Patientforeninger opfordrer til dansk enegang, hvis EU ikke øger krav til ren luft

EU-Kommissionens nye forslag til ren luft er ikke godt nok.

Det er meldingen fra en række centrale patientorganisationer, der ærgrer sig over, at Kommissionen ikke lever op til WHO’s anbefalinger om luftkvalitet.

”Vi ved, at luftforurening øger risikoen for at få lungekræft. Så derfor bør man bestemt følge WHO’s anbefalinger,” siger Ole Raaschou-Nielsen, der er professor og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.

For selvom luftforurening ikke tilnærmelsesvis er lige så slemt som rygning, så er det et reelt problem, lyder det.

”Vi ved ikke præcist, hvor mange der får lungekræft på grund af luftforurening. Men det summer nok op til adskillige 100 tilfælde om året,” siger Ole Raaschou-Nielsen.

Luftforurening vurderes at føre til omkring 4.000 for tidlige dødsfald hver år. Så det handler ikke kun om lungekræft. I Hjerteforeningen peger chefkonsulent Mads Lind på, at luftforurening i dag medfører både slagtilfælde og hjertestop. Og derfor er han ærgerlig over Kommissionens udspil.

”Der er ingen tvivl om, at vi hellere havde set, at man gik efter WHO’s grænseværdi. Luftforurening øger risikoen for hjertesygdomme og giver også blodpropper, som folk dør af,” siger Mads Lind.

Det er fuldkommen uacceptabelt set fra et menneskeligt perspektiv.

Anne Holm Hansen
Direktør, Astma-Allergi Danmark

Kritikken kommer som reaktion på, at EU-Kommissionen for nyligt præsenterede et udspil, der skal sikre renere luft i Europa. Et centralt element heri er et mål om at sænke grænseværdien for fine partikler fra 25 mikrogram per kubikmeter i dag til 10 i 2030. Det skal gøre noget ved den luftforurening, der i dag er skyld i, at mere end 300.000 europæere dør for tidligt.

Den nye grænseværdi er dog ikke nok for at leve op til WHO’s anbefalinger om en grænse på fem mikrogram per kubikmeter.

"Fuldkommen uacceptabelt"

Miljøkommissær Virginijus Sinkevičius forklarede mandag, at man i Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, der vurderer, at det ikke kan lade sig gøre at komme på linje med WHO allerede i 2030. Her lød argumentet også, at det afhænger meget af, hvordan det går med at vedtage anden lovgivning, og at luftmålet i øvrigt skal evalueres i 2028.

”Det kan godt være, at vi kan ende et helt andet sted. Men det afhænger af det teknologiske fremskridt, og om hvordan anden lovgivning bliver implementeret,” sagde han.

I Astma-Allergi Danmark havde man dog også gerne set, at Kommissionen fulgte WHO’s anbefaling om fem mikrogram per kubikmeter.

”Det er naturligvis klædeligt, at kommissionen langt om længe viser handlekraft på området. Desværre sætter de ambitionsniveauet alt for lavt,” siger direktør Anne Holm Hansen i en skriftlig kommentar.

Hun peger på, at luftforurening fra fine partikler forårsager kroniske sygdomme som eksempelvis astma og nedsat lungefunktion hos både børn og voksne.

”Det er fuldkommen uacceptabelt set fra et menneskeligt perspektiv, men også ud fra et samfundsøkonomisk rationale,” lyder det fra Anne Holm Hansen.

Kræver national handleplan

I Danmark overholder vi allerede et mål på 10, men det er ikke tilfældet i mange andre lande, forklarede Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling til Altinget onsdag. Og derfor anbefaler han, at Danmark går enegang og sætter egen målsætning på fem i 2030.

Det er alle tre patientforeninger enige i. Og både Hjerteforeningen og Astma-Allergi Danmark efterspørger en egentlig dansk handleplan for at nedbringe luftforureningen.

"Man bør lave en national handleplan, der sætter mål for at nedbringe forureningen fra forskellige kilder. Det gælder især fra brændeovne og trafik. Herunder også togtrafik og lufthavne,” siger Mads Lind fra Hjerteforeningen.

Anne Holm Hansen peger på, at en ambitiøs national handleplan mod luftforurening ikke bare sætter mål, men også lægger konkrete tiltag frem.

”Her kommer vi ikke uden om regulering af brændeovne. De tegner sig for næsten halvdelen af den danske partikelforurening, hvilket er en del mere end trafikken,” lyder det.

Hun peger også på behov for nulemissionszoner i byerne, mere borgeroplysning og styrkelse af forskningen på området.

Altinget har spurgt Aarhus Universitet, hvad det vil kræve af tiltag, hvis man i Danmark skal leve op til en grænseværdi på fem mikrogram per kubikmeter. Herfra oplyses det, at man er i gang med at undersøge sagen, og derfor ikke kan svare på spørgsmålet på nuværende tidspunkt.