Lyt og lær af erfaringer med vandplanerne

I Sverige har de inddraget lokalbefolkningen i forbindelse med den svenske proces med vandplanerne, og de har med stor succes nedsat såkaldte oplandsråd. 

Hans Roust Thysen
Miljøchef, Videncentret for Landbrug

Af Hans Roust Thysen
Miljøchef, Videncentret for Landbrug 

Anden genereration af vandplaner skal bygge både på dokumenteret faglig viden og på at inddrage lodsejere og andre relevante aktører for at få succes og nå de tilsigtede mål for miljøet. Det kan eksempelvis være ved at etablere oplandsråd, som vi har set det blandt andet i Sverige.

Det, vi kan lære af vores erfaringer med at udvikle førstegenerations-vandplaner, er først og fremmest, hvordan vi ikke skal gøre. Her udstak ganske få personer i ministerierne retningslinjerne for vandplanerne uden at inddrage forskere og andre fagfolk. Det har resulteret i planer med omfattende krav til landbruget, men med meget lille sandsynlighed for, at vi opnår de forudsatte miljømål.

Der har i den hidtidige implementering af Vandrammedirektivet været ensidigt fokus på at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystnære farvande. Der er handlet ud fra en påstået sammenhæng mellem koncentrationen af kvælstof i vandet og udbredelsen af ålegræs. Det har vist sig, at en sådan direkte, simpel sammenhæng ikke eksisterer, og at en række andre forhold end indholdet af kvælstof i vandet har betydning for vandets miljøtilstand. Den arbejdsgruppe, der har arbejdet med kvælstof i regi af Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) peger blandt andet på etablering af stenrev, aktiv reetablering af ålegræs og opdræt af muslinger som effektive metoder til at reducere koncentrationen af kvælstof i vandet. Derudover har måden, vi udfører fiskeri, råstofindvinding, klapning og udgravning af sejlrender mv. ligeledes stor indflydelse på miljøtilstanden.

Flere ressourcer til forskning
Der er sat forskellige forskningsprojekter i gang, som skal afdække sammenhænge og årsager, men der vil gå nogle år, før svarene foreligger. Desuden er den igangsatte forskning slet ikke tilstrækkelig, og der bør sættes langt flere ressourcer af til forskning på området.

Nye initiativer bør afvente resultatet af denne forskning og bygge på en viden om, hvor vi får mest miljø for pengene, så vi undgår fejlinvesteringer. Det vil være i fuld overensstemmelse med Vandrammedirektivet, at vi implementerer direktivet i takt med den viden, vi har til rådighed.

Analyse af målsætning er nødvendigt
Det er meget forskelligt, hvilke faktorer der påvirker forurening af de enkelte kystvande og fjorde. Før nye tiltag sættes i værk, bør der gennemføres en analyse af, hvilken målsætning der er realistisk for miljøtilstanden og desuden, hvad der skal til for at opnå den realistiske målsætning for hvert enkelt område.

I nogle områder vil virkemidler som reetablering af stenrev og/eller ålegræs være tilstrækkelig. I andre tilfælde skal der etableres rensningsanlæg som minivådområder og drænfiltre til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrugsarealerne. Endelig kan der være områder, hvor det kan være nødvendigt at anvende virkemidler som eksempelvis efterafgrøder, udtagning af jord og reduceret kvælstofnorm på de dyrkede marker, men det bør være absolut sidste udvej.

Svensk forbillede
Vi bør vælge og implementere virkemidlerne i samarbejde med lokalbefolkningen. I Sverige har de inddraget lokalbefolkningen i forbindelse med den svenske proces med vandplanerne, og de har med stor succes nedsat såkaldte oplandsråd, der har fået reel indflydelse på, hvor og hvilke virkemidler der skal anvendes.

I oplandet til Norsminde Fjord i Danmark har landmænd, myndigheder og grønne organisationer taget initiativ til at finde lokale løsninger. Gode eksempler, som vi kan lære af på landsplan. I foråret blev der dannet et oplandsråd med inspiration fra vores svenske naboer. Ideen med oplandsråd er kort fortalt, at vi i fællesskab finder smarte og innovative løsninger, der tilgodeser både landbrug og miljø. Oplandsrådet ved Norsminde er en udløber af projekterne Agwaplan og NICA. Et andet eksempel om lokal inddragelse ser vi i projektet Aquarius, som har resulteret i en række lokale initiativer i oplandet til Mariager Fjord.

Initiativerne er kendetegnet ved, at de ikke blot gavner vandmiljøet, men også understøtter en effektiv og rentabel landbrugsdrift. Agwaplan og Aquarius er EU-finansierede projekter ledet af Videncentret for Landbrug. Lad os lytte og lære af de erfaringer, der ligger, og lad os bruge dem til de kommende vandplaner.