Novo Nordisk Fonden & Novo Holdings: Utidssvarende regulering standser bæredygtige bioløsninger i Europa

En stor del af de globale udledninger af drivhusgasser – den primære årsag til klimaforandringerne – skyldes produktion og forbrug af varer. Der er derfor behov for massiv innovation, hvis vi skal vinde kampen mod den globale opvarmning og de afledte skadelige virkninger på både menneskers sundhed og planeten.

Der ligger et kæmpe potentiale inden for biologiske videnskaber og teknologi – de såkaldte biosolutions. Men for få af dem er blevet bragt på markedet i stor skala, og derfor udnytter vi i dag ikke det store potentiale, som biosolutions rummer i forhold til at mindske klima- og miljøaftrykket for eksempelvis fødevarer- og landbrugssektoren.

Kort sagt kan biosolutions producere mange af de samme grundlæggende produkter og ydelser, som vi kender i dag, men forbruget af ressourcer er langt mindre, miljøaftrykket er lavere, og der er i princippet intet affald.

Biosolutions har mange roller

Men hvad er biosolutions egentlig? Det er biologisk funderede produkter og løsninger, hvor naturens egne værktøjer bliver anvendt. Dermed kan man ikke bare mindske forbruget af fossile brændstoffer og kemikalier, men også generelt reducere vores ressource- og energiforbrug.

Der findes biosolutions på tværs af mange forskellige sektorer. Biosolutions kan eksempelvis være biologisk plantebeskyttelse, biobaseret nylon og plastik, afgrøder med bedre tørkeresistens, fødevareingredienser baseret på mikroorganismer, CO2-fangst og -udnyttelse ved hjælp af enzymer og fermentering og sågar biocement.

Det spændende ved biosolutions er, at det er de biologiske processer og mekanismer, der spiller hovedrollen – og i mange tilfælde er det faktisk baseret på en utroligt velkendt og anvendt teknologi: Fermentering.

Det er en proces, vi kender fra vores hverdag, da den indgår som en helt central del af for eksempel produktionen af ost, yoghurt, øl, vin og spegepølse. Og mange vil også have prøvet kræfter med fermentering af kål eller andet godt hjemme ved køkkenbordet.

Fermentering kan blandt andet forlænge holdbarhed og forbedre smag – hvilket eksempelvis er essentielt i udviklingen af nye plantebaserede fødevarer, som kan være alternativer til kød og mejeriprodukter.

Et andet eksempel på biosolutions, der bruger principperne fra fermentering på en lidt anden måde, er biologisk cement. Her kan man ved hjælp af mikroorganismer efterligne den proces, naturen bruger til at danne koralrev og muslingeskaller. Den styrke kan vi få glæde af i produktionen af cement og beton, der dermed kan produceres med en brøkdel af klimaaftrykket fra den produktion, vi kender i dag.

Nødvendig infrastruktur mangler

Det lidt overraskende er imidlertid, at vejen fra en lovende opdagelse af en biosolution – der som regel er lavet i et forskningslaboratorium frem for ved køkkenbordet – til et produkt eller en løsning, der kan komme mennesker og samfund til gavn, er unødvendig lang og udfordrende.

Den nødvendige infrastruktur til at producere biosolutions i tilstrækkeligt stor skala mangler. Her kunne staten træde til som risikovillig investor i skaleringsplatforme, som eksempelvis start-ups kunne få adgang til for at afprøve skalering af deres biosolutions.

Processerne for godkendelse er så lange og ressourcekrævende, at de er meget svære for mindre virksomheder at gennemskue og finansiere

Claus Felby og Anders Bendsen Spohr
Hhv. vicedirektør, Novo Nordisk Fonden og seniorpartner, Novo Holdings

21st Bio er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, men behovet er langt større. Dernæst er det ikke mindst regulatoriske barrierer, som stopper eller forlænger implementeringen af nye fødevarer, robuste afgrøder, biologisk plantebeskyttelse med videre i årevis.

Grundlæggende har vi en regulering, som ikke er fulgt med tiden. Det har den konsekvens, at vi bliver fastholdt i godkendelsesprocesser, der er tilrettelagt efter kemiske produkter fra forrige årtusind.

Det er en skam, for hvor det tager to til tre år at få et nyt biologisk plantebeskyttelsesmiddel på markedet i USA, så bruger vi et sted mellem syv og otte år i EU.

Årsagen er blandt andet, at vi regulerer biologiske midler på samme måde som kemiske midler. Biologiske midler forsvinder hurtigt af sig selv, det gør kemiske midler oftest ikke. Men der er også brug for flere ressourcer til myndighederne, nye kompetencer inden for mikrobiologi og klare tidsfrister.

Processerne for godkendelse er så lange og ressourcekrævende, at de er meget svære for mindre virksomheder at gennemskue og finansiere. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, for ellers misser Europa både de store miljø- og klimamæssige fordele og de mange nye arbejdspladser, som biosolutionssektoren kan skabe.

Potentialet er stort

Vi arbejder for bedre rammevilkår på tværs af hele værdikæden og støtter både forskning, innovation og investeringer i både større og mindre virksomheder.

Alene ved anvendelse af de bioteknologier, som vi kender i dag, vil vi kunne nedbringe verdens CO2-udledning med otte procent. Det potentiale er simpelthen for godt til, at vi kan acceptere, at det går så langsomt.

En national strategi for biosolutions vil være første skridt på vejen mod at få ryddet nogle af barriererne af vejen. Helt konkret bør man lave en fast track-ordning til godkendelser af nye biosolutions, og Danmark vil stå stærkt ved at blive et testland for en regulatorisk sandkasse inden for biosolutions, hvor de gode erfaringer kan fungere som eksempler til efterlevelse i resten af EU.