fremme deres grønne profil, og et samarbejde, hvor virksomhederne køber landbrugsjord til fremme for grønne områder, er en oplagt mulighed. Dette samarbejde skal systematiseres og udbygges betragteligt.

Læs også

Vi kan også hver især bidrage ved at droppe sprøjtemidlerne og have en del af haven som vild natur. Det har vi selv gjort hjemme hos os. Det giver liv på en anderledes måde i haven og kan bidrage til biodiversiteten.

Vi skal konstant være villige til at ændre den anvendte teknologi, så vi når længst i den grønne omstilling

Marianne Karlsmose (KD)
Landsformand

Farmede fisk skal fremmes som animalsk fødekilde

Fisk bruger meget lidt foder til at producere kød, og vandforbruget er ligeledes minimalt. Klassiske dambrug placeret i å-løb bør over tid afvikles til fordel for nyere fiskefarme på land, hvor output fra farmen kan kontrolleres fuldt ud.

Der skal samtidig sikres etablering af områder – eksempelvis marine natur- og nationalparker, hvor fiskebestandene kan få frirum til at udvikle sig naturligt. Hvis nødvendigt vil trawl-fiskeri med bundgarn i relevante farvande begrænses.

Den mindst bæredygtige del af fiskeri bør afløses af produktion i aquakultur.

Teknologineutralitet – læg fordommene og vanerne til side.

Der er brug for mere forskning i nye løsninger til fremtidens bæredygtige samfund. Mange løsninger kender vi ikke endnu, eller også er de er på et stadie, hvor vi har nogle års forskning endnu, før vi kan tage teknologierne i brug i fuld skala.

Vi skal konstant være villige til at ændre den anvendte teknologi, så vi når længst i den grønne omstilling.

Derfor skal vi også som politikere være tilbageholdende med at begrænse udviklingen til bestemte teknologier. Det gælder også moderne kernekraft, hvor debatten desværre er mere styret af fordomme og følelser end af viden og muligheder.

Som kristendemokrat arbejder jeg for, at det grønne valg altid skal være det billigste og mest attraktive valg. For vores børns og for vores klodes skyld.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Karlsmose

Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, landssekretær, Kirkens Korshær Region Nord/midt/vest og Region Østjylland
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00