SF-politikere: 38 procent af EU’s befolkning er påvirket af vandmangel. Derfor skal vandet op på den politiske agenda

Men vi har ikke bare brug for vand, men ferskvand. I de rette mængder, på de rette steder og i den rette stand – uden forening.   

Selvom omkring 70 procent af planeten er dækket af vand, har vi kun én procent tilgængeligt ferskvand – og det er yderligere fordelt mellem underjordisk grundvand, overfladevand i søer og floder og vanddamp i luften. 

Forurening er en trussel

Forskere har i årevis advaret os om, at de eskalerende klimaforandringer vil føre til store forandringer i de globale og lokale vand-cyklusser.  

Vores vintre bliver vådere, vores somre tørrere, og nedbør vil falde mere intenst. Sidstnævnte har allerede påvirket mange danskeres hverdag. 

Når noget så vigtigt som adgang til rent vand bliver begrænset, træder sociale uligheder krystalklart frem

Kira Marie Peter-Hansen, Rasmus Nordqvist og Villy Søvndal
EP-kandidater (SF)

Forurening er en anden helt stor trussel mod vores vandforsyning. Sprøjtegifte fra landbruget, industrikemikalier som PFAS og mikroplastik, sundhedsskadelige bakterier som colibakterier og restprodukter fra afbrænding af kul og olie er eksempler på de ubehageligheder, som man rutinemæssigt finder i vores vand. 

For nyligt har Danmark fokuseret på Nordic Waste ved Randers og den forurenede jord. 20. februar kom det frem, at det gamle stålvalseværk i Frederiksværk lækker både PFAS og stoffet fenoler, som også er miljøskadelige. 

Det går simpelthen ikke. Vi skal have de farlige miljøfremmede stoffer helt ud af vores vand, og udledningerne af næringsstoffer fra landbruget skal reduceres markant. Nul-forurening må være det ledende princip.

Vand er en menneskeret, ikke en handelsvare

Når noget så vigtigt som adgang til rent vand bliver begrænset, træder sociale uligheder krystalklart frem.

Et grelt eksempel er Königstein i Tyskland. Her truer en lille gruppe ultrarige individers eksorbitante vandforbrug hele områdets adgang til rent drikkevand. Én husholdning brugte i sommeren 2023 80.000 liter. Om dagen. 625 gange mere end en gennemsnitlig tysker.  

Vand er et fælles, menneskeligt gode, som vi skal sikre, at alle mennesker har adgang til. FN anerkendte adgang til rent drikkevand som en universel rettighed helt tilbage i 2010.  

Alligevel kan vi se, at vand er blevet en handelsvare, som kan udnyttes kommercielt af driftige kapitalister og private selskaber. Argumenterne lyder, at vandressourcerne forvaltes mere effektivt på markedsvilkår.  

Men det ekskluderer dem, der ikke har råd til at betale. 

Vi i SF i Europa-Parlamentet mener ikke, at vand er en handelsvare, der bør kunne bruges til at skabe formuer blandt dem, der har nok i forvejen. Vand er en grundlæggende rettighed og bør forvaltes i fællesskabets interesse. Det er vores ansvar at sørge for, at det sparsomme ferskvand, vi har til rådighed, forvaltes ansvarligt, og at adgangen til det sikres ligeligt mellem verdens befolkning.

Vand bør være en topprioritet for EU 

EU har allerede lovgivning på vandområdet, herunder vandrammedirektivet, som sætter regler for bæredygtig forvaltning af alt fra søer, grundvand til havoverfladen.  

Men det er ikke nok, hvis ikke EU’s medlemslande implementerer og integrerer de forskellige love på tværs af sektorer. Det nytter ikke noget at have stærk og ambitiøs lovgivning, hvis EU’s regeringer ikke følger den. 

EU har brug for en omfattende og strategisk vision for, hvordan vi kommer væk fra vores nuværende ødsle tilgang til ferskvand

Kira Marie Peter-Hansen, Rasmus Nordqvist og Villy Søvndal
EP-kandidater (SF)

Det er mindst lige så vigtigt, at vand skal reguleres på en gennemtænkt måde. Og det skal være en gennemgående prioritet på tværs af lovgivning - på samme måde som hensyn til klima i stigende grad indtænkes på tværs.

Vi har en stor og vigtig opgave i at omstille vores samfund til en cirkulær økonomi, der fokuserer på mindre forbrug, bedre brug af ressourcer og genbrug som de bærende søjler. Også når vi snakker vand. 

EU har brug for en helhedsorienteret og økosystembaseret tilgang til vandpolitik. Og det kan kun gå for langsomt.

En bredt funderet politik med rødder i samfundet 

Kort sagt skal både vores mentale, politiske og fysiske infrastruktur gentænkes på en måde, der tager vand alvorligt som den fuldstændigt afgørende, og begrænsede, ressource, vand er. Vi skal fra en lineær "brug og smid væk"-mentalitet til et cirkulært vandsystem, der har de naturlige økosystemers vandcyklus som udgangspunkt.

Landbruget, industrien, energiproduktionen og os forbrugere skal have politiske og økonomiske incitamenter til at spare på vandet og bruge det med omtanke. Det skal være dyrt at fråse med vand, og vi skal prioritere udvikling og udbredelse af bæredygtig vandteknologi – i EU såvel som i udviklingslande.

De Grønne i Europa-Parlamentet, som vi er en del af, arbejder hårdt for at få vand højere op på EU-dagsordenen og tog i juni initiativ til debatten "vandkrisen i Europa" med Europa-Kommissionen. Og vi insisterer kontinuerligt på ambition og konsistens i de mange igangværende forhandlinger om vand-lovgivning i Parlamentet. 

EU har brug for en omfattende og strategisk vision for, hvordan vi kommer væk fra vores nuværende ødsle tilgang til ferskvand. For sammenhængende og tværgående lovgivning, der bliver overholdt af EU’s regeringer.  

Det vil vi i SF kæmpe benhårdt i Bruxelles for, at vi får.