Valgsejr kræver postmoderne kommunikation

ANALYSE: Til Altinget skriver Rasmus Jønsson, RUC om de tre historiske faser i politisk kommunikation. Lykketoft-filmen afslører, at S ikke er kommet så langt som V, der kombinerer en national og lokal strategi med nye værktøjer.

Der er ingen tvivl om, at Venstre er godt på vej ind i den postmoderne fase. Derimod har Socialdemokraterne, som det kommer frem i filmen om Lykketoft, stadigvæk en politisk kommunikation med stærke træk fra den moderne fase.

Rasmus Jønsson
Ekspert i politisk kommunikation
En ny fase i den politiske kommunikation Christoffer Guldbrandsens fremragende dokumentarfilm om Mogens Lykketofts ensomme kamp i valgkampen giver ikke blot et billede af det til tider barske forhold, der er mellem politikerne og medierne, men også et indblik i hvor stor forskel, der er i partiernes kommunikative tilgang.

Flere steder undervejs i filmen kan man se, hvordan Lykketoft mangler basal medierådgivning og hvordan Socialdemokraternes valgstrategi slet ikke er målrettet nok. Det virker som om Socialdemokraterne og Lykketoft kommunikativt befinder sig et helt andet sted end Fogh og Venstre.

Kigger man på de udviklingsfaser, der har været i den politiske kommunikation, er der også noget der tyder på, at Venstre er rykket ind i en ny kommunikativ fase, uden at Socialdemokraterne og mange af de andre partier er flyttet med.

Tre faser i den politiske kommunikation
Kaster man et hurtigt historisk blik på udviklingstrækkene i den politiske kommunikation, har der været tre faser: Den præmoderne, moderne og postmoderne. Den præmoderne fase strækker sig op til 1960´erne og er særligt kendetegnet ved:

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00