Maria Gjerding: Jagt er ikke en del af den stærkt beskyttede natur

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening 

Terner, sølvhejrer og fouragerende kongeørne skal have fred og plads til at leve. Derfor har Danmark nu tilsluttet sig EU-Kommissionens mål om, at 30 procent af landjorden og 30 procent af havet skal være beskyttet, og at en tredjedel heraf både på landjorden og på havet skal være strengt beskyttet. 

Det er et stort og vigtigt fremskridt. For vi kan jo meget præcist aflæse af listen over truede arter, at den nuværende beskyttelse er bekymrende utilstrækkelig. 

Det kan for eksempel indebære, at jagt ikke længere er en selvfølge i den strengt beskyttede natur.

Sådan er det ikke i dag. Når vi beskytter naturen i dag, beskytter vi den først og fremmest mod at blive bebygget eller opdyrket. Derudover gør vi stort set, som vi plejer. Vi fisker, producerer hø og honning, går på jagt, cykler, sejler, kører, løber og spadserer og fotograferer.

På den måde er vores afsæt for beskyttelsen stadigt vores egne behov over naturens. Det er meget menneskeligt, men udfra naturens synspunkt fungerer det åbenlyst ikke. 

Min forventning og forhåbning er, at flere af de kommende naturnationalparker bliver favnet af den nye stærke beskyttelse, EU lægger op til

Maria Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Derfor skal vi visse steder fremover beskytte biodiversiteten ved at tage afsæt i naturens egne behov. Ikke i vores. For at sikre biodiversiteten skal arterne således have førsteprioritet i de stærkt beskyttede naturområder.

Jeg anerkender, at det kræver et nyt tankesæt, men det bekymrer mig ikke. For jeg ved, at sportsfiskere, jægere, motionister, fuglekiggere og alle de andre søger naturen, fordi de holder rigtigt meget af den. 

Alle kan opleve den vilde natur
Dertil kommer, at det jo ikke bliver tale om natur med et adgang forbudt skilt ved stien. Tværtimod er det natur, vi alle sammen kan nyde og få enestående oplevelser i, men måske bare på en anden måde, end vi er vant til. Måske skal man lade sin mountainbike stå derhjemme, måske skal man lade riflen blive i våbenskabet, eller måske er det ikke her, man skal køre med sin vandscooter.

Min forventning og forhåbning er, at flere af de kommende naturnationalparker bliver favnet af den nye stærke beskyttelse, EU lægger op til, og som naturen har så ekstremt brug for. 

I dag er kun én procent af naturen herhjemme underlagt en streng beskyttelse. Nu tilføjer vi yderligere nogle få procent af landarealet. Det bør vi alle kunne have råd til - ja faktisk vil jeg mene, at vi ikke har råd til andet.

Ikke for jagtens skyld
Rige naturområder uden jagt vil også gavne jægere uden for den strengt beskyttede natur. Og her har jægerne et betydeligt areal at operere på. I dag er jagt nemlig stort set tilladt over alt uden for byerne. 

Danmark har relativt set et af Europas mest intense jagttryk, baseret på antal jægere per areal. Et forbud vil derfor blot være et mikroskopisk indgreb i jagtretten, og det har alene til formål at passe på en hårdt presset natur. 

Det er nødvendig fordi, de fleste jagtformer jo i sagens natur er ret forstyrrende. Ikke mindst for de arter, der drives jagt på. Sky dyr har en anden adfærd end ikke-sky dyr. Vi ser det meget tydeligt med krondyrene. I områder med hyppig og intensiv forstyrrende jagt holder de sig i skovene om dagen. I områder uden jagt, eller med meget ekstensiv jagt, går de frit og græsser om dagen, også i det åbne land.

Det er præcist den adfærd og naturpleje, vi har brug for i stærkt beskyttede naturområder og naturnationalparker. Lige der, er det helt afgørende, at dyrenes adfærd ikke styres af os.