Professor: Lokale protester mod vindenergi udstiller dilemma i den grønne omstilling

Det er efterhånden velkendt, at omstillingen til ‘grøn’ energi kræver omfattende ressourcer i form af sjældne jordarter og andre metaller (omstillingsmineraler) samt landareal til vindmølle- og solenergiproduktion. Alligevel mangler en egentlig drøftelse af håndteringen af konsekvenserne for de lokalsamfund, som påvirkes af projekterne.

Forskning har dokumenteret, at minedrift ofte er forbundet med arbejdsulykker og andre problematiske arbejdsforhold, og at intensiv omstilling af landarealer kan medføre grundlæggende og alvorlige ændringer i levevejen for de lokalsamfund, der påvirkes.

Disse risici forsvinder ikke, alene fordi produktionen sker på grund af den nødvendige grønne omstilling. De kan derimod mindskes, hvis de tages alvorligt, identificeres og søges håndteret i samarbejde med de berørte personer og grupper. Negativ indvirkning på arbejds- og menneskerettigheder i den grønne omstillings tjeneste risikerer ikke bare at mindske opbakningen i samfundet og skade de involverede energivirksomheders rygte og ’social license to operate’.

Det kan skabe udfordringer for den nødvendige finansiering, som FN, OECD, EU og den danske stat opfordrer pensionskasser og andre institutionelle investorer til at bidrager til. I sidste ende kan dette risikere at forsinke den nødvendige omstilling.

Vindmøller ødelægger traditionel rensdyrdrift
Dilemmaets betydning understreges af, at det fylder ganske meget i vores nordiske nabolande med samisk befolkning. Gennem de senere år har samiske grupper i Norge, Sverige og Finland gennemført omfattende protester og anlagt retssager mod vindmølleprojekter og udvinding af mineraler til den grønne omstilling.

Samernes protester udstiller dilemmaet mellem den ene side det akutte behov for omstilling til fossilfri energi for at sikre menneskeheden på sigt, og på den anden den indvirkning, som omstillingen har for en række grupper her og nu.

Karin Buhmann
Professor, leder, Centre for Law, Sustainability and Justice, SDU

Samerne er utilfredse med, at vindmølleprojekter ødelægger deres traditionelle rensdyrdrift. De anfører blandt andet, at vindmøllernes placering og støj påvirker rensdyrenes mulighed for træk mellem sommer- og vintergræsgange. Nyanlagte veje til at opføre vindmøllerne forvirrer rensdyrene, som følger vejene og farer vild, hvilket også vanskeliggør rensdyrdriften. Mange rensdyrejere har rensdyrhold som bibeskæftigelse ved siden af andre jobs som revisorer, lærere og universitetsforskere.

For samerne er rensdyrhold en væsentlig del af deres identitet som oprindeligt folk. Netop dét gør også, at samernes situation adskiller sig fra argumenter mod vindmøller og solcelleparker baseret på visuelle gener og støj samt bekymring for de økonomiske konsekvenser for de berørte ejendomme andre steder i Europa.

Samernes situation har en anden karakter, fordi samerne som oprindeligt folk har særligt beskyttede rettigheder til at opretholde deres traditionelle levevis, og til kvalificeret inddragelse i beslutningsprocesser. Det følger af den internationale menneskeret og af den internationale arbejdsorganisation (ILOs) regler.

Det gør det i samernes øjne også paradoksalt, at et kobbermineprojekt ved Kvalsund i Nordnorge blev godkendt af de norske myndigheder, trods indsigelser fra det norske Sameting. Sametinget blev oprettet af Norges myndigheder som samernes talsrør efter voldsomme protester mod udvikling af vandkraft i Nordnorge i 1970-80’erne.

Minen forventes at kunne levere betydelige mængder kobber til den fortsatte elektrificering af den norske bilpark. Samerne var utilfredse med, at minen dels ville påvirke græsningsmulighederne for områdets rensdyr, dels ville kunne skade fiskeriet i havet ud for minen, hvor affald fra minedriften ville blive lagret.

Dilemma mellem klimatilpasning og menneskerettigheder
Indtil videre er retssagerne om vindmøller generelt blevet afgjort til fordel for planerne om udvikling af grøn energi og dermed i det større samfunds interesse. Men samernes protester udstiller et dilemma mellem to væsentlige sæt samfundsværdier og regelsæt, der begge relaterer til bæredygtighed.

På den ene side den nødvendige klimatilpasning, på den anden side internationale menneskerettigheder om både materielle rettigheder og retten deltagelse beslutningsprocesser.

Dette dilemma kan komme til at påvirke gennemførelsen og den nødvendige finansiering af omstillingen, fordi en del europæiske energiselskaber og institutionelle investorer har forpligtet sig i forhold til retningslinjer fra FN og OECD om at sikret respekt for menneskerettigheder i de projekter, som de er involveret i. Disse transnationale retningslinjer gælder for aktiviteter i hele verden, og dermed også for energi- og mineprojekter i mange andre lande, hvor energiselskaber og investorer er aktive.

Kalder på en øget debat om hensyn
Samernes situation er ikke unik. Andre steder i verden påvirkes oprindelige folk og lokalbefolkninger også af udvikling af grøn energi, hvor områder inddrages til vind-, vand- og solenergi samt dyrkning af energiafgrøder på bekostning af familielandbrug, fiskeri og skovdrift.

Forskningen om virksomhedsetik viser, at negativ indvirkning kan skade den samfundsmæssige opbakning til aktiviteter. Samernes protester udstiller dilemmaet mellem den ene side det akutte behov for omstilling til fossilfri energi for at sikre menneskeheden på sigt, og på den anden den indvirkning, som omstillingen har for en række grupper her og nu.

Dilemmaet kalder på en øget debat om, hvordan begge hensyn håndteres, så omstillingen ikke mindsker opbakning eller adgang til nødvendige naturressourcer og finansiering.