Derfor kan Løkke blive en dark horse i væddeløbet om EU's topposter

TOPMØDE: Jo mindre chancerne for en EU-toppost bliver for Vestager, jo større bliver de for Løkke, der er med i spillet om formandsposten i Det Europæiske Råd. 

BRUXELLES: Da Lars Løkke Rasmussen, Danmarks fungerende statsminister, torsdag eftermiddag ankom til EU-topmødet i Bruxelles, var det for at hjælpe Margrethe Vestager med at blive formand for EU-Kommissionen.

Men i løbet af Løkkes døgn i den belgiske hovedstad, var det lidt, som om hans egne chancer for at få et andet EU-topjob steg en lille smule, i takt med at Vestagers tog et dyk nedad.

Løkke støtter godt nok Vestager som kommissionsformand af en række åbenlyse grunde.

For det første, fordi de begge to er danskerne. For det andet, fordi et flertal i Folketinget har bedt ham om at gøre det. For det tredje, fordi de begge er en del af Europas liberale Alde-familie, hvor den tidligere danske vicestatsminister er spidskandidat til posten.

Men når Løkke alligevel selv har en chance for et job i Bruxelles, så skyldes det, at EU-lederne ikke kunne blive enige om nogle af de nuværende kandidater, og det kan betyde, at andre, herunder Løkke, kan ryge med i puljen af potentielle emner.

"Det står bare klart, at der er ingen af de tre kandidater, der er på bordet, som der er en majoritet bag, og derfor er der ingen af dem, der kan peges på," konkluderede Løkke, da han natten til fredag mødte de danske journalister efter fire stive, ufrugtbare timer ved forhandlingsbordet.

"Så er det med at komme videre," sagde Løkke, inden han blev kørt hjem på hotellet i Bruxelles for at få et par timers søvn, inden mødet blev genoptaget morgenen efter klokken lidt i ti. 

Nye ansigter, ny valuta 
Fordelingen af topposter er nu blevet udskudt til et ekstraordinært topmøde 30. juni.

Ved indeværende topmøde var det kommissionsformandsposten, der var i fokus.

Men ved det ekstraordinære topmøde skal EU's øvrige topposter, særligt dem i spidsen for EU-chefernes egen klub, Det Europæiske Råd, og for EU's Udenrigstjeneste, også tages med i ligningen, lød det fra Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, da han sent torsdag aften holdt pressemøde om de kuldsejlede forhandlinger.

Der er brug for ny valuta i forhandlingerne, lyder rationalet. Og så skal der nye navne på bordet, sagde Tusk.

Ikke fordi de tre officielle spidskandidater, Margrethe Vestager, tyske Manfred Weber og hollandske Frans Timmermanns, er afgået endeligt ved døden. Men fordi der skal dirkes op for de fastlåste positioner, så EU-lederne kan indlede reelle forhandlinger.

Og det er her, Lars Løkke Rasmussen måske kan komme ind i billedet.  

Skal han lykkes, er der dog flere ting, der skal falde i hak, og meget få ting, der skal gå galt for manden, der dog er berømt og berygtet for at mestre comebackets anatomi til perfektion.

Den vigtigste forudsætning for Løkkes succes er Vestagers fiasko.

Og hvis Vestager skal ud af ligningen kræver det, at det konservative EPP-parti bliver ved med at insistere på, at de ikke vil stille sig tilfreds med andet end kommissionsformandsposten. 

Løkke læser ikke bare op fra papirerne 
Hvis det lykkes EPP lykkes at nappe kommissionsformandsposten, så er Vestager definitivt ude, og så kan det skabe albuerum til liberale kræfter på andre poster.

For eksempel på formandsposten i Det Europæiske Råd, et eksklusivt selskab, som Lars Løkke Rasmussen har været en del af i i alt seks år.

Flere EU-kilder, som Altinget har snakket med, afskriver langtfra, at pilen ender med at pege på Lars Løkke Rasmussen som den næste formand for Det Europæiske Råd, der selv udpeger deres nye leder.

Han har godt nok en del konkurrenter i kredsen af liberale regeringschefer, der måske også bejler til jobbet, herunder hollandske Mark Rutte og belgiske Charles Michel.

Men de er – modsat Løkke – i bad standing hos en række af de østeuropæiske lande, der kan agere blokerende mindretal.

En kilde fortæller, at Løkke derimod er ganske vellidt og højt respekteret i store dele af EU-ledernes kreds.

Han har ingen deciderede fjender, og han er en af dem, man ofte lytter til, når der skal tages svære beslutninger.

Løkke bliver bemærket for sin evne til at improvisere og tale frit ud fra de talepapirer og manuskripter, som embedsmændene har præfabrikeret til ham inden møderne.

Han bliver desuden beskrevet som en kreativ, pragmatisk person med en stærk politisk tæft.

"Som rådsformand vil Løkke være den diametrale modsætning til Donald Tusk, der er dybt afhængig af Jeppe Tranholm-Mikkelsen (generalsekretær i Det Europæiske Råd, red.), da det er ham, der kan fornemme rummet og se kompromiserne og løsningerne. Jeg tror, Løkke vil arbejde mere som Jeppe Tranholm-Mikkelsen og mindre som Tusk, hvis han får posten," siger en EU-diplomat.

