Steen Gade: Pandemien har lært os at sætte pris på naturen. Nu skal vi tænke vores natur ind i klimakrisen

På pressemødet forleden, hvor Mette Frederiksen annoncerede ophør af coronarestriktionerne,  dukkede – i en ellers utrolig ufokuseret strøm af spørgsmål – et helt uventet spørgsmål op. Nemlig hvad vi nu havde lært af krisen.

Statsministeren virkede temmelig oplivet over at møde et spørgsmål, hun ikke allerede havde svaret på ti gange, og svarede med en sjælden – og klædelig – beskedenhed, at hun ikke vidste, hvad hun skulle svare. Og endte med at sige, at det nok var for tidligt at svare. 

Jeg tager det som et tegn på, at hun faktisk mener, at vi kan lære noget, og at det er vigtigt, at vi fremover bruger det, vi har lært. 

Jeg er sikker på, at de fleste er enige om, at vores forhold til naturen har ændret sig. For sjældent har så mange søgt alt fra fred til adspredelse, motion, glæde og ny indsigt i mødet med natur gennem noget som simpelt som at begive sig ud i den. Opleve, at Danmark er "større", end vi troede, og med store naturoplevelser, fugletræk og farverige vandsalamandere. Biller og spiseligt tang.

Vi er nu indrammet af erfaringer, der minder om vores kollektive erfaringer med klimaændringerne. Begge steder er alvoren indtruffet – meget sent. Naturen svarer igen, når vi ikke lytter i tide og overskrider naturens tålegrænser.

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Vi kan også læse det i sproget. Biodiversitet er blevet et almindeligt ord og behøver ikke beskrivende billeder som tidligere. I dag snakker vi om "vild natur", "vilde haver" og biodiversitet, og flere og flere har erfaret på egen krop, at natur og biodiversitet er noget at kæmpe for og værdsætte. 

Natur er ikke længere "det billige skidt", men er for mange flere blevet noget dyrebart. 

Samtidig har vi også erfaret, at biologi ikke er sådan bare lige at kæmpe imod, for at blive i statsministerens terminologi. Covid-19 er jo biologi, natur så at sige. Så respekt er vel det, vi har lært. Samtidig med, at vi har lært, at vi kan gøre noget, hverken ved at ændre adfærd og ved forskning og masseproduktion af vacciner.

Således er vi nu indrammet af erfaringer, der minder om vores kollektive erfaringer med klimaændringerne. Begge steder er alvoren indtruffet – meget sent. Naturen svarer igen, når vi ikke lytter i tide. Overskrider naturens tålegrænser. Oversvømmelser, hedebølger, storme, når det drejer sig om drivhuseffekten.

Det bliver fremover helt afgørende at få forenet indsatsen på klima med biodiversitet, hvis vi skal komme helskindet frem til 2050. Det er samspillet mellem fysiske klimaændringer og ændringer i biosfæren, der afgør, hvordan vi klarer det.

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Når det gælder pandemier, peger flere og flere på, at en af farerne er, at mennesker trænger sig mere og mere ind på naturen. I høj grad på grund af et meget stort antal husdyr.

Og på begge områder er der rigtig meget positivt – også for den enkelte – at hente ved at handle nu. Målene er her allerede.

En klimaneutral klode og "Making peace with nature" i 2050, som FN's klimaorganisation, UNEP, offentliggjorde i 2021 som optakt til det 15. topmøde i FN's biodiversitetskonvention, der starter den 25. april i Kunming, Kina. 

Det bliver fremover helt afgørende at få forenet indsatsen på klima med biodiversitet, hvis vi skal komme helskindet frem til 2050. Det er samspillet mellem fysiske klimaændringer og ændringer i biosfæren, der afgør, hvordan vi klarer det.

Da miljøtopmødet i 1992 råbte vagt i gevær, var det både klima og biodiversitet. Så langt er vi desværre ikke i dag, så her er et stort arbejde foran os. 

Der er ingen tvivl om, at klimadagsordenen er den drivende, men natur og biodiversitet er heldigvis også på lystavlen. I beslutninger i Folketinget de sidste to år om en natur og biodiversitetspakke med nye naturnationalparker, urørt skov og over 800 millioner kroner indtil 2024. Sidste element er, at vi også har fået et biodiversitetsråd. 

Globalt er der i FN i de senere år opbygget et parallelt system til klimakonventionen. Nu med IPBES, FN's biodiversitetspanel, der på sammen måde som IPCC på klimarådet offentliggør videnskabeligt baserede rapporter. I 2019 kom den sidste med dramatiske advarsler. Mødet i Kunming lægger således op til vedtagelser om markant øget indsats. Et af spydspidsforslagene er at udlægge 30 procent på land og på havet til beskyttede områder. 

EU-Kommissionen har ligeledes i sit meget omfattende udspil om Green New Deal også foreslået 30 procent samt omfattende skovtilplantning, vådområder, indsats for bier, nedbringe pesticidforbruget med mere.

Der er heldigvis noget at bygge på, når der skal laves parallelitet til og integration i klimaområdet. Både folkeligt efter corona og politisk. Både globalt, i EU og herhjemme, hvor tre initiativer trænger sig på.

Det absolut vigtigste vil være, at regeringen ændrer position og dropper sit nej tak til 30 procent beskyttet natur i Danmark. Og det går ikke at henvise til, at støtte 30 procent for EU samlet – uden Danmark.

Danmark er som bekendt verdens næstmest opdyrkede land, så vi må også levere. Danmark bør derfor meget snart melde ud, hvad vi vil levere inden 2030, ikke hvad vi ikke vil levere. Et konkret mål i procenter for øget natur bliver helt afgørende.

Helt aktuelt går de nyvalgte kommunalbestyrelser nu i gang med at lave deres klimaplaner frem mod 2030. Det er jo fantastisk vigtigt i sig selv, men konceptet mangler – ligesom den danske plan for 70 procent CO2 reduktion – at blive integreret med biodiversitet og natur. 

Og her bør biodiversitetsrådet komme til at spille en vigtig rolle. I kommissoriet for arbejdet skal Rådet blandt andet se på synergi i forhold til drivhuseffekt og klimatilpasning, så det ligger allerede indenfor deres arbejdsområde. Forhåbentlig bliver det en topprioritet med gode råd til både kommuner, folketing og regering. 

Tænk, om det var det, vi lærte.