Forskere: Her er fakta om biodiversitet i skovene

DEBAT: En gruppe forskere prøver her et besvare de hyppigt stillede spørgsmål om biodiversiteten i de danske skove.

Af Hans Henrik Bruun, Biologisk Institut, KU
Rasmus Ejrnæs, DCE, AU
Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus
Jacob Heilmann-Clausen, Statens Naturhistoriske Museum, KU
Carsten Rahbek, CMEC, KU
Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, AU


Med udgangspunkt i den aktuelle interesse for biodiversiteten i de danske skove, herunder den nyligt afholdte høring på Christiansborg og den kommende nationale skovhandlingsplan, har vi samlet hyppigt stillede spørgsmål og korte svar som fagligt grundlag for den offentlige debat om emnet. Svarene afspejler en meget bred forskningsfaglig enighed om emnet.

Spørgsmål 1: Hvad betyder de danske skove for den samlede biodiversitet i Danmark?
I Danmark er den dominerende naturlige vegetation en varieret skov, hvor lysninger veksler med mere tætte områder. To tredjedele af de danske arter af planter, dyr og svampe, både de almindelige og truede arter, er knyttet til levesteder i skove.

Spørgsmål 2: Hvad er biodiversitetens tilstand og udvikling i de danske skove?
Bevaringsstatus for de 10 oprindelige danske skovtyper (naturlignende løvskov), som er beskyttet af Habitatdirektivet, er i 2013 vurderet stærkt ugunstig. En vurdering af danske skoves biodiversitetsudvikling i 2010 viste, målt på levesteder, processer og arter, at der fortsat sker et væsentligt tab af biodiversitet fra de danske skove.

Spørgsmål 3: Hvordan er naturen beskyttet i de danske skove?
Fredsskov er beskyttet mod landbrug og byggeri, men skovloven er grundlæggende en produktionslov, der i meget begrænset omfang beskytter natur. Skovnatur er derfor væsentligt ringere beskyttet end §3-natur i det åbne land. Kun ca 7.500 ha skov er udlagt som urørt skov og dermed beskyttet mod forstlige indgreb. Det er samlet set mindre end 2 procent af det danske skovareal.

Spørgsmål 4: Hvilken biodiversitet er særligt truet i de danske skove?
De mest truede arter er knyttet til meget gammel skov med vådområder, skovlysninger, veterantræer og dødt ved. Eksempler er vedboende torbister, smældere og pigsvampe, træboende lungelaver, rødlig perlemorssommerfugl og sort stork.

Spørgsmål 5: Hvad er effekten af forstlig drift på skovenes biodiversitet?
Forstlig drift omfatter dræning, tilplantning, tynding, hugst og udelukkelse af græssende dyr. Disse indgreb skaber et ensartet skygget, tørt miljø med få træarter, få buske og lianer, få urter og stor mangel på gamle træer og dødt ved.

Spørgsmål 6: Hvilke virkemidler vil i særlig grad kunne medvirke til at beskytte biodiversiteten i skovene?
Urørt skov er det mest effektive virkemiddel, når det gælder beskyttelsen af biodiversiteten i skovene. Man kan opnå en vis positiv effekt ved at indføre regler om at lade dødt ved ligge i skoven, evighedstræer, naturlig foryngelse og bevarelse af nøglebiotoper som del i en naturnær skovdrift, men effekten på biodiversiteten er langt mindre end urørt skov. Kun i urørt skov kommer alle de naturlige processer, der fremmer biodiversiteten, i spil.

Spørgsmål 7: Hvad er urørt skov?
Urørt skov er skovområder udpeget til biodiversitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.

Spørgsmål 8: Hvordan påvirker urørt skov biodiversiteten?
Urørt skov giver variation i fugtighed, lys, buske, træer og skovstruktur. Urørt skov giver plads til blomstrende urter og buske til bestøverfaunaen, gamle træer med hulheder til mosser, laver, hulrugende fugle og flagermus samt dødt ved til biller og svampe. Når forstligt drevet skov lægges urørt, er det vigtigt at gennemføre indledende genopretning af naturlig hydrologi, strukturindgreb i monotone bevoksninger og genindførelse af græssende dyr.

Spørgsmål 9: Vil udlægning af urørt skov bevirke et fald i biodiversitet og først senere give en positiv effekt?
Nej – skræmmebillederne om en tilgroet mørk skov med faldende biodiversitet er ikke korrekt. Ophørt skovdrift og tilkoblet naturgenopretning vil samlet set føre til en positiv forandring for biodiversiteten fra dag et. De positive effekter vil ydermere forstærkes over tid.

Forrige artikel KTC: Vi skal ikke kæmpe mod naturen KTC: Vi skal ikke kæmpe mod naturen Næste artikel Billeschou: Blå blok regner forkert Billeschou: Blå blok regner forkert
  • Anmeld

    Anders Erik Billeschou

    Fakta om urørt skov ?

    Gik alle konger frem på rad
    i deres magt og vælde,
    de mægted ej det mindste blad
    at sætte på en nælde.

