Debat

Naturfredningsforening: Kun den politiske vilje mangler i arbejdet for vandmiljøet

Skiftende regeringer har undladt at undersøge vandmiljøet for at slippe for at gå i gang med opgaven. EU tager heldigvis vores vandløb og havet dybt alvorligt, men Danmark har forsøgt at luske sig uden om handling. Det er faktisk kun den politiske vilje, vi mangler, skriver Maria Reumert Gjerding.

Vores vand er grundlaget for alt liv og der findes ingen undskyldning, ingen forklaring god nok for ikke at beskytte det af al magt, skriver Maria Reumert Gjerding.
Vores vand er grundlaget for alt liv og der findes ingen undskyldning, ingen forklaring god nok for ikke at beskytte det af al magt, skriver Maria Reumert Gjerding. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Maria Reumert Gjerding
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi ved, at uden vand, er vi ingenting, for vandet er grundlaget for alt liv. Vores rene drikkevand er en af vores mest værdifulde naturressourcer.

Vores vandløb og havet er grundlaget for en mangfoldighed og rigdom af fisk og forskellige livsformer. Det tager EU heldigvis dybt alvorligt. Nu skal vi gøre det samme i Danmark.

Det er sidste udkald. Alt vand skal være rent og sundt eller det, der hedder i ”god økologisk tilstand” senest i 2027. Det er et EU mål, stadfæstet i vandrammedirektivet, som Danmark naturligvis har tilsluttet sig. Jeg siger naturligvis fordi, alternativet jo af indlysende årsager ikke er en mulighed.

Danmark har forsøgt at luske sig uden om handling
Her i Danmark har vi vores unikke grundvand, vi har titusindvis af vandløb, hundredetusindvis af søer og de mange værdifulde kystnære farvande. Så det er en kæmpestor opgave, det vandrige Danmark skal i mål med.

For vi har ærligt talt forsømt at handle helhjertet i alle de år, hvor indsatserne for Europas vand har været i gang. Vandrammedirektivet blev vedtaget i år 2000 og siden da, har vi haft seksårige handleplaner - også kendt som vandområdeplaner. Den sidste omgang går i gang her i 2021 og slutter i 2027.

Jeg tør roligt lægge hovedet på blokken og sige, at vi er langt langt fra at sikre de lavvandede kystvande.

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Selvom målene er fuldstændigt entydige og klare, så har Danmark forsøgt at luske sig uden om handling. Skiftende regeringer har undladt at undersøge tilstanden for vandmiljøet for at slippe for at gå i gang med opgaven.

Indsatserne er blevet udskudt, og som mange nok husker, blev der kæmpet voldsomt for at udtage særligt små vandløb fra vandrammedirektivets mål. De vandløb, som en minister kaldte "de forhadte vandløb".

Lang vej til mål
Konsekvensen er, at vandområdeplanerne i dag omfatter omkring 18.500 kilometer vandløb ud af vores 75.000 kilometer vandløb og omkring 1000 søer ud af vores 120.000 søer. Derudover kommer så i øvrigt 75.000 mindre vandhuller og damme, der slet ikke er lavet nogen planer for.

Kystvandene er delt op i 109 delområder og her mangler vi endnu opdateret viden om hvor langt vi er fra målet. I bedste fald har måske en håndfuld opnået målet om den gode økologiske tilstand.

Uden en kæmpestor og målrettet slutspurt, vil 51 procent af vandløbene og 75 procent af søerne ikke nå målene (basisanalysen 2021-27).

Hvor langt vi er fra målet om at sikre kystvandene er der ikke udarbejdet en analyse af, men jeg tør roligt lægge hovedet på blokken og sige, at vi er langt langt fra at sikre de lavvandede kystvande. Det er jo dumt, fordi kystvandene ellers er vigtige for millioner af vandfugle, og opvækstområde for hovedparten af vores fiskearter.

Vandkvalitet gør det ikke alene
Der er lang vej igen fordi, vi altid rammer muren, når det kommer til konkret handling. Vi ved, at der skal fjernes nær 15.000 tons kvælstof yderligere årligt. I dag udledes der 52.000 tons kvælstof primært fra landbruget. Det tal skal ned på 37.000 tons kvælstof. Vi ved, at vi er meget langt fra mål, når medierne år efter år kan fortælle om omfattende iltsvind og døde fisk.

Alligevel vil jeg hævde, at EU's fokus på vandmiljøet har været en i alle fald delvis succes. For nogle steder er det jo lykkes at opnå den gode vandkvalitet, som er en forudsætning for at fisk, smådyr, vandplanter og alger kan trives. Det skal alle parter klappe sig selv på skulderen for, og nu gælder det om at få resten af vandløbene, søerne og fjordene med. 

For vandkvalitet gør det ikke alene og rigtigt mange vandløb har en alt for dårlig fysisk kvalitet. De har mistet deres naturlige forløb, er blevet rettet ud, omlagt og gravet ned i kanaler eller er måske helt rørlagt. De mangler variation og er derfor ikke i god økologisk tilstand. Og livet i vandløbene skades fortsat løbende af grødeskæring og opgravninger af vandløbsbunden.

Jeg synes, at kommunerne her skal tage deres del af ansvaret på sig. Desværre ser vi kommuner som for eksempel Silkeborg, der insisterer på at skære grøde på dele af den pragtfulde Gudenå, selvom al videnskab viser, at det hverken gavner lodsejerne eller byerne, der ligger nedstrøms åen, men alene skader vandets vilde natur og alt liv, der i øvrigt knytter sig til åen.

Kommuner og stat skal arbejde efter fælles mål
Lad os nu tage opgaven alvorligt. Det starter ved, at staten retter sin fortolkning af vandrammedirektivet, så også de nuværende 56.500 kilometer vandløb og 99 procent søer uden målsætninger, fremover omfattes af krav om målsætninger og så vi sikrer dem mod forringelser.

Lad os sikre, at alle de nødvendige indsatser for at nå miljømålene for vandløb og søer nu bliver besluttet af staten og iværksat med den sidste omgang vandplaner - det som også hedder Vandområdeplan 3.

EU's fokus på vandmiljøet har været en delvis succes. Nogle steder er det lykkes at opnå den gode vandkvalitet, som er en forudsætning for at fisk, smådyr, vandplanter og alger kan trives.

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Vi skal give vandløbene deres vandløbsnære omgivelser tilbage, så der er plads til variationerne i vandstanden. Her er redskaberne på plads for eksempel gennem indførelse af natur- og landskabstilpassede randzoner, udtagning og ekstensivering af vandløbsnære lavbundsjorder og naturgenopretning af ådalene. Også søerne skal have randzoner for at mindske overfladetilstrømning og udvaskning af fosfor til vandmiljøet.

Kom i gang
Der ligger en stor, men i min optik bunden opgave i at få alle kommunernes vandløbsregulativer revideret, så det sikres, at regulativerne ikke strider mod, men derimod bidrager til, at opfylde vandløbenes miljømål.

Og så skal også udledningen af fosfor fra landbrug og spildevand sænkes betydeligt senest i 2027.

Danmark står i to store grønne kriser. En klimakrise og en biodiversitetskrise. Løsningerne er ofte sammenfaldende og der er bred forskningsmæssig opbakning til de løsninger. Vi har desuden gennem fælles beslutninger i EU heldigvis også pligt til at løse kriserne.

Det er faktisk kun den politiske vilje, vi mangler. Så behøver jeg sige det: Kom i gang. Vores vand er grundlaget for alt liv og der findes ingen undskyldning, ingen forklaring god nok for ikke at beskytte det af al magt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion