Landbrug & Fødevarer: Faglighed i vandplaner har enøjet fokus på kvælstof fra landbruget

Skal vi braklægge 40 procent af den danske landbrugsjord? Skal vi fortsat lave vandplaner baseret på modeller, som udelader faktorer med væsentlig betydning for vandmiljøet? Modeller som gang på gang har vist sig ikke at hænge sammen fagligt?

Det er nogle af de helt centrale spørgsmål, som politikerne bør stille sig selv inden forhandlingerne om vandplanerne for næste planperiode begynder.

Det er ikke for meget at sige, at det handler om dansk landbrugs fremtid, og som en direkte konsekvens heraf tusindvis af jobs i følgeindustrierne.

Skal vi fortsat kunne være et stærkt erhverv med mulighed for at gå forrest i den grønne omstilling, så er fair og fagligt funderede vandplaner en helt afgørende faktor. Skal vi nå miljømålene inden for overskuelig fremtid, har vi brug for det samme. Og kendsgerningerne er, at det kan ikke opnås på det nuværende grundlag.

Medhold i kritik
Tilbage i 2017 lod den daværende regering et hold af internationale forskere gennemgå fagligheden i vandplanerne på baggrund af en række kritikpunkter, som vi har rejst under overskriften ”De 7 Synder om kvælstof”.

Forskerholdet gav os medhold i langt det meste af vores kritik, og den daværende regering lovede et ”retningsskifte”.

Alligevel ser vi nu ind i vandplaner, hvor der stadigvæk er et helt enøjet fokus på kvælstof fra landbrugsdrift som presfaktor. Men der er, desværre, masser af presfaktorer at gøre noget ved. Der er næringsstoffer fra punktkilder, for eksempel spildevand fra rensningsanlæg og overløbene af urenset spildevand, men også eksempelvis invasive arter, forurenende stoffer og mikroplast.

Der har været masser af tid til at udvikle modeller, som kunne integrere betydningen af disse faktorer, men ingenting er sket.

Farcelignende flytning af referenceår
Vi venter også stadig på at få årstidernes betydning forankret i vandplanerne. Kvælstof tabes hovedsageligt fra markerne i vinterhalvåret, hvor algerne ikke vokser. Det gør de om sommeren, så i mange fjorde er det hér, kvælstofudledningen er vigtig.

Det er en gåde, hvordan Aarhus Universitet kan se sig selv i øjnene efter den øvelse.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

En analyse fra DHI har vist, at betydningen er så stor, at kvælstofreduktioner i sommerhalvåret i et specifikt vandområde havde 20 gange større miljøeffekt end reduktioner i vinteråret. Lad os nu få sat tal på betydningen i alle danske fjorde, så vi kan reducere på de tidspunkter, miljøeffekten er størst.

Dertil kommer den farcelignende flytning af referenceåret 1900, som udtryk for ”god økologisk tilstand”, altså den erklærede ambition for Vandrammedirektivet. Den gode økologiske tilstand er defineret ved kun at afvige en smule fra en referencetilstand, der er tæt på at være upåvirket af menneskelig aktivitet.

Det er et referenceår, som Aarhus Universitet valgte, fordi man – som i flere andre lande – vurderede, at vandmiljøet på det tidspunkt var i en stort set upåvirket tilstand.

Vi har i en årrække argumenteret for, at kvælstofbelastningen i år 1900, referenceåret for vandplanerne, var langt større end hidtil antaget.

Eller sagt på en anden måde: ”Hvis vi skal nå en kvælstofudledning, der nærmer sig udledningen i år 1900, så er vi meget tættere på, end vi troede.”

Det giver ikke mening fortsat at stramme skruen på efterafgrøder. Flere efterafgrøder vil blive uforholdsvis dyre og have en minimal effekt på kvælstofudledningen.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Da Aarhus Universitet så finder ud af, at udledningen af kvælstof i år 1900 var meget højere end hidtil antaget, så anbefalede AU simpelthen ministeren at ændre referencetidspunktet, så vi er lige så langt fra mål som før.

Det er en gåde, hvordan Aarhus Universitet kan se sig selv i øjnene efter den øvelse.

Blottet for ny faglighed
Et andet ben af problematikken handler om det alt for snævre udvalg af miljøvirkemidler.

Det giver ikke mening fortsat at stramme skruen på efterafgrøder. Flere efterafgrøder vil blive uforholdsvis dyre og have en minimal effekt på kvælstofudledningen.

Vi skal i stedet først og fremmest udrulle langt flere virkemidler uden for dyrkningsfladen. Vådområder, minivådområder eller hvad med regnvandsreservoirer, der også tjener et vandingsformål. Samtidig er der brug for at få en udledningsbaseret regulering af marken. Vi skal i det hele taget se på output i stedet for det bevidstløse fokus på input.

Marine virkemidler skal have en mere central placering i arbejdet. Det handler især om muslinger, som effektivt fjerner næringsstoffer fra vandet og med det samme gør vandet mere klart.

Landbrug & Fødevarer ønsker vandplaner, der fokuserer på løsningsmuligheder, som sikrer både markante miljøforbedringer og et konkurrencedygtigt erhverv. Vi vil lokal inddragelse og samarbejde mellem myndigheder og interessenter.

Derfor er det dybt frustrerende, at forskningsverdenen og styrelserne gang på gang lægger rutineprægede udspil blottet for ny faglighed på bordet.