Wium-Andersen: Naturstyrelsen ønsker ikke debatten

DEBAT: Naturstyrelsen frikender egne ansatte, der overtræder skovloven og lukker af for al debat. Det er for galt, skriver biolog Søren Wium-Andersen. Han foreslår, at der oprettes en uafhængig klageinstans, og at naturen kompenseres for fejlene.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog og cand.scient.

Den 20. maj 2015 lagde Naturstyrelsens direktør, Hanne Kristensen, et debatindlæg ind på Altinget med titlen: Naturstyrelsen: Kæmper vi om eller for naturen.

Indlægget resulterede i ikke mindre end 12 kommentarer blandt andet fra den personkreds, der direkte eller indirekte var nævnt i indlægget. 

I indlægget var jeg faldet over udsagnet: ”Derfor er det også forståeligt og tilgiveligt, at man kan løbe sur i samspillet mellem det naturvidenskabelige, de politiske mål og ikke mindst juraen, som desværre ofte er ganske indviklet på miljø- og naturområdet.” 

I Nordsjælland er skovloven og en bekendtgørelse vedrørende fredningen af visse plante- og dyrearter blevet krænket. 

På den baggrund stillede jeg i en kommentar til indlægget et forslag om, at Naturstyrelsen skal oprette en uafhængig klageinstans til at behandle de sager, hvor styrelsens ansatte overtræder loven. 

En lignende instans findes hos politiet, hvor den anvendes, når der er mistanke om, at politiets personel har trådt forkert. 

Desuden foreslog jeg, at der bliver udbetalt en slags naturkompensation i form af urørt skov, når styrelsens handlinger ødelægger den natur, den er sat til at beskytte. 

Et ganske utraditionelt forslag. Men Naturstyrelsens seneste indberetning til EU om den manglende biologiske mangfoldighed i statens skove kræver nytænkning.

Hjemmelavet hjemmel
Hanne Kristensen svarede ikke på de mange kommentarer. 

Derfor sendte jeg den 19. august en mail til direktøren og efterlyste svar på de spørgsmål, jeg havde rejst på Altinget. 

Henvendelsen skete på baggrund af, at Naturstyrelsen har meddelt, at Naturstyrelsen frafalder en politianmeldelse af overtrædelserne, da styrelsen ikke skønner, ”at der var handlet forsætligt eller uagtsomt”. 

At frikende egne ansatte og herved undlade en politianmeldelse med disse begrundelser er der ikke hjemmel for i loven. På dette punkt er juraen ikke ”indviklet på miljø- og naturområdet”, men ganske enkel. 

Det er en hjemmel, som styrelsen selv har opfundet og bekvemt anvender i lukkede fora, når egne ansatte overtræder loven, på trods af at styrelsen er tilsynsmyndighed for lovenene.

At aflevere budskaber
Allerede fire uger efter min henvendelse svarede en medarbejder i styrelsen mig lakonisk: 

”Direktør Hanne Kristensen havde ikke til hensigt at indlede en debat i Altinget, men derimod at få afleveret en række budskaber. Derfor har direktøren ikke kommenteret på de indlæg, der fulgte som reaktion på indlægget Kæmper vi for eller imod naturen.” 

Dersom det var hensigten at undgå debat, finder jeg, at det ville have været mere enkelt, om styrelsen havde lagt en pressemeddelelse med direktørens synspunkter ud på Naturstyrelsens hjemmeside.

Man kan håbe på, at det af direktørens næste pressemeddelelse vil fremgå, at Naturstyrelsen for at undgå fremtidige konflikter vil udlægge de nordsjællandske skove til urørt skov. 

Forrige artikel GEUS: L&F er galt på den GEUS: L&F er galt på den Næste artikel Kjer: Nytteløs regulering må ikke knække landbruget Kjer: Nytteløs regulering må ikke knække landbruget
  • Anmeld

    Lars Brøndum

    Naturstyrelsen bør rekonstrueres fra bund til top

    I det hele taget går spørgsmålet om Naturstyrelsen og de danske statsskove på, om det vitterligt er statens opgave - anno 2015 - at dyrke skovdrift i konkurrence med og mod private danske skovejere. Og det på en måde, hvor Naturstyrelsens skovdrift kan ende med at underbyde de private skovejere på priserne i forbindelse med salg af brænde: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/naturstyrelsen-starter-brandudsalg-paa-braende

    At staten historisk har dyrket skovdrift for bl.a. at vedligeholde og udbygge den danske flåde har givet god mening, men det behov har den danske stat ikke længere. I stedet står statsskovenes tømmerproduktion tilbage som et fortidslevn, der nu blot sørger for at producerer træ til den danske tømmer- og flisindustri - og det på en måde, der kun giver et minimalt årligt overskud, senest opgjort af naturstyrelsen selv til ca. 50 millioner årligt, hvilket svarer til mindre end 500 kr/hektar og som ligger i direkte konkurrence mod private tømmerproducenter.

    Pt Danmark og staten med en kæmpe udfordring i forhold til den danske biodiversitet og det at nå 2020-målet om at bremse tilbagegangen heraf. En udfordring, hvor både de miljøøkonomiske vismænd og førende danske biodiversitetsforskere samlet peger på udlægningen af urørt skov som den mest omkostningseffektive metode for at opnå dette mål.

    Spørgsmålet er derfor, hvad er statens opgave rent principielt i forhold til de danske statsskove? At dyrke tømmerproduktion i konkurrence mod private skovejere? Eller at sikre en fælles dansk naturarv?

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.