Benny Damsgaard: Regeringen kæmper mod Den store bagedyst

Den gennemsnitlige danske vælger interesserer sig ikke synderligt for politik og kunne aldrig finde på at blive medlem af et politisk parti.

Vælgerne er i stedet travlt optaget af at leve deres liv. Tage på arbejde, hente børn, gå til fodbold, se ’Den store bagedyst’. Politik er reelt kun noget, der fylder i danskernes liv, når de bliver forargede, eller et valg tvinger dem til at tage stilling.

For nyligt talte jeg med en central medarbejder i et af Folketingets store partier. Partiet måler løbende på alt fra synet på ledelsen til modtagelsen af partiets politiske udspil. De var ovenud tilfredse, hvis en tredjedel af vælgerne opdagede det, når de kom med store politiske udspil.

Og det var vel at mærke først efter, at de havde markedsført udspillet massivt over lang tid og på alle tænkelige platforme. Normalen var, at 10-15 procent af vælgerne opdagede de løbende udspil og meldinger, som partiet kom med.

Som hovedregel skal der altså langt mere end en forside på en af morgenaviserne med opfølgning på News eller et indslag i 21.30’erne, for at en sag trænger bredt igennem og bliver husket af vælgere. Og derfra er der så endnu længere til, at sagen for alvor begynder at påvirke, hvad vælgerne stemmer.

Et godt eksempel på, hvor lang tid det tager at trænge igennem med ny politik, er Socialdemokratiets skifte på udlændingeområdet. S gik i gang med sit udlændingepolitiske kursskifte kort tid efter sidste valg, hvor partiet anlagde en langt strammere linje, og de er først nu ved at være færdige.

Hvis regeringen skal indhente de sidste par procent, bør den dog skrue ned for nyhederne og op for gentagelserne. Ellers så vinder ’Den store bagedyst’ også næste omgang.

Benny Damsgaard

Man kan altid diskutere, om Socialdemokratiet reelt mener den nye stramme linje, og om partiet kan holde linjen, hvis magten skifter, men kommunikationsmæssigt har skiftet været velforberedt og flot eksekveret.

Regeringen havde politisk travlt sidste år. Man spyttede politiske nyheder ud næsten dagligt – og ofte oven i hinanden. Meget af det annoncerede har været udspil (for eksempel klimaplanen), som stadig mangler at blive forhandlet, eller store byggeplaner (Lynetteholmen og holmene ved Ishøj), som først går i gang om mange år fra nu.

På trods af den megen aktivitet er regeringen stadig 2-2,5 procentpoint nede, og har været det stort set hele efteråret. Meget kunne derfor tyde på, at regeringen har haft for travlt, og at vælgerne ikke har kunnet skelne de mange udspil fra hinanden.

Tag for eksempel regeringens lancering af sit klimaudspil, som kom 9. oktober om morgenen. Klimaet er stadigt vigtigere for vælgerne, og derfor er det også et prioriteret emne for regeringen.

Regeringens udspil havde været ventet i et godt stykke tid og kunne derfor godt være holdt tilbage en uge eller to mere.

Alligevel valgte man at lancere klimaudspillet samme morgen, som Socialministeriet over frokost offentliggjorde, at der var blevet svindlet for over 100 millioner kroner af satspuljemidlerne. En sag, som totalt dominerede medierne i ugerne efter. Resultatet var, at klimaudspillet druknede, og det gav slet ikke regeringen det håbede klimamæssige imageboost.

Senest havde vi mandag i sidste uge regeringens lancering af planen om de ni holme uden for Ishøj. Et flot og stort projekt, som kan være med til at dæmme op for de mange beskyldninger om, at regeringen har glemt hovedstaden.

Alligevel valgte regeringen samme dag, også i Jyllands-Posten, at lancere en ny stor strategi for bekæmpelse af cyberkriminalitet. Begge udspil er godt, solidt håndværk, men lanceringerne samme dag skyggede for hinanden og forplumrede billedet.

Alle, der har fulgt den amerikanske politiske tv-serie "The West Wing", som skildrer livet i Det Hvide Hus, er stødt på begrebet the message calendar, budskabskalenderen, hvor alle regeringens udspil er plottet ind.

Budskabskalenderen skal sikre, at regeringens udspil ikke falder oven i hinanden, og at der er afsat tid til, at de kan foldes ordentligt ud.

Herhjemme er det regeringens kommunikationsenhed, som har det koordinerende ansvar for udmeldingerne, og som kan beslutte, at bestemte uger er ”røde”, hvor ingen må offentliggøre noget. I princippet skulle maskineriet derfor være på plads til at undgå politisk klumpspil og give tid til, at også vælgerne kan følge med.

Jeg ved fra mine år på Christiansborg, at det langtfra er alt, man selv kan styre. Ofte er man bare nødt til at hoppe op på dragen og så ride med.

Hvis regeringen skal indhente de sidste par procent, bør den dog skrue ned for nyhederne og op for gentagelserne. Ellers så vinder ’Den store bagedyst’ også næste omgang.

.......

Benny Damsgaard (født 1971) er director, public affairs hos konsulenthuset Geelmuyden Kiese, hvor han har ansvar for politisk rådgivning af udvalgte klienter. Han har gennem de seneste to årtier arbejdet professionelt med politisk kommunikation og interessevaretagelse. Fra 2013-2016 var han kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti og inden da politisk rådgiver for DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad. Frem mod valget skriver han hver anden uge om partiernes valgkampsforberedelser set indefra.