Midtjysk Landboforening: Sprøjtemidler er det bedste våben mod madspild

Af Frede Lundgaard Madsen
Formand for Landboforeningen Midtjylland

Det er på marken, at vi som samfund har den største risiko for madspild. Ikke i supermarkedet og ej heller i køkkenet. 

Afgrøder, der ikke er beskyttet mod sygdomme, skadedyr og ukrudt, har ofte et meget reduceret udbytte. Nogle afgrøder er særligt udsatte, for eksempel kartofler, som vi dyrker mange af på min egn af Danmark. 

Kartofler kan nogle år blive så hårdt ramt af svampesygdomme, at der ikke kommer spiselige knolde, med mindre vi sprøjter afgrøden med svampemidler. 

Der er i disse år utrolig meget fokus på madspild i resten af fødekæden, og det kan vi kun bakke op om i landbruget. Det er dog helt afgørende, at befolkningen også forstår, hvorfor vi landmænd sprøjter vores afgrøder. 

Et spørgsmål om at undgå spild  
Med et potentielt madspild i marken på 100 procent er der ikke meget idé i at optimere resten af fødekæden. Vi er med de nuværende sorter og teknikker ikke i stand til at dyrke vores afgrøder uden brug af sprøjtemidler, uden også at få betragtelig nedgang i udbyttet. 

Danskerne holdt ikke op med at køre bil, fordi der var problemer med de første bilmodeller og en helt uhørt høj ulykkesfrekvens. Med bilkørsel har vi udviklet, reguleret og uddannet os til fremskridt, og det samme har vi gjort med brugen af sprøjtemidler.

Frede Lundgaard Madsen
Formand for Midtjysk Landboforening

Nogle forbrugere ønsker økologiske fødevarer, og det kan vi fra landbruges side også levere. Det er dog helt afgørende at slå fast, at de konventionelle afgrøder også er sunde og tilmed meget billige, og at landmændene ikke har nogen interesse i at skade den natur, som vi lever af og med. 

Brugen af sprøjtemidler er reguleret i en grad, så man kan spørge sig selv, om ikke snart det er på tide, at samfundet retter kikkerten på andre kemiske produkter, som befolkningen bruger i dagligdagen, for eksempel solcremer og hårprodukter, som nyeste forskning har dokumenteret, blandt andet skader fertiliteten hos os mennesker.

Sprøjtningen har rykket sig
De første sprøjtemidler, der kom på markedet, havde en del fejl og mangler. De midler er nu blevet trukket ud af markedet, og de nye sprøjtemidler er blevet gennemtestet og godkendt af staten. Et faktum, enkelte kommuner desværre overser. 

Desuden skal landmænd nu have et såkaldt kørekort til at måtte sprøjte, og vores udstyr skal synes og godkendes før brug. 

Moderne sprøjteudstyr, som bruges i dag, kan på ingen måde sammenlignes med tidligere tiders frontmonterede sprøjter på en åben gammel traktor. Danskerne holdt ikke op med at køre bil, fordi der var problemer med de første bilmodeller og en helt uhørt høj ulykkesfrekvens. Med bilkørsel har vi udviklet, reguleret og uddannet os til fremskridt, og det samme har vi gjort med brugen af sprøjtemidler. 

Samfundets forståelse følger ikke med
Der er således sket en rivende teknologisk og forståelsesmæssig udvikling i en sådan grad, at det med rimelighed kan konkluderes, at vi landmænd har flyttet os markant. 

Men er samfundets opfattelse af landmændenes brug af sprøjtemidler fulgt med? 

I landbruget leverer vi således hvert eneste år reduktioner i madspild, som overgår alt andet i fødekæden. Det tjener Danmark og danskerne.