Her er regeringens 16 initiativer, der skal øge sikkerheden

FAKTA: Mere overvågning, flere droner til politiet og hårdere straffe for besiddelse af sprængstoffer skal ifølge regeringen øge trygheden i samfundet. Læs alle initiativerne her.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har nu fremlagt hele regeringens sikkerhedspakke, som flere medier de seneste dage har skrevet om.

Udspillet indeholder i alt 16 initiativer, der er delt op i tre kategorier: overvågning, efterforskningsredskaber og strafskærpelse. 

1. Tv-overvågning ved offentlige bygninger
Regeringen vil udvide offentlige myndigheders mulighed for at opsætte tv-overvågning foran offentlige bygninger, så det er muligt at overvåge udendørs, ligesom tilfældet i dag er med blandt andet detailbutikker.

2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning
Kommuner kan fremover efter inddragelse af politiet tv-overvåge frit tilgængelige områder.

3. Udvidet adgang til privat tv-overvågning
Regeringen ønsker at gøre op med nuværende krav om, at eksempelvis detailbutikker alene må overvåge på arealer, der ligger få meter fra deres indgange og facader. Afstandskravet droppes, mens der i stedet fokuseres på, at man som privat ikke tv-overvåger ind i andres private hjem.

4. Politiet øger brugen af tv-overvågning
Regeringen afsætter midler til, at politiet kan opsætte 300 yderligere kameraer. Der indkøbes desuden fire mobile overvågningsvogne.

5. Obligatorisk registrering af tv-overvågning
Det skal være obligatorisk for private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning, at tilmelde sig politiets register Polcam, så politiet nemmere kan tilgå det.

6. Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning
I ”ekstraordinære situationer” – for eksempel med henblik på at forebygge et hævnangreb eller et banderelateret skyderi – skal politiet have mulighed for at overtage og benytte tv-optagelser hos private – for eksempel butikscentre, fodboldstadioner, boligorganisationer og lignende. Politiet skal dog have retskendelse.

7. Øget anvendelse af nummerpladescannere
ANPG er et intelligent system med nummerpladescannere, som kan alarmere politiet, hvis et køretøj, som er registreret i politiets systemer, passerer et kamera. Det har været i brug siden 2016, men nu vil regeringen udvide antallet af stationære ANPG-kameraer med 112 ekstra lokationer samt 20 yderligere mobile ANPG-kameraer.

8. Længere opbevaringstid for ANPG-oplysninger
I dag må politiet opbevare SNPG-oplysninger i 24 timer. Fremover kan de holde på oplysningerne i op til 60 dage, afhængigt af hvilken type af oplysninger der er tale om.

9. Styrket overvågning af bandemedlemmer
Det undersøges, om politiets muligheder for at monitorere bandemiljøet kan styrkes ved at udvide politiets mulighed for at optage personfotos af bandemedlemmer og deres følge på frit tilgængelige steder, uden at dette sker som led i en konkret efterforskning.

10. Flere aflytninger og ransagninger
Oplysninger lå tidligere i fysiske dokumenter, men opbevares i dag i stigende grad i digitale formater på blandt andet computere, telefoner og i skytjenester. For at fremtidssikre retsplejelovens regler om tvangsindgreb foreslår regeringen derfor at modernisere reglerne. Arbejdet forankres i Strafferetsplejeudvalget, der skal komme med et bud på ny lovgivning. Det forventes, at der vil kunne fremsættes et lovforslag på baggrund af udvalgets arbejde i folketingssamlingen 2020/2021.

11. Styrkelse af politiets banderegister
Regeringen vil undersøge, hvordan Politiets Efterforskningsstøttebase (PED) kan styrkes, så databasen indeholder flere oplysninger. Ifølge regeringen er der et stigende behov for, at også oplysninger om organiserede kriminelle, der ikke kan karakteriseres som bandemedlemmer, i højere grad indgår i PED.

12. Flere droner i politiet
Regeringen vil give politiet cirka 25 millioner kroner til at indkøbe flere avancerede droner til overvågning og observation i forbindelse med større hændelser og alvorlig kriminalitet som for eksempel sprængninger og skyderier i det offentlige rum.

13. Sprængning skal betragtes som angreb på staten 
Regeringen mener, at sprængninger rettet mod offentlige bygninger og institutioner skal betragtes som et angreb på staten. Derfor vil regeringen hæve straffen, så man vil kunne straffes med op til 18 års fængsel, når en person foretager en sprængning mod en offentlig bygning eller institution.

14. Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer
Regeringen vil indføre en skærpede straffe, hvis en person besidder eksplosivstoffer på offentlige steder eller andre steder, hvor mennesker ofte færdes eller opholder sig. Det betyder, at sådanne sager vil kunne straffes med ubetinget fængsel mellem tre et halvt og fire år i førstegangstilfælde. Straffen skal yderligere forhøjes, hvis eksplosivstofferne er forsynet med anordninger, der kan bringe eksplosivstoffet til sprængning.

15. Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller
Regeringen vil give politiet uddanne 20 ekstra sprængstofhunde. Derudover vil regeringen sikre, at politiet stikprøvevis kan anvende såkaldte ”sniffers” for sprængstoffer på personer, der ikke er mistænkt for en forbrydelse. Der er tale om en metode, der blandt andet anvendes i Københavns Lufthavn, hvor man stikprøvevis aftørrer bagage og inden for cirka 30 sekunder får svar på, om der er udslag for blandt andet eksplosivstoffer.

16. Udvidet adgang for politiet til brug af netagenter
Regeringen vil udvide adgangen til brug af agenter, blandt andet i forhold til overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer. Brugen af agenter betyder, at politiet som en del af efterforskningen eksempelvis aktivt kommunikerer med mistænkte gerningsmænd på internettet. Det foreslås også, at politiet skal kunne anvende agenter i sager om hæleri, børnepornografi samt narkotika.

Regeringen har sendt et lovforslag om initiativet i høring 25. september 2019. 

Forrige artikel Vismænd i ny rapport: Ældrebyrden er overvurderet Vismænd i ny rapport: Ældrebyrden er overvurderet Næste artikel Luftforurening på vejene kortlagt: Her ser det værst ud i København Luftforurening på vejene kortlagt: Her ser det værst ud i København
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.