Urørt skov er en klar gevinst for både klima og biodiversitet

Regeringen har lovet, at Danmark skal have 75.000 hektar urørt skov til gavn for biodiversitet, og nu er man nået til at udrulle de næste 30.000 hektar, hvorved vi kommer op på samlet 55.000 hektar vildskov – og et stort skridt nærmere målet.

Der er konsensus blandt de førende danske biodiversitetsforskere om, at urørt skov er altafgørende for natur og biodiversitet. Talrige truede arter er afhængige af skov, hvor der genetableres naturlige vandforhold, og hvor træerne bliver naturligt gamle og varierede i stedet for at blive ensformigt plantet, fældet og taget ud som planker eller brændt af som flis.

Der er også udbredt konsensus om, at urørt skov er gavnligt for klimaet, fordi skovens træer og skovbunden vedblivende optager CO2. Faktisk er det ikke alene urørt skov, der både gaver biodiversitet og klima, men vild natur som sådan.

Det afholder imidlertid ikke tømmer-lobbyister i at fremture med misinformation.

I en tid, hvor fagligheden er trængt af fake news og kontrafaktiske statements i store dele af verden, hvor validerede valgresultater, historiske begivenheder og menneskeskabte klimaforandringer benægtes af fakta-resistente skarer i ekko-kamre på sociale medier, har danske medier et voksende ansvar for at vægte fagligheden højt, så vi ikke drøner ud ad denne deroute.

Kendsgerningen er nemlig, at urørt skov både gavner biodiversitet og klima, mens produktionsskov er hovedårsagen til, at naturværdierne i danske skove er raslet ned.

Rune Engelbreth Larsen
Kommentarskribent

TV2 Nyhederne gjorde for nylig det modsatte, da regeringen og støttepartierne kunne præsentere gode nyheder for natur og klima i kraft af forøgelsen af arealet med urørt skov, hvor det er skovens natur og ikke motorsavene, der regerer.

Her agerede TV2 velvilligt mikrofonholder for en pensioneret skovrider, der uden skyggen af kritiske spørgsmål kunne få lov til at modsige en udbredt konsensus blandt danske forskere, idet han kritiserede urørt skov for at forværre klimaforandringerne. Han er kendt i debatten for også at hævde, at urørt skov ikke har nogen synderlig indvirkning på biodiversiteten, fordi "truslerne mod biodiversiteten ikke kommer fra skovbruget" (Maskinbladet, 14.12.2020).

Begge dele er forkerte.

Derfor burde TV2 selvfølgelig være deres ansvar voksent. Hvis man gerne vil høre repræsentanter for synspunkter, der modsiger en udbredt faglighed, bør man naturligvis 1) stille kritiske spørgsmål til de pågældende, og 2) også interviewe en forsker, der rent faktisk er fagekspert i emnet, i dette tilfælde biodiversitet.

Samme dag hævdede Træ- og Møbelindustrien (TMI) også ret forbløffende, at den aktuelle udlægning af urørt skov ikke giver det ønskede fremskridt for biodiversiteten: "Vi er rigtig kede af udmøntningen, for den vil ikke sikre de fremskridt for biodiversiteten, som var målet." (TMI, 26.10.2021).

Det er overraskende i mere end én forstand, al den stund at TMI for mindre end et år siden glædede sig til meget mere urørt skov, ja, faktisk opfordrede til, at Danmark skulle have endnu mere end planlagt. TMI var bekymret for, at det gik for hurtigt, og hvad det kunne indebære for industrien – men var klar til at øge målet.

I december 2020 fastslog branchedirektør for TMI, Hanne Sundin, således, at industrien ”bakker op om at fremme biodiversitet”, og tilmed gerne vil samarbejde om at højne ambitionerne: "I erhvervslivet mener vi, at det er realistisk at sætte et endnu højere mål. Ambitionen kan hæves til 100.000 hektar, hvis vi samarbejder om at udpege de områder, der skal udlægges til urørt skov. Vi står klar til at samarbejde konstruktivt og til at anvise, hvor skovområderne kan findes, hvis udlægningen sker på en måde, så adgangen til træ som bæredygtig råvare sikres." (Altinget, 3.12.2020).