    Seks af de tunge drenge på biodiversitetsområdet har forsøgt at svare på nogle af de spørgsmål der har været stillet i skovdebatten de sidste tre år. Men ikke dem alle. Først til biologerne svar på de spørgsmål de selv har udvalgt:

    Ad (1): Udsagnet ” I Danmark er den dominerende naturlige vegetation en varieret skov, hvor lysninger veksler med mere tætte områder” er ren romantik. Stort set skal den eneste naturlige vegetation vi har opleves på vores kyster. Resten af landet bortset fra byer og infrastruktur er med få undtagelser opdyrket. Det gælder det åbne land såvel som skovene. Uden opdyrkning vil de naturgivne forudsætninger medføre at hele Danmark vil blive dækket af skov. Men det er godt en helt anden historie.

    Ad (2): Vurderingen af habitatskovenes tilstand er baseret på den fejlagtige forudsætning, at der skal være træruiner og dødt ved i store mængder i skovene. Det står der intet om i habitatdirektivet, og der er heller ikke angivet mere end to nedbryderarter i direktivets bilag II om ”Dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder.” Bemærk ”fællesskabsbetydning”, der kan ikke tilføres arter selvom ”man” gerne havde set dem medtaget. Vi må nøjes med eghjorten og Stellas mosskorpion. Til beskyttelse af dem er der allerede udlagt Natura 2000-områder. Tabet af nedbrydere de sidste 100 år er begrænset til nogle få arter: Kæmpepigsvamp og grøngul pastelporesvamp, violsmælder og eghjort. Flere kan jeg ikke finde i Den danske Rødliste for truede og ikke-truede arter.

    Ad (3): Skovloven har siden 1989 være flersidet med hensyntagen til ikke bare træproduktion, men i lige så høj grad til friluftsliv og naturbeskyttelse. Skovens ”§3-natur” er beskyttet uden nedre arealgrænse. I det åbne land er der en nedre arealgrænse og de helt små arealer er ubeskyttede. Som et kuriosum var det mig der indførte bestemmelsen i skovloven i 1989.

    Ad (4): Jeg har utallige gange bedt om at få oplyst hvilke arter der er afhængige af urørt skov. Det har ”kongerne” endnu ikke svaret på. Jeg kan ikke finde sådanne afhængigheder nogen steder. Heller ikke i Den danske Rødliste over truede og ikke-truede arter. Det er elementær logik at der vil være flere vedboende torbister m.fl. når der er flere gamle træer og træruiner samlet på et mindre areal. Men det gør det jo ikke til en nødvendighed for smældernes overlevelse i Danmark. Eghjorten forsvandt i øvrigt fra Æbelø selvom man fredede alle de gamle træer der udgjorde dens levesteder.

    Ad (5): I de sidste 200 år har vi stort set hvert eneste år fået mere skov. Og det er rigtigt at det er kulturskov. Naturligvis ikke naturskov. Det er en naturgiven umulighed. Og alle de arter vi har i skovene har klaret sig gennem flere perioder med overbenyttelse og brændesankning af hver en død kvist; stort set uden urørt skov. Og som nævnt ovenfor har vi kun mistet fire nedbrydere i de sidste 100 år.

    Ad (6): Det kan der ikke være tvivl om. Mere dødt ved giver bedre vilkår for nedbryderne. Men det er jo ikke det det handler om; flere biller og flere rådsvampe. Det handler om hvad der er nødvendigt for at standse tilbagegangen i vores biodiversitet. En tilbagegang der er begrænset til fire nedbrydere de sidste 100 år.

    Ad (8): Som nævnt ovenfor findes der ikke arter der er afhængige af urørt skov. De kan alle sammen finde levesteder i de almindelige skove. Ikke lige så mange, men i tilstrækkelig mængde. Den indsigt, baseret på den virkelige skovverden og dens vilde dyr, planter og svampe, bliver modsagt af universitetsbiologerne i generelle vendinger i stedet for konkret information. Tabet og truslerne er ”væsentlige” selvom fakta er at vi kun har mistet fire nedbrydere de sidste 100 år.

    Ad (9): Der kan næppe herske tvivl om at en urørt og mere lukket skov leverer andre levevilkår for vores dyre og planteliv end en almindelig skov med mange unge kulturer med lys og luft omkring sig. Undersøgelse i Suserup Skov - nok vores bedst undersøgte urørte skov - oplyser at urtefloret er meget beskedent. Og sommerfuglene forsvinder. Det er kun nedbryderne der får gavn af urørt skov.

    Afslutningsvis vil jeg gerne gentage hvad jeg har skrevet så mange gange. At vi selvfølgelig skal have noget urørt skov i Danmark. Fordi den er spændende og til stor glæde for både børn og gamles naturoplevelse. Men det er godt nok en proportionsforvridning der vil noget, når regeringernes rådgiver i biodiversitet anbefaler meget store dele af de danske skove henlagt i urørt stand.

