Landbrugsformænd: Dansk vandmiljøindsats glemmer det lokale potentiale

De store problemer med iltsvind og død fjordbund har fyldt meget i mediebilledet herover efteråret. Og med god grund. Stadigt stigende temperaturer, presfaktorer fra land og havbundens ringe tilstand betyder, at vilkårene for dyr og planter er under pres.

Problemerne er alarmerende, men ikke nye for os. Vi har de seneste årtier haft stort fokus på at reducere kvælstof, og igennem de seneste år brugt endnu mere tid på lokalt at undersøge, hvordan vi får livet tilbage i fjordene og får skabt kystvande, der er modstandsdygtige, så både mennesker og dyr kan leve i og omkring vandet.

Store samfundsudfordringer er altid mere komplekse end som så. Hvis vi kunne løse problemerne med et snuptag, havde vi gjort det. Sagen er den, at den nuværende indsats i vandplanerne – som er det redskab de danske myndigheder bruger til at løse udfordringerne – ikke synes tilstrækkeligt tilpasset den enkelte fjord og dets opland.

Nationale og lokale løsninger

Løsningen er derimod flerstrenget. Vi skal arbejde både nationalt og lokalt med løsningerne. Sammen med kommuner, interesseorganisationer og virksomheder har lokale initiativer gennem fire kystvandråd – som er nedsat af staten – og 13 lokale samarbejdsprojekter fået værdifuld erfaring med konkret og lokal indsigt i vores fjorde og kystvande.

Erfaringerne viser, at vi bør supplere de nuværende vandplaner med muligheden for at forfølge et lokalt spor. Et spor, der tager afsæt i erfaringerne fra de fire kystvandråd og eksisterende lokale partnerskaber.

Her er man lykkes med at få et mere lokalt og helhedsorienteret perspektiv på vandmiljøindsatserne, og nogle steder endda genoprettet den gode økologiske balance. Det er resultater, der væsentligt øger sandsynligheden for at lykkes med opgaven om at genskabe et rigt havmiljø i alle fjorde og kystvande, ligesom det er målet i EU’s vandrammedirektiv.

To centrale fund

Vores grundige arbejde har givet to vigtige resultater, som bliver helt centrale for at komme videre og sætte fart på vandmiljøforbedringerne: 

For det første har vi lavet analyser i oplandet, hvor landbrugets næringsstoffer stammer fra.

Store samfundsudfordringer er altid mere komplekse end som så. Hvis vi kunne løse problemerne med et snuptag, havde vi gjort det

Formænd for en række danske landbrugsorganisationer

Sammen med Syddansk Universitet har vi udvalgt særligt sårbare landområder, hvor vi kan se at den lokale fjord får tilført mange nærringstoffer. Med inddragelse af lokale frivillige har vi taget vandprøver fra februar til juni for at undersøge variationer i tid og sted.

Resultaterne viser, at nogle områder er særligt udsatte, mens andre er mere modstandsdygtige, når der bliver brugt gødning på markerne.

Forskerne peger på, at de specifikke målinger kan gøre indsatser med udtagning og omlægning af marker op til 16 gange mere præcis, så vi på den måde kan få den rigtige miljøeffekt for pengene. Og pengene er netop bagsiden af de meget omfattende udtagningsforslag, der er opstået den seneste tid. Det er ganske enkelt alt for omkostningstungt – for både lodsejere og samfund – hvis vi skal udtage jord helt tilfældigt. 

For det andet har vi fået meget mere viden om naturgenopretning under vand. Stenrev, der giver gemmesteder til fisk. Ålegræs der danner ilt, optager nærringstof og kulstof, og bidrager til skjul og fødegrundlag for fisk. Muslinger, der renser vandet, så ålegræsset får lys.

Der findes en hel række virkemidler, som kan gøre vores vandmiljø mere modstandsdygtig og give livet tilbage til havbunden. Nogle steder virker det – andre steder kræver det flere indsatser både på land og i vand. Fælles for alle er dog, at det er de lokale forhold, der afgør, hvad der giver mening at bruge ressourcerne på.

Det er ganske enkelt alt for omkostningstungt, hvis vi skal udtage jord helt tilfældigt

Formænd for en række danske landbrugsorganisationer

Flere kystvandråd og fleksible vandplaner

Derfor opfordrer vi regeringen og Christiansborg til at udbrede ordningen med lokale kystvandråd og gøre de eksisterende permanente, så de efter præsentationen af den lokale vandplan kan starte implementeringen af de lokale indsatser og samtidig også give rum for nye kystvandråd, der hvor lokale partnerskaber kan løfte opgaven. 

Der er brug for fleksible lokale vandplaner, som integreres i de eksisterende vandområdeplaner. Forudsætningen for succes med lokale vandplaner er et godt partnerskab blandt lokale aktører, kommuner, landbrug og grønne organisationer. Man bør give mulighed for at søge om kystvandråd, netop de steder man har fundamentet med et partnerskab på plads.

Det sikrer både et fagligt og politisk ejerskab og giver samtidig mulighed for fleksibilitet og prioritering af virkemidler inden for vandoplandet.