Debat

Plan Bi: Regeringen har lagt naturnationalparkerne i syltekrukken

Alene de seneste 50 år har Danmark mistet 20 arter vilde bier. Der skal sættes hårdt ind for biodiversiteten, og her kan naturnationalparkerne være en start. Men regeringen sidder på hænderne, skriver Nina Hansen.

Mens vi bruger tid på at
diskutere, hvad klimaministeren ikke vil gøre for klimaet, og hvad
miljøministeren ikke vil gøre for miljøet, så ligger broderparten af de penge, der
blev afsat til naturnationalparker, og trækker skind i en eller anden kasse,
skriver Nina Hansen.
Mens vi bruger tid på at diskutere, hvad klimaministeren ikke vil gøre for klimaet, og hvad miljøministeren ikke vil gøre for miljøet, så ligger broderparten af de penge, der blev afsat til naturnationalparker, og trækker skind i en eller anden kasse, skriver Nina Hansen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Nina Launbøl Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores biodiversitet hænger i laser. Det er ikke til diskussion. Vi mister arter i en hast, der ikke er set siden dinosaurernes tid.

Det er ikke bare noget, der sker i ”de varme lande”, det sker også lige udenfor din hoveddør. Hver dag.

Vores lille ”grønne perle” er blevet alt for grøn. Alle de andre farver er nærmest forsvundet. Hvis du da lige ser bort fra de enorme gule rapsmarker.

Det kan godt være, at grønt er godt for øjnene, men monokultur er aldrig godt for naturens dyr og planter – heller ikke når det kommer til farver.

Natur og biodiversitet har brug for at få lov til at blomstre i alle regnbuens farver – bare enkelte steder. Og naturen har brug for, at vi mennesker lægger bånd på vores egeninteresser og giver bare en lille smule plads fra os.

Dét er hele tanken bag naturnationalparkerne – at vi på lidt af vores fælles, nationale arealer giver plads til natur og biodiversitet.

Parkerne er vedtaget, og pengene er fundet – så hvor bliver vores naturnationalparker af?

Overskud til naturen

Menneskets behov kommer altid først. Det kan vi lige så godt erkende.

Det kan godt være, at vi er et landbrugsland, men hvor mange danskere ønsker egentlig, at dét skal være det eneste, vi giver videre til kommende generationer? Et velfungerende landbrugsland?

Nina Hansen
Stifter, Plan Bi

Vi skal have mad på bordet, tag over hovedet, og penge i kassen. Og når krig og katastrofer rammer, så er der jo ingen, der tænker på, hvordan det også rammer naturen og moder jord. Mennesker først.

Hvem har tid til at tænke på vilde bier og bævere, når kuglerne regner ned om ørerne på én, eller når ens landsby er sejlet væk på en flod, der er gået over sine bredder. Forstået.

Men når så det er overskudstider, og finansministeren ligefrem taler om ”en meget sjovere finanslov”, hvorfor er det så ikke netop nu, at vi viser os large, og gør en seriøs indsats for at redde noget dansk natur? Kæmper for at redde vores natur-arvesølv, inden det er for sent – inden vi risikerer, at vores børn kommer til at arve et land, hvor der kun bor os mennesker og vores husdyr?

Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt.

Så hvorfor er det ikke netop nu, at vi trækker vores egeninteresser væk fra bare nogle enkelte områder i verdens mest opdyrkede land?

Hvorfor ligger naturnationalparkerne i den politiske syltekrukke?

Tør regeringen ikke tage diskussionerne om danskernes egeninteresser?

EU kommer efter os

Mens vi bruger tid på at diskutere, hvad klimaministeren ikke vil gøre for klimaet, og hvad miljøministeren ikke vil gøre for miljøet, så ligger broderparten af de 888 millioner, der blev afsat til blandt andet naturnationalparker fra 2021-2024, og trækker skind i en eller anden kasse.

Læs også

Men hvis ikke vi af os selv giver naturen noget plads, så kommer EU til at losse os i bagdelen. Godt og grundigt. Og det kommer til at være fuldt fortjent.

Der kommer EU-krav om, at hvert land skal udlægge 30 procent areal til natur.
Og naturnationalparkerne er kun en dråbe i det hav – under én procent af Danmarks areal. Men med dem under udvikling kunne vi i det mindste sige, at vi er gået i gang.

Så hvorfor sidder regeringen på hænderne? Har den ikke forstået alvoren? Eller er den bare sluppet af sted med at tale om alt muligt andet?

Alene de seneste 50 år har Danmark mistet 20 arter vilde bier – ud af de totale registreringer på 295 arter. Ifølge den seneste rødlistevurdering har vi kun 137 arter af vilde bier tilbage, som har levedygtige populationer. Og det ser lige så sort ud for sommerfugle, frøer, fugle og fisk.

Parkerne er vedtaget, og pengene er fundet – så hvor bliver vores naturnationalparker af?

Nina Hansen
Stifter, Plan Bi

Det kan godt være, at vi er et landbrugsland, men hvor mange danskere ønsker egentlig, at dét skal være det eneste, vi giver videre til kommende generationer? Et velfungerende landbrugsland?

Vi bliver nødt til at forstå, at biodiversitetskrisen er anderledes end andre kriser. Hvis vi først har udryddet dyrearter, så får vi dem aldrig tilbage. Jo længere vi udskyder at gøre noget seriøst for at bremse tabet af arter, jo værre bliver det – og vi kan ikke fortryde, sige undskyld, og lave det om.

Vi er nødt til at handle. Nu.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Launbøl Hansen

Journalist og stifter, Plan Bi
journalist, Danmarks Journalisthøjskole (1998)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00