Lars Løkke skal "fra tid til anden" skrive klummer for B.T.

B.T. har fået tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen som ny klummeskribent.

Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen (55) MF (V)
Michael Dyrby
Michael Dyrby (61) Chefredaktør, BT, fhv. nyhedsdirektør, TV 2

"I et uoverlagt øjeblik er jeg kommet til at sige ja til Michael Dyrby (chefredaktør på B.T., red.) om fra tid til anden at skrive en klumme i B.T."

Sådan proklamerer landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Facebook, at han nu vil være at finde i B.T.s spalter.

I sin første klumme stiller Lars Løkke sig kritisk over for statsminister Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene og spørger: "Kan man med effekt sige undskyld for det uundskyldelige?"

Det fremgår ikke af facebookopslaget, hvor ofte Lars Løkke vil fatte pennen og skrive flere klummer.

Selvom hans eneste politiske post er et medlemskab i Udenrigspolitisk Nævn, er Lars Løkke stadig medlem af Venstres folketingsgruppe. I slutningen af januar kom det frem, at den tidligere partiformand ved siden af folketingsarbejdet har fået nyt job som rådgiver ved advokathuset Gorrissen Federspiel på deltid.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal