Træ- og Møbelindustrien: Der skal være plads til både urørt skov og bæredygtigt skovbrug

Produktionsskove bidrager i mindre grad til biodiversitet end urørt skov. Men produktionsskove har til gengæld et højere CO2-optag og bidrager med træ som bæredygtigt materiale. Derfor skal der både være plads til urørt skov og bæredygtig produktionsskov, skriver Søren Hinge-Christensen og Simon Auken Beck.

Placeholder image
Man bør certificere hele det danske skovareal, hvor op til 10 procent af skovarealet afsættes til urørt skov og biodiversitetsformål, skriver Søren Hinge-Christensen og Simon Auken Beck.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rune Engelbrecht Larsen skrev en kommentar på Altinget 2. november 2021. Vi går her ikke nærmere ind i hans beskyldninger mod Træ- og Møbelindustrien om misinformation og fake news, som åbenbart er blevet fast kutyme i visse debatkredse, men holder os i stedet nøgternt til fakta.

Lad os endnu engang slå fast, at Træ- og Møbelindustrien ikke betvivler, at urørt skov vil kunne have god effekt på den biologiske mangfoldighed, og at vi gerne vil fremme biodiversiteten. Vi er også fortsat klar til at hæve ambitionen for arealet for urørt skov, hvis udlægningen sker på en måde, så adgangen til træ som bæredygtig råvare sikres. 

Vi har derfor foreslået at certificere hele det danske skovareal, hvor op til 10 procent af skovarealet afsættes til urørt skov og biodiversitetsformål. På denne måde ville ambitionen om urørt skov kunne opnås samtidig med etablering af naturnationalparker. Ambitionen kunne herefter hæves ved at udlægge yderligere urørt skov i takt med, at nye skove begynder at levere træ til markedet.

Mindre bæredygtigt træ og dårlige betingelser for biodiversitet
Den politiske kurs, som lige nu er udstukket, betyder imidlertid, at adgangen til bæredygtigt træ entydigt reduceres. Nye skove, der etableres i disse år, leverer først træ til markedet om tidligst 25-30 år, så der kommer uundgåeligt et hul i forsyningen, som er dræbende for en investeringstung træbranche med behov for stabile leverancer. Og hvad hjælper udsigten til mere træ fra nye skove, hvis industrien i mellemtiden har mistet eksistensgrundlaget og er forsvundet?

vi opponerer imod de vedvarende påstande om, at det ikke er muligt at drive skovdrift og samtidig sikre gode forhold for den biologiske mangfoldighed.

Søren Hinge-Christensen og Simon Auken Beck, chefkonsulent og konsulent, Træ- og Møbelindustrien

Og når kursen samtidig betyder, at effekten for biodiversiteten ikke er optimal, er der naturligvis endnu mere grund til at opponere. Vi mener, at regeringen og dens støttepartier kunne have opnået et bedre resultat for biodiversiteten, hvis de havde brugt den nødvendige tid på at udvælge arealerne ud fra deres potentiale for henholdsvis træproduktion og biodiversitet. Nu fjerner man både den gode produktionsskov og udlægger blandt andet urørt skov i klitplantager, hvor naturpotentialet er lavt. 

Selvfølgelig bidrager urørt skov, ligesom al anden skov, til CO2-lagring og gavner dermed klimaet. Når det er relevant at påpege en negativ klimaeffekt ved urørt skov, er det på grund af, at man taber den ekstragevinst, der opnås ved et konstant højere CO2-optag i produktionsskoven, og det at bruge træ frem for klimatunge alternativer, for eksempel i byggeriet.

Der skal både være plads til urørt skov og bæredygtigt skovbrug
Vi er ikke uenige i, at en produktionsskov formentlig i mindre grad bidrager til biodiversitet end urørt skov, men vi opponerer imod de vedvarende påstande om, at det ikke er muligt at drive skovdrift og samtidig sikre gode forhold for den biologiske mangfoldighed.

I 2005 indførte Miljøministeriet naturnær skovdrift, og siden er store skovarealer blevet certificeret, og mængden af dødt ved er steget med 70 procent. Undersøgelser har påvist, at der ikke er sket en accelereret uddøen af skovarter siden 1850, at ti ud af 30 tidligere uddøde dødtvedsarter er kommet igen, samt at bestanden af truede skovfugle er i fremgang. Yderligere er træernes gennemsnitsalder og arealet med uensaldrede bevoksninger stigende, foruden at andelen af skov med hjemmehørende arter øges. Alt sammen forhold, der taler for en positiv udvikling for biodiversiteten.

Det er en tynd kop the igen og igen at fremture med NOVANA-undersøgelsens karakteristik af skovnaturen, som havende 100 procent ugunstig bevaringsstatus. De konkrete målinger betvivler vi ikke, men når programmet kun leverer overvågningsdata for ti Natura 2000-skovnaturtyper, der dækker en brøkdel af de danske skove, er det simpelthen forkert at drage generelle konklusioner om skovenes tilstand deraf.

Lad os skabe plads til både urørt skov og bæredygtigt skovbrug til gavn for et mangfoldigt dyre- og planteliv og for en dansk produktion af det klimavenlige materiale, som skovens træer er. Og lad os fortsætte debatten med plads til forskellige holdninger, men med udgangspunkt i fakta og et fælles fokus på en bæredygtig fremtid.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser