Maria Reumert Gjerding og Danmarks Fiskeriforening: Styrk overvågningen af vores havmiljø

Havet er Danmarks sidste vildmark og en oase af biodiversitet, og sunde intakte økosystemer er selvsagt grundlaget for det danske fiskeri. Men vores havmiljø er under hårdt pres, og der er behov for at skrue op for hjælpen. 

Det kan gøres effektivt med flere strengt beskyttede havområder, hvor havnatur og fiskebestande får fred fra alle typer af fiskeri og alle menneskelige aktiviteter på havbunden. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer i det fælles udspil Sammen om Havet til, at ti procent af de danske havområder bliver strengt beskyttede. Samtidig bør vi dog holde øje med, om indsatsen virker efter hensigten ved at sætte ind med en grundig overvågning af de strengt beskyttede havområder.

Vi ved for lidt om effekterne af havindsats
Det er sværere og derfor dyrere at overvåge naturen under vand end den på land. Måske er det derfor, at overvågningen af de danske farvande i en længere årrække er blevet nedprioriteret og i dag er nærmest ikkeeksisterende.

Overvågning og monitorering kræver, at de udpegede områder bliver præcist geografisk afgrænsede

Maria Reumert Gjerding og Sven-Erik Andersen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening og formand, Danmarks Fiskeriforening PO

Derfor ved vi meget lidt om, hvordan det præcis påvirker havmiljøet i de danske farvande, når man eksempelvis med regulering, begrænser aktiviteterne i et område.

Men vi har brug for at vide, om det, vi sætter i gang for at hjælpe havet, rent faktisk virker. Derfor skal udpegningen af strengt beskyttede havområder suppleres med en bedre overvågning og monitorering. Der skal også afsættes de nødvendige ressourcer til at dokumentere, hvordan vores havmiljø har det, og hvad der sker, når den menneskelige aktivitet begrænses.

Beskyttet havnatur skal overvåges
Overvågning og monitorering kræver, at de udpegede områder bliver præcist geografisk afgrænsede, ligesom der skal tegnes et præcist billede af, hvad miljøtilstanden er i de givne områder, når de udpeges. Derved bliver det muligt at dokumentere effekterne af tiltagene. Samtidig kan strengt beskyttede havområder fungere som referenceområder, der viser effekterne af at friholde områder for menneskelig aktivitet.

På den baggrund foreslår Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening, at der på Finansloven for 2022 afsættes 50 millioner kroner årligt i fire år til at overvåge og monitorere effekterne af de strengt beskyttede havstrategiområderne. Samtidig bør en løbende overvågning af vores strengt beskyttede havområder blive en del af det nationale miljøovervågningsprogram NOVANA. På den måde kan vi blive klogere på virkningen af at beskytte natur til havs og forhåbentlig komme tættere på at sikre et sundt havmiljø i fremtiden.