  • Anmeld

    Mogens Brask Christensen

    I guder

    Anders
    Du indleder med en bid salme af Brorson, sortsynet og indremissions salmeskriver nr. 1.
    det præger nok dit syn på en forandring af det der har været det almene igennem de sidste halvt hundrede år.
    Tabet af biodiversitet i skov og på land, har en klar sammenhæng med effektivisering og mekanisering i skov og landbrug. Lovgivning og praksis er forankret i Brorson universets idè om at mennesket skal herske , godt krydret med noget Morten Korch romantik. Fint nok da vi havde en håndsav, en økse og en hakke. vi er nu nået dertil hvor kongerne nok stadig, ikke kan sætte et blad på en nælde, til gengæld er der ret mange 1 års studerende der vil kunne løse den opgave. Vi kan hærge flere ha. skov om dagen uden rigtig at komme i kontakt med den, eller vi kan dyrke kæmpe arealer uden at få andet end olie fra maskinerne på fingrene.
    Netop denne effektivisering er hovedbærer af ansvaret for tab af biodiversitet gennem de sidste 50 år. Vi kan ikke få nok, bl.a. derfor er det strengt nødvendigt at begrænse områder der dyrkes, både i land og skovbrug. vi kommer simpelthen steder vi ikke har noget at gøre.
    Vi er nødt til at tilpasse lovgivningen efter de forhold der er gældende, vi er nødt til at give naturen en chance, og vi er nødt til at parkere Brorson henne i det hjørne han aldrig skulle have forladt og lade fornuften råde

  • Anmeld

    Ann Berit Frostholm

    Fakta er forudsætningen for en lødig debat

    Tak til forskerne for endnu en gang at ridse fakta om skovenes biodiversitet op for os alle. I lyset af den stigende politiske interesse for at se på de forvaltningsmæssige rammer, der kan give mere plads til biodiversiteten i skovene, er det essentielt, at beslutningstagerne er klædt godt på til at føre en saglig debat.

    Da der også er fremført et politisk forslag om at sløjfe 25.000 ha naturområder i agerlandet, vel at mærke natur, der siden 1992 har været beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, vil jeg her efterspørge en tilsvarende gennemgang af fakta fra forskernes side, der knytter sig til den lysåbne natur: Overdrev, heder, enge, moser og kystklitter.

    Skal kommende generationer have de samme eller bedre muligheder, end vi har i dag, så er det ikke et spørgsmål om enten-eller i forvaltningen af den fælles naturarv. Det er nødvendigt med en øget indsats for at bevare biodiversiteten både i skovene og i det åbne land.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs

    Fokus på skovene

    Ann Berit Frostholm: Forskernes fokus på skovene er motiveret i svaret på spørgsmål 3. Vi vil da overveje om der er brug for en tilsvarende oplysning og afklaring omkring den lysåbne natur, men umiddelbart så vi størst behov for afklaring om skovene, fordi der verserer mange forskellig påstande i debatten netop nu. Hvori mener du at uklarheden om den lysåbne natur består?

  • Anmeld

    Morten DD Hansen

    Det er da utroligt!

    Nogle gange spørger man sig selv, om de folk, der er så meget imod at lade skoven passe sig selv, nogen sinde kommer derude? Når man går derude, skriger forskellen mellem urørt og forstlig skov til himlen.

    For nylig var jeg en tur på Mols, hvor en statsskov i et habitatområde og en nationalpark drives forstligt.... Der var godt nok dødt. https://www.youtube.com/watch?v=svuxk4s8Eu4

    Og i efteråret gik jeg en tur på nordsiden af Vejle Fjord i et område, der ligeledes er habitatområde. Der gik halvanden time, inden jeg fandt et stående dødt træ - et lille et af slagsen, men selvfølgelig var der masser af spættehuller her. Der er jo boligmangel i skoven. https://www.youtube.com/watch?v=T5w6kWB7ZCo

    Virkeligheden derude lyver ikke.

  • Anmeld

    Karsten Thomsen

    Urørt skov er et virkemiddel, ikke et levested, Billeschou

    Tidligere skovrider og vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen Anders Erik Billeschou deminstrerer gennemført useriøs og polemiske natur, når han skriver: "Jeg har utallige gange bedt om at få oplyst hvilke arter der er afhængige af urørt skov. Det har ”kongerne” endnu ikke svaret på."
    Sandheden er, at dette Erasmus Montanus-spørgsmål blev besvaret i Politiken allerede 21.6.2012 af Heilmann-Clausen, Bruun og Ejrnæs. I Altingets debattråde er det tilsvarende blevet besvaret af bl.a. Morten DD Hansen.
    Svaret fra alle nævnte er det samme: Urøt skov er et virkemiddel. Derfor er ingen arter afhængige af dette. Men urørt skov kan skaffe noget, mange arter er afhængige af. Og det er den billigste måde at skaffe, hvad disse mange arter er afhængige af.
    Billeschou ved dette, men foregiver, at ingen svarer ham. Dét er uklædeligt at forfalde til så plat Montanus-snak.

  • Anmeld

    finn birkholm-clausen

    Eghjorten

    Det nyttede jo ikke en bønne at frede de gamle træer på Æbelø, når der så blev udsat tusindvis af sultne fasanerr. De stakkels biller havde ikke en chance. Det har de nu