Undersøgelse af Triclosanforbruget i DK

Spørgsmål S 285: Finder ministeren, at optagelsen af triclosan på EU-listen over farlige stoffer giver regeringen anledning til at styrke eller fremskynde sin indsats for at begrænse anvendelsen af triclosan i f.eks. tandpasta og rengøringsprodukter ?

Svar fra ministeren: Den klassificering, der fremgår af listen over farlige stoffer, betyder at kemiske produkter, der indeholder triclosan over en vis koncentration, fremover skal faremærkes.

Produkterne skal mærkes som lokalirriterende ved et indhold af triclosan på mindst 20%, mens faresymbol for miljøfare skal angives ved et indhold på mindst 0,025%. Miljøfaren vedrører fare for vandmiljøet, og etiketten skal suppleres med en advarsel om at undgå udledning til miljøet. Kravene gælder for eksempel for rengøringsmidler, mens kosmetik, herunder tandpasta ikke er omfattet. For kosmetiske produkter gælder derimod, at de skal påføres en fuld indholdsdeklaration over de kemiske stoffer, der indgår i produktet.

For at vurdere de egentlige risici ved anvendelse af triclosan skal viden om, hvor stoffet anvendes og i hvor store mængder, det forekommer i miljøet inddrages.

Miljøstyrelsen udgav i 2003 en rapport, der konkluderede, at det på grund af manglende data om danske forhold er vanskeligt at foretage en sikker risikovurdering af triclosans miljøskadelige virkninger. Af rapporten fremgår det, at der i langt de fleste tilfælde ikke er anledning til bekymring, men det kan ikke udelukkes, at der i særlige tilfælde som for eksempel ved udløb fra lavteknologiske renseanlæg til meget små vandløb kan forekomme miljøskadelige mængder af triclosan. Miljøstyrelsen har derfor igangsat en screening for triclosan i det danske vandmiljø. Undersøgelsen forventes færdig i slutningen af 2006.

Miljøstyrelsen har desuden igangsat en undersøgelse af, hvor stort forbruget af triclosan er i Danmark. Undersøgelsen forventes færdig i starten af 2006.

Hvad angår sundhedsvurdering i relation til kosmetik, har EU-Kommissionen meddelt, at Kommissionen nu har igangsat en ny sikkerhedsvurdering af stoffet gennem EU’s videnskabelige komité for forbrugerprodukter. Jeg finder ikke, at optagelsen på listen over farlige stoffer i sig selv giver anledning til yderligere, men vil afvente resultaterne af de igangsatte undersøgelser og vurderingen fra den videnskabelige komite. Herefter vil jeg tage stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer. Selvom myndighederne ikke har grundlag for at gribe ind, er det værd at bemærke, at virksomhederne jo har mulighed for selv at foretage et valg i forhold til, hvilke produkter de vil have på hylderne. Jeg har noteret mig, at en dagligvarekæde nyligt har valgt ikke at forhandle produkter med triclosan.

Spørgsmål S 287: Mener ministeren, at det er logisk, at der fortsat ikke skrides ind over for triclosanholdige kosmetik- og hygiejneprodukter, når der fra den 31. oktober 2005 stilles krav til alle andre triclosanholdige produkter bl.a. om særligt advarselslogo ?

Svar fra ministeren: "Uligheden" mellem de forskellige produkttyper skyldes, at der gælder 2 forskellige regelsæt.

Indenfor kosmetiske produkter stilles ikke krav om faresymboler. Til gengæld skal alle ingredienser deklareres på produktet, hvilket ikke kræves for andre kemiske produkter. Kosmetiklovgivningen er hovedsageligt baseret på krav til indholdsstoffer, som udelukkende er fastsat ud fra sundhedsrelaterede egenskaber.

Således findes der allerede i dag krav om, at triclosan som konserveringsmiddel højst må forekomme i en koncentration på 0,3% i produktet. EU-Kommissionen har endvidere tilkendegivet overfor Danmark, at stoffet snarest vil blive revurderet af den videnskabelige komité for forbrugerprodukter. Hvad angår Miljøeffekter, forventer Miljøstyrelsen, at det kommende resultat fra biociddirektivets vurdering af triclosan vil kunne anvendes til en vurdering af sikkerheden ved triclosans anvendelse indenfor kosmetiske produkter.

Jeg henviser til svaret på S 285 samt mine tidligere besvarelser om, hvilke initiativer der er igangsat.