BL overser (eller forbigår), at både nitratdirektivet og vandrammedirektivet stiller krav om supplerende foranstaltninger, hvis de i direktiverne angivne (grundlæggende) foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde miljømålene.

Helle Tegner Anker
Juraprofessor, Københavns Universitet

Af Helle Tegner Anker
Juraprofessor ved Københavns Universitet

Hans Sønderby Christensen og Jørgen Evald (Bæredygtigt Landbrug) er faret i blækhuset efter mine udtalelser i Altinget onsdag.

De har imidlertid helt misset pointen om behovet for en ny differentieret kvælstofregulering.

1. BL overser (eller forbigår), at både nitratdirektivet og vandrammedirektivet stiller krav om supplerende foranstaltninger, hvis de i direktiverne angivne (grundlæggende) foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde miljømålene.
   
   Miljømålene om god tilstand mv. er i forbindelse med vandplanlægningen fastsat for de enkelte vandområder. Her er miljømålene for mange vandområder ikke opfyldt på grund af for meget kvælstof.
   
   
2. Danmark har derfor været forpligtet til at iværksætte supplerende nationale foranstaltninger ud over de specifikke krav, der fremgår af nitratdirektivet. Det har man blandt andet valgt at gøre ved reduktion af gødskningsnormerne.
   Jeg har ikke forholdt mig til, om det er et effektivt virkemiddel eller ej – men blot påpeget, at normsystemet (inkl. reducerede normer, krav om bedre udnyttelse af husdyrgødning mv.) i Danmark er valgt som det primære værktøj til at styre kvælstoftilførslen.
   
   
3. Problemet er nu, at hvis man blot giver alle landmænd lov til at gødske mere, vil det sandsynligvis medføre øget udledning af kvælstof til nogle vandområder, dvs. at det i modstrid med vandrammedirektivet både kan betyde en forringelse af tilstanden og forringe mulighederne for opfyldelse af miljømålene i disse vandområder. I andre vandområder vil øget gødskning sandsynligvis ikke være et problem.
   
   
4. Pointen er nemlig, at der er brug for at differentiere kvælstofreguleringen, så den tilpasses de enkelte vandområders sårbarhed over for kvælstof og jordens retentions-evne, som det også blev foreslået af Natur- og Landbrugskommissionen.Der kan sandsynligvis gødskes mere i områder, hvor der ikke er noget miljømæssigt behov eller ingen miljømæssig effekt af undergødskning.
   I andre områder er der fortsat brug for at begrænse kvælstoftilførslen (f.eks. ved at kombinere reducerede normer med fleksible virkemidler (efterafgrøder mv) på bedriftsniveau) og samtidig at supplere med andre målrettede foranstaltninger (f.eks. vådområder, udtagning mv.).
   
   Det er en sådan samlet plan for en ny kvælstofregulering, jeg efterlyser, hvor man både undgår forringelse af tilstanden og samtidig sikrer en opfyldelse af miljømålene for de enkelte vandområder i overensstemmelse med vandrammedirektivet.