Naturparksaktivister: Gentænk konceptet bag naturnationalparkerne og giv naturen mere plads

Udgangspunktet for det nye koncept for parkerne er netop samtænkning og god samfundsøkonomi, fordi udpegede arealer for naturnationalparker ikke kun – som nu – har én funktion (højere biodiversitet), men også kan ske med stor fokus på andre hensyn og problemstillinger, som samfundet står overfor. Parkerne bør derfor inddrages som et oplagt element i denne samtænkning omkring arealanvendelse.

Det voldsomme hastværk med at indføre helt ny natur medfører en betydelig risiko for, at der er flere ulemper end fordele, hvilket også er blevet fremhævet fra videnskabeligt hold.

Henrik Carlsen & Jens Andersen
Naturparksaktivister

Tidshorisonten for indførelse af en ændret forvaltning af naturen med større fokus på biodiversitet og naturlige økosystemer bør strækkes ud over en længere periode på mindst 15 – 20 år. Det tager mindst mellem 50 og 100 år, før en skov har fundet en ny balance. Det voldsomme hastværk med at indføre helt ny natur medfører en betydelig risiko for, at der er flere ulemper end fordele, hvilket også er blevet fremhævet fra videnskabeligt hold.

Afsættet for en nytænkning om naturnationalparker bør være grundlaget. De nuværende udpegede (og de 5 kommende) naturnationalparker fastholdes med den forskel, at der ikke opføres høje hegn. Begrænses hegn i parkområderne til mindre særlig relevante områder med lave hegn, kan kvæg græsse, og det er uden, at der skal dispenseres for den gældende dyrevelfærdslov. Uden høje hegn elimineres tillige diskussionen om udsætning af ikke hjemmehørende dyr som elge og bison, som forsvandt fra den danske natur af naturlige årsager for flere tusinde år siden.

Der er ikke entydig videnskabelig dokumentation for, at hegn og store græssende dyr er en forudsætning for bedre biodiversitet. Hvorfor så indføre denne forvaltning, når der er store lokale konflikter i forbindelse med konceptet?

Træhugst og naturnationalparker

Naturnationalparkerne bør i en længere overgangsperiode drives som mosaikskove, hvor der både gives plads til helt urørte områder og områder med hugst baseret på principperne bag biodiversitetsskov. Naturstyrelsen har siden 2005 for samtlige statsskove drevet skovene med udgangspunkt i ’Det Nationale Skovprogram’ med det formål at skabe bedre forhold for naturen i statsskovene, herunder gennem udlægning af biodiversitetsskove.

I en tid, hvor den globale efterspørgsel af træ vokser, er opretholdelsen af en indenlandsk træproduktion vigtig - både for klimaet, naturen og for at undgå, at behovet for import af træ stiger yderligere.

Henrik Carlsen & Jens Andersen
Naturparksaktivister

Når nye skovområder i henhold til regeringsgrundlaget er etableret og efter en årrække begynder at bidrage til produktion af træ til bæredygtigt byggeri, møbler og energi afvikles skovdriften i naturnationalparkerne gradvis. Afviklingen sker i takt med, at produktionen i nye skovområder stiger, så den nationale produktion af træ som et minimum bevares på samme niveau, som den er i dag – og skovenes funktion knyttet til CO2-optag styrkes med mere skov.

I en tid, hvor den globale efterspørgsel af træ vokser, er opretholdelsen af en indenlandsk træproduktion vigtig - både for klimaet, naturen og for at undgå, at behovet for import af træ stiger yderligere.

Større naturnationalparker

I randområder til de allerede udpegede naturnationalparker foretages på initiativ fra staten og med stedlige kommuner, organisationer og andre aktører en kortlægning og vurdering af mulighederne for at tilkøbe arealer, der vil kunne understøtte natur i de allerede udpegede parker med udgangspunkt i de i regeringsgrundlaget nævnte ønsker til arealanvendelse - for i videst muligt omfang at ”slå flere fluer med et smæk.”

I denne kortlægning ses også på muligheden for at etablere korridorer i landskabet for at skabe sammenhæng mellem udlagte naturnationalparker og øvrige eksisterende, væsentlige naturområder (eksisterende skove, eng- og moseområder med flere). Sammenhængende naturområder, der er væsentligt større end de indtil nu udpegede naturnationalparker, er fremhævet som et udtalt ønske i notatet fra 1. møde i den videnskabelig arbejdsgruppe bag naturnationalparkerne.

Udpegning af nye naturnationalparker sker efter samme fremgangsmåde som for de eksisterende. Forholdet mellem nuværende og kommende nationalparker og naturnationalparker er som hidtil, at naturen har en særlig fortrinsret i naturnationalparker, hvor der skal tages særligt hensyn til biodiversitet, og hvor forstyrrelser gennem menneskelig aktivitet minimeres, men hvor adgang generelt sikres.

Det nye koncept for naturnationalparker skal således ses som et væsentligt nationalt bidrag til at opfylde EU-målsætningen om mere beskyttet natur. Vildtet kan bevæge sig frit i skovene uden begrænsninger af høje hegn.

Med få justeringer og med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning kan vi både give mere plads til naturen og undgå problemer med dyrevelfærd, vilde dyrs fri bevægelighed og befolkningens adgangsforhold.

Henrik Carlsen & Jens Andersen
Naturparksaktivister

Den langsigtede minimering af hugst vil føre til naturlige økosystemer og ægte vild natur i modsætning til de eksisterende oplæg til etablering af naturnationalparker, hvor der ifølge den videnskabelige gruppe vil være tale om, at ”man med etablering af naturnationalparker opererer med et menneskeligt design, der tilnærmet fungerer som et naturligt økosystem”. Det er ikke nødvendigt med yderligere ændringer af lovgivningen bag naturnationalparker, da den nuværende lovgivning ikke fordrer opsætning af høje hegn.

Med få justeringer og med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning kan vi både give mere plads til naturen og undgå problemer med dyrevelfærd, vilde dyrs fri bevægelighed og befolkningens adgangsforhold.