Sportsfiskerne: Multifunktionel jorddeling kan bringe biodiversitet tilbage på sporet

Af Verner W. Hansen
Formand i Danmarks Sportsfiskerforbund

Det står skidt til for biodiversiteten i Danmark. I årtier har vi behandlet naturen dårligt, vi har inddraget mere og mere af det åbne land til infrastruktur, landbrugsproduktion og industri uden at skele til, hvad naturen kan holde til.

I dag står vi med markante og synlige tegn på konsekvenserne. Det gælder blandt andet, når vi ser på tilstanden i vort vandmiljø.

Iltsvind plager vores indre danske farvande, størstedelen af vores havbund påvirkes årligt af bundskrabende fiskeredskaber, og vores vandløb lider mange steder af regulering, spærringer og hårdhændet vedligeholdelse.

Ser man på Miljøstyrelsens basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027, halter vi fortsat efter mange steder, når det handler om målopfyldelse i vores vandløb – men også for vores søer og kystvande.

Verner W. Hansen
Formand for Danmarks Sportsfiskerforening

Det er gået hårdt ud over leve- og opvækststederne for en række dyr, fisk og planter og dermed biodiversiteten, og der er derfor brug for handling nu.

Heldigvis står vi med en omfattende viden om og gode eksempler på, hvordan vi kan få vendt den negative udvikling. Og med en regering med et historisk grønt mandat, der har givet udtryk for at have store ambitioner på naturen og klimaets vegne, håber vi, at der er politisk vilje til at gennemføre de nødvendige tiltag, der kan vende den negative udvikling.

Når det kommer til vores vandområder og den natur, der knytter sig hertil, bliver det helt afgørende, at regeringen formår at tænke i helhedsorienterede løsninger. For med de rigtige indsatser er det muligt at skabe fremgang i vores vandløb, ådale, kystnære vande og havet på én gang.

Fremgang i de danske vandløb
De danske vandløb er én af de naturtyper, der gennem årene har været hårdt udsat for menneskelig påvirkning. Vandløbene er blevet rettet ud, gravet dybere, renset op eller lagt i rør. De har været set på som rene afvandingskanaler, der skulle føre skidt og møg fra marker, byer og industri hurtigst muligt ud i havet.

Men over de seneste 30 år har myndighederne, frivillige lystfiskere, lodsejere og en række andre med interesse i vandløbene gjort en stor indsats for at forbedre forholdene. Mange åer er blevet genslynget, flere og flere spærringer bliver fjernet, og lystfiskere har udlagt gydegrus og forbedret kilometervis af små vandløb. Vandløbene er dermed én af få naturtyper, hvor det faktisk er muligt at spore en fremgang for naturen og biodiversiteten.

Alligevel er der fortsat lang vej til mål. For ser man på Miljøstyrelsens basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027, halter vi fortsat efter mange steder, når det handler om målopfyldelse i vores vandløb – men også for vores søer og kystvande. Og tingene hænger netop sammen, når vi taler vandmiljø.

Derfor bør regeringen prioritere holistiske løsninger ved vores vandløb og ådale, der vil have gavnlige effekter for flere vandområder på samme tid – og som vil kunne afhjælpe klimaudfordringer og samtidig gavne vores natur og biodiversiteten.

Multifunktionel jordfordeling kan gavne
Vandløbsforbedringer er som regel udført inden for særlige hensyn, der skal tilgodese afvandingsforhold i forbindelse med landbrugsdrift. Dette hensyn har medført snævre rammer og en vandløbsvedligeholdelse, der har været ødelæggende for vandløbene som levested for en række dyr, fisk og planter.

Siden 2014 har erhvervsorganisationer og grønne organisationer arbejdet for at finde intelligente og langtidsholdbare løsninger for landbruget, naturen og vandmiljøet i Danmark under projektet Collective Impact "Det åbne land som dobbelt ressource". Et projekt finansieret og startet af Realdania.

Målene er mere sammenhængende og varieret natur, klimatilpasning, bedre vandmiljø, landdistriktsudvikling, rekreation og bedre vilkår for landbrugsdriften i Danmark.

Gennem dialog og afprøvning i flere pilotprojekter er alle parter blevet enige om et værktøj, der kaldes multifunktionel jordfordeling. Et værktøj dokumenteret som et effektivt middel til at opnå de mål, der til sammen vil udgøre en bæredygtig landskabsforvaltning, og som skal ende i en landsdækkende jordreform.