Holstein: Regeringens sikkerhedspakke skal klappes af med blå partier

FORHANDLINGER: S-regeringens sikkerhedspakke vil kunne bæres igennem med de blå partier, mener Holstein, der kalder timingen af udspillet for politisk kringlet på grund af finanslovsforhandlinger.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Peter Pagh-Schlegel

Øget overvågning, grænsekontrol fra Sverige og hårdere strafferammer.

Initiativerne i regeringens nye sikkerhedspakke er langtfra, hvad støttepartierne – særligt Radikale og Enhedslisten – har drømt om.

De var derfor også hurtigt ude med kritik, efter Nick Hækkerup (S) torsdag morgen præsenterede de nye tiltag på et pressemøde i Politigården i København.

Men regeringen har dog heller ikke til hensigt at gøre initiativerne spiselige for deres samarbejdspartnere i rød blok, forklarer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Når udspillet alligevel kommer nu, må det skyldes, at regeringen var bange for at virke handlingslammet, hvis man ventede for længe med at reagere på sprængninger og bandekrig

Erik Holstein
Altinget politiske kommentator

"Der er ingen tvivl om, at størstedelen af Nick Hækkerups udspil vil kunne bæres igennem med blå partier som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Dele af det måske med deltagelse af SF," siger han.

Erik Holstein hæfter sig desuden ved, at det såkaldte forståelsespapir, som rød blok indgik i forbindelse med regeringsdannelsen i sommer, heller ikke afsatte mange bogstaver til det retspolitiske område.

"Det er ikke noget tilfælde. For her har S-regeringen tænkt sig at samarbejde med de blå," siger han.

Timingen er politisk kringlet
Ifølge Holstein er timingen af udspillet "politisk kringlet", da det falder uheldigt sammen med finanslovsforhandlingerne, som regeringen går benhårdt efter at lande med sit parlamentariske grundlag.

"Når udspillet alligevel kommer nu, må det skyldes, at regeringen var bange for at virke handlingslammet, hvis man ventede for længe med at reagere på sprængninger og bandekrig," siger Erik Holstein.

Udspillet indeholder blandt andet en skærpelse af strafferammen for at sprænge offentlige bygninger, så det kan give op til 18 års fængsel, fordi det bliver takseret som et angreb på staten. Derudover vil en grænsekontrol fra Sverige være med til at illustrere hensigten med regeringens udspil.

Men selvom de politiske tiltag bliver gennemført, er det endnu svært at vurdere, hvilken effekt de har, påpeger Holstein.

"Man har mange gange tidligere set, at forskellige strafferammer er blevet hævet, så det så rigtig barskt ud. Men hvis domstolene aldrig kommer i nærheden af maksimum, har det nul virkning på de kriminelle," siger han og mener heller ikke, at det er "lysende klart, hvor meget grænsekontrollen i praksis vil modvirke importen af svenske bandekriminelle".

Ikke massivt øget overvågning
Altingets digital-redaktør, Henrik Moltke, ser også først og fremmest udspillet som et forsøg på at virke tough on crime, men nedtoner betydningen af flere af tiltagene.

Særligt de 300 ekstra kameraer til politiet, som ellers er blevet flittigt omtalt i medierne, er ifølge Henrik Moltke i småtingsafdelingen.

"Det er da et antal, men et forholdsvist lille antal i forhold til det samlede antal kameraer. Jeg ser det ikke som et voldsomt initiativ og mener ikke, at man kan tale om massivt mere overvågning, som det ellers blev præsenteret i Berlingske i onsdags," siger Henrik Moltke.

Læs også

Til gengæld ser han den øgede anvendelse af Automatisk Nummerplade Genkendelse (ANPG) som af mere væsentlig karakter.

ANPG er et intelligent system med nummerpladescannere, som kan alarmere politiet, hvis et køretøj, som er registreret i politiets systemer, passerer et kamera. Systemet har været i brug siden 2016, og her vil regeringen udvide med 112 ekstra stationære kameraer samt 20 yderligere mobile ANPG-kameraer.

"Initiativet er en normalisering af en praksis, som man indtil nu ikke har talt særligt åbent om. Normalt må man kun gemme oplysningerne i 24 timer, men har man en målrettet indsats et bestemt sted, kan man gemme det op til 30 dage," siger Henrik Moltke, som også ser 112 ekstra stationære kameraer som et højt tal.

Derudover spidser han ører ved udspillet tiende punkt vedrørende "fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage aflytninger og ransagninger".

"De vil have mulighed for at ændre måden, de kan lave ransagninger på. Det kan handle om, at de vil have mulighed for at hacke folks telefoner, når de bruger krypterede tjenester, som for eksempel WhatsApp og Signal. Men det ved vi først om et års tid," siger han med henvisning til det forestående arbejde med at modernisere reglerne.

Strafferetsplejeudvalget vil arbejde med et bud på ny lovgivning. Herfra forventes det, at der vil kunne fremsættes et lovforslag på baggrund af udvalgets arbejde i folketingssamlingen 2020/2021.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Henrik Moltke

Viden- og tech-korrespondent, DR
MA i journalistik (Goldsmiths, University of London 2005)

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00