Debat

Verdens Skove: EU-direktiv gør alternativer til biomasse mere attraktive

Fire fjernvarmeselskaber mener, at EU's direktiv for vedvarende energi kan påvirke forsyningen af træbaseret biomasse, men det beror på en misforståelse. Direktivet handler udelukkende om incitamenter og skulle gerne sikre, at reelle vedvarende energikilder bliver mere attraktive, skriver Anne-Sofie Henningsen og Gry Bossen.

Det er essentielt, at vi når 70-procentsmålet, men det skal være på en måde, som ikke bare fungerer som et tal på et papir, skriver Anne-Sofie Henningsen og Gry Bossen.
Det er essentielt, at vi når 70-procentsmålet, men det skal være på en måde, som ikke bare fungerer som et tal på et papir, skriver Anne-Sofie Henningsen og Gry Bossen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anne-Sofie Sadolin Henningsen
Gry Bossen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I debatindlægget, "EU-forslag om opdeling af bæredygtig biomasse vil få store konsekvenser", maler de fire fjernvarmeselskaber et rosenrødt billede af, at dansk biomasse er bæredygtigt og innovativt.

Faktum er, at skovene i EU er i dårlig stand. EU’s egen undersøgelse fra 2021 viser, at selvom skovdækket er steget, er de europæiske skove i ringe stand (54 procent) eller decideret dårlig tilstand (31 procent).

For økosystemet i skovene er dødt ved særdeles brugbart og essentielt for skovenes biodiversitet

Anne-Sofie Henningsen og Gry Bossen
Hhv. rådgiver og teamleder, Verdens Skove

Det samme gælder de danske skove, der ligesom de svenske og baltiske skove viser rigtig dårlige tendenser, når man ikke bare kigger på skovdækket. En af årsagerne til denne udvikling er den enorme stigning i brugen af biomasse, som vi har set i Europa de seneste årtier.

En af de nyeste undersøgelser viser, at brugen af træbaseret biomasse er steget med 239 procent fra 1990 til 2020.

Biodiversiteten er i forfald, og Danmark er europæisk bundskraber, når det kommer til vild natur. Når afsenderne af debatindlægget skriver, at "restprodukter som opstår i den forbindelse – for eksempel grene og toppe, udtyndingstræ samt affald fra træindustrien – kan ikke bruges til andet kan bruges til at producere el og varme", så glemmer de, at det absolut ikke kun er grene og toppe, der går i flismaskinen men også hele stammer – alt sammen noget der, hvis de blev liggende i skovene ville være til gavn for mange af de arter, der lever i skovene.

Det er altså kun "ubrugeligt" ud fra et økonomisk synspunkt. For økosystemet i skovene er dødt ved særdeles brugbart og helt essentielt for skovenes biodiversitet.

De nye definitioner er nødvendige

At dele biomassen op i primær, træbaseret biomasse direkte fra skoven, og sekundær, træbaseret biomasse som er et restprodukt fra tømmerproduktionen, giver faktisk virkelig god mening, hvis vi vil skabe incitamenter til ikke at tage træ direkte ud af skovene.

Selvfølgelig skal definitionerne være forståelige, og der skal være plads til at bruge eksempelvis ammetræer som biomasse. Men det er vigtigt, at træets fulde potentiale udnyttes, og kan træet bruges til eksempelvis spånplader eller andet, skal det ikke kunne betale sig at brænde det af.

Læs også

Samtidig skal vi anerkende at dødt ved har en værdi som levested for dyr og insekter. Dette er ikke noget, der lige nu er sikret i den danske biomasselov, som dermed ikke er en garanti for, at biomassen er bæredygtig.

Faktisk, ville det bedste for skovene have været, at primær træbaseret biomasse blev taget helt ud af EU's vedvarende energidirektiv, da det ikke er en vedvarende energikilde, men det var der desværre ikke politisk vilje til.

I stedet bliver kompromiset forhåbentligt, at træbaseret biomasse, der tages direkte ud af skovene, ikke kan tælle med i landenes overordnede klimamålsætninger.

En europæisk misforståelse gentages 

De fire debattører frygter, at EU's direktiv om vedvarende energi vil påvirke den danske biomasseressource ved at lave en opdeling af primær træbaseret biomasse og sekundær træbaseret biomasse.

Afbrænding af træ direkte fra skovene er absolut ikke en bæredygtig energikilde

Anne-Sofie Henningsen og Gry Bossen
Hhv. rådgiver og teamleder, Verdens Skove

Der er dog ikke noget i EU's vedvarende energidirektiv, der hindrer fjernvarmeselskaberne i at blive ved med at afbrænde træer fra produktionsskovene – desværre.

Dette vil blot ikke være tilskudsberettiget. EU's vedvarende energidirektiv handler udelukkende om, hvilke energityper medlemslandene må støtte og anvende i deres klimaregnskab. Kort sagt; hvilke energityper, der skal være incitamenter til at bruge. 

I debatindlægget skriver de fire skribenter korrekt: "Det handler om at gøre alternativerne mere attraktive og lettere at omstille til." Det er netop, hvad EU's vedvarende energidirektiv skal gøre, hvorfor det også giver virkelig god mening, at man opdeler biomasse i primær og sekundær træbaseret biomasse og dermed prøver at skabe incitamenter til ikke at brænde træ direkte fra skovene af.

Det er et skridt i den rigtige retning. Afbrænding af træ direkte fra skovene er absolut ikke en bæredygtig energikilde. Skoven vokser ganske rigtigt op igen, men det tager ofte flere årtier, og samtidig udleder træet også CO2, når det brændes af.

Det har vi simpelthen ikke råd til, hvis vi skal beholde et klima, der er tåleligt for mennesker og natur – gerne omkring de maksimalt 1,5 graders temperaturstigning, som er aftalt i Parisaftalen.

Den nuværende brug af biomasse lægger et voldsomt pres på de europæiske skove, og det er derfor også en misforståelse, når skribenterne kalder udfaldet af EU's direktiv for vedvarende energi for en overforceret udfasning af træbaseret biomasse.

I virkeligheden er det rettidig omhu – for biodiversiteten og skovene har det rigtig skidt og har allerede lidt skade under den nuværende praksis.

70-procent målsætningen må ikke være afhængig af biomasse

I debatindlægget slår afsenderne fast, at biomasse giver os fleksibilitet, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Desværre er brugen af biomasse på nuværende tidspunkt ikke bare en energireserve, tværtimod.

Læs også

Det anerkender fjernvarmeselskaberne også, når de skriver, at vi ikke kan nå vores 70-procents mål uden biomasse. Faktisk kommer 64 procent af vores vedvarende energi fra afbrænding af fast biomasse som træpiller og træflis.

Problemet er, at hvis vi kun kan nå vores mål om 70-procents reduktion i 2030 ved at brænde en masse træ af, så når vi kun målet på papiret. For biomassen udleder CO2. Ofte lige så meget som afbrændingen af kul. 

Siden 2000 er brugen af træflis og træpiller i Danmark steget med henholdsvis 1300 og 1196 procent. Denne stigning dækkes ikke bare af resttræ fra den danske træproduktion, men også af import fra blandt andet de baltiske lande, resten af Europa, USA, Canada og Brasilien.

Det er essentielt, at vi når 70-procentsmålet, men det skal være på en måde, som ikke bare fungerer som et tal på et papir.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), rådgiver, Verdens Skove
cand.scient.

Gry Bossen

Politisk koordinator, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove
cand.mag., antropologi (Aarhus Uni. 2009)

0:000:00