Farvel til magtpartierne: Sådan stemte de unge til valget

UDVIKLING: De gamle partier Socialdemokratiet og Venstre går et stort arbejde i møde, hvis de skal sikre magten om 10-20 år. Det vurderer en valgekspert på baggrund af tal for, hvordan de forskellige aldersgrupper stemte ved folketingsvalget.

Enhedslistens Pernille Skipper ved Ungdommens Folkemøde. Et oplagt sted at møde fremtidens vælgere.
Enhedslistens Pernille Skipper ved Ungdommens Folkemøde. Et oplagt sted at møde fremtidens vælgere.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jeppe Sahlholdt

Ved folketingsvalget i juni kom næsten en fjerdedel af Socialdemokratiets stemmer fra vælgere, som er over 70 år gamle.

Til sammenligning kom blot 5,7 procent af Socialdemokratiets stemmer fra de 18-24-årige.

Samme tendens ses i Venstre, hvor de unges stemmer udgjorde 7 procent mod de ældres 23,6 procent.

Det viser data fra interviews foretaget af Kantar Gallup, som er analyseret af professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

”Partierne er begge gået frem der, hvor de i forvejen har mange vælgere, altså blandt pensionisterne,” siger valgforsker Kasper Møller Hansen.

Han mener, at Socialdemokratiet og Venstre har sovet i timen, når det gælder om at få nye unge vælgere i folden.

"De to partier har ikke særlig godt fat i de yngste vælgere. Og den der med at tro, at de nok skal blive klogere med alderen, den holder altså ikke," siger Kasper Møller Hansen.

Bredt felt
Hvis man ser nærmere på, hvad de 18-24-årige stemte ved valget, fordeler stemmerne sig mere bredt på partierne, end de gør i de ældre grupper, hvor Venstre og Socialdemokratiet rager op som de klart største partier. Blandt de unge får Radikale flere stemmer end Socialdemokratiet, og Enhedslisten er godt deropad.

Havde det udelukkende været de unge, som bestemte ved folketingsvalget i juni, var Rasmus Paludans højreekstreme parti, Stram Kurs, formentlig kommet i Folketinget. Partiet ligger nemlig til 4,7 procent af de unges stemmer. 

Stemmeprocenten blandt de unge er nogenlunde den samme som ved folketingsvalget i 2015. Dengang angav 23,3 procent af de 18-24-årige, at de ikke stemte. I år er tallet steget en smule til 23,6 procent.

Skolevalg giver resultater
Hvis Socialdemokratiet og Venstre stadig vil kæmpe om magten om ti år, er det ekstremt vigtigt, at de når ud til de unge.

Det vurderer Kasper Møller Hansen.

"For de gamle partier er der behov for et kæmpe arbejde, hvis de skal gøre sig forhåbninger om de unges stemmer i fremtiden," siger han.

Og det er ifølge valgforskeren ved at gå op for partierne.

"Socialdemokratiet har for eksempel allerede set skriften på væggen og har med stor iver kastet sig over skolevalgene. Det har faktisk givet gode resultater," siger Kasper Møller Hansen.

Skolevalg er en autentisk gennemført valghandling for 8., 9. og 10. klasser i hele landet. Næsten 80.000 elever deltog ved valget i januar 2019.

Dengang fik Socialdemokratiet 22,6 procent af stemmerne. Det er flest af alle partier. Venstre fik 16,9 procent, og blev dermed det næststørste parti blandt landets folkeskoleelever.

I tabellen herunder kan du se, hvordan de forskellige aldersgrupper stemte ved folketingsvalget i 2019. Læg særligt mærke til Socialdemokratiet og Venstre, som vokser for hvert aldershop.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00