Radikale Venstre: Vi skal satse på bioløsninger frem for tætpakkede grisestalde

Næsten 100 kilo kød er dog en del. Det svarer til vægten af en hel gris, næsten en tredjedel af en slagtekalv eller 50 slagtefærdige kyllinger. Det er den mængde kød, vi danskere spiser om året i gennemsnit.

For hele verden er gennemsnittet under det halve, men mange lande er godt på vej. I Kina er de nu oppe på over 60 kilo per indbygger, og forbruget stiger hastigt, selv om der er blevet lavet store kampagner for at få det til at falde med blandt andre skuespilleren Arnold Schwarzenegger i spidsen.

Men i Kina er kødet symbol på velstand og prestige. Det har jeg selv oplevet mange gange til fine middage i Kina, hvor mængden af kød på de runde, roterende borde er enorm, og hvor man først til sidst får en lille skål ris. Og produktionen følger med.

En af de meget omtalte, nylige investeringer er to svinestalde, hver på 26 etager, der samlet kan producere 1,2 millioner grise om året.

Vi kan umuligt, som i helt umuligt, producere den mængde kød, verden vil efterspørge, uden at det vil få dramatiske effekter for både klima og natur. Det kan ikke lade sig gøre. For slet ikke at tale om dyrevelfærd. Derfor er der brug for at tænke nyt. Hurtigt.

Teknologien er med os

Der er brug for langt højere priser og afgifter på kød. Det håber jeg, vi snart får i Danmark, men jeg tvivler på, de får det i Kina. Så vil landet få en ny revolution. Det er også urealistisk i de mange afrikanske lande, hvor kødforbruget også stiger. Derfor er der ingen vej uden om at se på helt nye måder at producere protein og kød på.

Bælgfrugterne kan hjælpe os lidt på vej, men de kræver stadig landbrugsarealer. Derfor får vi hårdt brug for kød der ikke laves af husdyr, men af bakterier og enzymer. Det er her biosolutions kommer ind.

Vi skal tænke biosolutions ind i de mærkningsordninger, vi har, og i den nye klimamærkning, som kommer.

Christian Friis Bach
MF, fødevareordfører (R)

Det kan godt være, at mundvandet ikke løber i vand, men vi skal producere syntetisk, fabriksskabt kød. Den gode nyhed er, at teknologien er så langt fremme, at det højteknologiske kød både ligner og smager som normalt kød.

Kllimapåvirkningen er også markant lavere. Vi kan undgå endnu flere tætpakkede kvæg- eller grisestalde, turbokyllinger eller burhøns og i stedet bygge lukkede tanke, hvor enzymerne kan boltre sig, og hvor udledninger og spildprodukter kan kontrolleres og genanvendes. Og vi kan udnytte en dansk styrkeposition.

Hvis det skal lykkes, kræver det dog, at vi sikrer den nødvendige lovgivning og håndtere de risici, der er.

EU skal spiller en aktiv rolle i lovgivningen

Vi skal se på regler og rammer og sikre hurtigere godkendelsesprocedurer af både metoder og nye fødevarer. Vi skal sikre støtte til forskning, innovation og udvikling af nye biosolutions. Vi skal tænke biosolutions ind i de mærkningsordninger, vi har, og i den nye klimamærkning, som kommer.

Og så skal vi have øje for de potentielle risici, der er. Især når det gælder et for snævert ejerskab til teknologi og organismer frembragt med genteknologi.