Og eftersom der siden er afsat endnu flere millioner til skovrejsning de kommende år, forøges grundlaget for tømmerproduktionen samtidig med, at natur og klima gavnes af vildere skovnatur.

Kendsgerningen er nemlig, at urørt skov både gavner biodiversitet og klima, mens produktionsskov er hovedårsagen til, at naturværdierne i danske skove er raslet ned. Samtlige vurderede skov-naturtyper i Danmark har således 100 procent "stærkt ugunstig bevaringsstatus" i de officielle indberetninger til EU.

Der findes ikke en ringere vurdering af naturtilstanden end 100 procent "stærkt ugunstig bevaringsstatus".

Urørt skov er også et bidrag til at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer fra allerførste dag, hvor skovrejsning i produktionsskov eksempelvis først gavner klimaet på længere sigt.

Hvor stor klimagavnen er af skovrejsning og produktionsskov, afhænger også af, hvor stor en andel af træprodukterne, der anvendes til bæredygtige byggematerialer, og hvor stor en del, der bare brændes af som flis og dermed i virkeligheden bidrager til at forværre klimaforandringerne. Og desværre har andelen af træ, der brændes direkte af, været stærkt stigende de senere år.

Så ikke alene er det kun en del af tømmerhugsten, der har klimapositiv effekt, men denne del gavner også først på lidt længere sigt, når vi taler skovrejsning.

Produktionsskov kan gavne klimaet mere end urørt skov på lidt længere sigt, men al skov gavner klimaet, og i modsætning til skovrejsning gavner urørt skov omgående – og urørt skov holder heller ikke op med at optage CO2.

Rune Engelbreth Larsen
Kommentarskribent

Samtidig ved vi jo, at det er de aller-, allernærmeste år, vi skal rykke gevaldigt for at bremse klimaforandringerne, for ellers akkumulerer vi bare problemet, og også af den grund er urørt skov et afgørende bidrag til at gøre noget ved klimaforandringerne – fordi det gavner fra dag ét.

Både biodiversitets- og klima-effekten af urørt skov er undersøgt af forskere, og i 2015 fastslog seks førende biodiversitetseksperter fra seks forskellige danske forskningsmiljøer utvetydigt i et fælles indlæg:
"Urørt skov er det mest effektive virkemiddel, når det gælder beskyttelsen af biodiversiteten i skovene. Man kan opnå en vis positiv effekt ved at indføre regler om at lade dødt ved ligge i skoven, evighedstræer, naturlig foryngelse og bevarelse af nøglebiotoper som del i en naturnær skovdrift, men effekten på biodiversiteten er langt mindre end urørt skov. Kun i urørt skov kommer alle de naturlige processer, der fremmer biodiversiteten, i spil." (Altinget, 12.5.2015).

I maj 2020 har også 10 forskere fra tre forskellige forskningsmiljøer på Københavns Universitet (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Biologisk Institut og Globe Institut) udsendt et fælles fagligt notat om klimaeffekterne af urørt skov.

Notatet, der var bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, fastslår blandt andet: 

"Al skov modvirker klimaforandringer ved at optage CO2 og indbygge det i træernes biomasse, men der er forskel på måden, hvorpå urørt skov og drevet skov bidrager til klimaregnskabet. Urørt skov opbygger et større lager af kulstof i økosystemet. I den drevne skov optages på lang sigt mere CO2, der i form af kulstof lagres i det høstede træ, som kan erstatte fossile ressourcer."

Det er ifølge forskerne usikkert, om den positive effekt af urørt skov stabiliseres inden for 100-200 år, eller om den fortsat stiger – men der er altså ikke tvivl om, at urørt skov holder CO2 ude af atmosfæren, "også på langt sigt".

Summa summarum:

1) Produktionsskov kan gavne klimaet mere end urørt skov på lidt længere sigt, men al skov gavner klimaet, og i modsætning til skovrejsning gavner urørt skov omgående – og urørt skov holder heller ikke op med at optage CO2.

2) Urørt skov er langt bedre for biodiversiteten end produktionsskov. Tømmerhugst er tværtimod en af de væsentlige årsager til forarmelsen af biodiversiteten i Danmark.