Foto: Piroschaka Van De Vouw/Ritzau Scanpix 

'De kan bare ringe'  
En anden EU-kilde slår fast, at Løkke er fuldkommen bevidst om egne muligheder.

"Han vil spille sine kort. Han satser på at være et wildcard, en dark horse, der kommer fisende ind fra højre, når de ikke kan blive enige om andet," lyder det.  

På topmødet var Løkke selv mere tilbageholdende og afvæbnende, men skælmsk smilende, da han blev konfronteret med rygterne.  

Det var næsten for fjollet at spørge ind til, måtte man forstå.  

Men han afviste alligevel ingenting, da han stod ansigt til ansigt med de danske EU-journalister, inden han fredag lidt over middag forlod EU-bygningerne i Bruxelles for – måske – sidste gang.  

"Jeg betragter det her som mit sidste møde, og jeg kommer næppe til flere. Men det er klart, hvis de pludselig synes, de har brug for en pragmatisk, midaldrende, koldblodet, liberal skandinav, så kan de jo bare ringe. Men det forudsætter jeg altså ikke, at de gør," grinte Lars Løkke Rasmussen, hvorefter en anden dansk EU-journalist spurgte ham, om han fik sagt farvel og tak til de andre EU-chefer.

"Jeg har sagt farvel til dem én gang før, og det har jeg selvfølgelig gjort igen. Der er nærmest ikke et EU-topmøde, hvor der ikke er nogen under punktet eventuelt, der lige skal sige, at 'det var mit sidste topmøde', og i dag var det så mig. Og det er da en lille smule vemodigt," svarede Løkke.   

Foghs arv  
Sigge Winther Nielsen, der har skrevet Lars Løkke Rasmussen-biografien Projekt Løkke, vurderer, at den afgående danske statsminister vil sige ja, hvis han får muligheden for at indtage en toppost i Bruxelles.

Især fordi han i de senere år har han udviklet en langt større interesse i hele EU-samarbejdet.

"Det er få danske statsministre, der ikke gerne vil have en international toppost, så jeg tænker, at hvis han får den tilbudt, så får han svært ved at sige nej," siger Sigge Winther Nielsen, der har en ph.d. i statskundskab og er afdelingschef for politik, presse og public affairs i Djøf.  

"Og jeg tror, han ville være god til jobbet. Han er jo sejlivet, og det kræver det, hvis man skal have 28 lande til at hænge sammen."

Han fortæller, at man i embedsværket oplever, at Løkke, især efter han blev statsminister for anden gang, har udviklet en meget stor grad af naturlighed i sin optræden på den internationale scene.

Han synes slet og ret, at det er sjovt at mødes med de andre statsledere i Bruxelles, hvor han kan få et afbræk fra den daglige trummerum på Slotsholmen.  

Men sådan har det ikke altid været.

"Det er helt tydeligt, at da han kommer ind i Statsministeriet i 2009, der er EU langtfra hans førsteprioritet. Han har været den her velfærdsingeniør fra Græsted i Gilleleje Kommune, der har brugt sin politiske karriere på at ommøblere alt og alle i den danske velfærdsstat," siger Sigge Winther Nielsen og fortsætter:

"Det internationale er ikke hans fokus, og det er et ret stort skifte i Statsministeriet, da han overtager efter Anders Fogh Rasmussen, der havde enormt meget fokus på det." 

Farvel eller på gensyn?  
Sigge Winther Nielsen fremhæver to af Løkkes nytårstaler som tydelige eksempler på hans EU-transformation.

I 2011 holder Løkke den såkaldte efterlønstale, hvor han med stor succes åbner for hele dagsordenen omkring arbejdsudbudsreformer, der fortsætter ind i store dele af de efterfølgende valgperioder.

Fire år senere, i sin sidste nytårstale, taler han i stedet om vigtigheden af det internationale samarbejde og Danmarks plads i en oprørt verden.

En kurs, han fortsatte ind i valgkampen, da han ved valgudskrivelsen fra Folketingets talerstol italesatte sig selv som "den faste hånd på rattet i en verden i opbrud med spændinger i øst og vest."

"Brexit, Gule Veste, spørgsmålstegn ved værdien af internationalt samarbejde. EU er under pres. Klimaforandringerne er tydelige og skræmmende. Presset fra flygtninge og migranter presser fortsat Europa," lød det fra Løkke, i minutterne inden han udskrev den valgkamp, hvor hans parti gik markant frem, men tabte regeringsmagten.

Det betyder, at han med al sandsynlighed skal overdrage Statsministeriet til Mette Frederiksen.

Og så er det hende, der skal til Bruxelles på Danmarks vegne, når Unionen kalder.

Måske allerede 30. juni, hvor Margrethe Vestager og Lars Løkke Rasmussen igen er med i kampen om en af EU's topposter. 

Forrige artikel Her er Folketingets nye præsidium Her er Folketingets nye præsidium Næste artikel Danmarks hemmelige klima-superhelt om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid Danmarks hemmelige klima-superhelt om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid