Kronik: Er Polen ved at afmontere retsstaten?

KRONIK: 11. januar demonstrerede dommere fra hele Europa sammen med tusindvis af polske dommere mod ”afviklingen af retsstaten ” i Polen. Det gav genlyd overalt i de vestlige medier, men budskabet er tilsyneladende ikke trængt ind hos præsidenten, skriver historiker og analytiker Vibe Termansen.

Af Vibe Termansen
Analytiker hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet og forfatter til 'Kampen om Centraleuropa'

Torsdag ventes den polske præsident Andrzej Duda at underskrive regeringens nye såkaldte mundkurvslov.

I fredags forkastede det polske andetkammer, Senatet, der siden efteråret har haft flertal fra oppositionen, ellers loven og sendte den tilbage til førstekammeret, Sejm, men lige lidt hjalp det, for der har det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed flertal og kunne straks og endeligt vedtage loven.

"Politiske dommere"
Ifølge den kontroversielle mundkurvslov, der blot er nyeste skud på regeringens nu vidtforgrenede retsreformstamme, skal et særligt dommerdisciplinærkammer, regeringen har fået oprettet og udpeget medarbejdere til, kunne idømme bøder eller slet og ret afskedige dommere, hvis disciplinærkammeret skønner, at dommerne “handler politisk”.

At “handle politisk” kan for eksempel være at bære en t-shirt med ordet “Forfatning”, der henviser til, at regeringens retsreformer bryder den polske forfatning. At ”handle politisk” kan også være at høre EU-Domstolen, om den polske regerings nye love er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, altså at rejse tvivl om, hvorvidt regeringens nye love bryder grundloven og EU-lovgivningen; og implicit hævde, at det må de ikke.

At “handle politisk” kan, ironisk nok, ifølge regeringen også være at betvivle uafhængigheden af de nye politisk udnævnte dommere.

Politisk motiverede afskedigelser af dommere sker allerede. Før jul afviste en dommer for eksempel (klokken 11.00) at tilbageholde en mistænkt i en sag på grund af manglende beviser. Klokken 11.50 var han fyret - af justitsministeriet. Afskedigelsen kom per mail.

Kaczyńskis reformer
Med mundkurvsloven bliver den praksis nu meget nemmere og derfor nok mere udbredt. Dermed er partiformand Jarosław Kaczyńskis plan om grundlæggende at reformere det polske retssystem kommet så langt, at det af mange kaldes irreversibelt.

Kaczyńskis argumenter for reformerne er blandt andet 1) at få fyret de dommere, der var dommere under kommunismen, og som stadig forplumrer systemet, 2) at gøre op med selvsamme dommeres idé om, at de er en særlig kaste, højt hævet over loven 3) at gøre retssystemet mere effektivt.  

Til det svarer dommere og regeringskritikere:

1) gennemsnitsalderen for en polsk dommer i dag er et par og fyrre år, hvorfor vedkommende var teenager, ikke dommer, i 1989, da kommunismen faldt

2) hver gang, dommere prøver at få dialog med befolkningen, for eksempel ved borgermøder, bliver disse dommere forfulgt af regeringens dommerdisciplinærkammer

3) retssystemet er utvivlsomt ineffektivt, men politisk betingede afskedigelser i massevis, og dermed i hundredvis af ubesatte stillinger, hjælper ikke på sagsbehandlingstiderne (der ifølge den polske dommerforening Iustitia er steget fra gennemsnitligt 55,6 dage i 2015, hvor regeringen overtog magten, til 81,7 dage i 2019).

De Tusind Kåbers March
Forrige weekend demonstrerede dommere fra hele Europa sammen med tusindvis af polske dommere – De Tusind Kåbers March – i Warszawa for retsstaten, mod de omfattende retsreformer, der ifølge den polske Højesteret, OSCE, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og EU truer med helt at afmontere retsstaten i Polen.

En stille march kaldte dommerne det. Men selvom den gav genlyd overalt i de vestlige medier, er budskabet tilsyneladende ikke trængt ind hos præsidenten, på trods af at marchen gjorde holdt lige foran hans palads. 

Tværtimod har han senere – i en ølstue – forklaret, at retsreformerne er nødvendige for at ”rense vores polske hjem fuldstændigt”. En kvikkere rådgiver end præsident Dudas ville måske på forhånd have advaret ham om de uheldige fortilfælde, hvor der er blevet talt om udrensninger af visse befolkningsgrupper, mens man er på ølstue.

Når præsident Duda nu underskriver loven, er det naturligvis et forsøg på at gøre De Tusind Kåbers March til De Tusind Tåbers March.

Make Polen Great Again
Hvor kunne dommerne tro, at forsvaret for uafhængige domstole står over partiets vilje? At dommernes opfattelse af retsstaten står over regeringens opfattelse af demokrati?

At EU's fortolkning af de fælles værdier “demokrati” og “retsstat”, nedfældet i EU-Traktatens Artikel 2, som Polen underskrev ved optagelsen i EU i 2004, er vigtigere end den nuværende polske regerings udlægning af samme begreber?

Hvor kunne de tro, at princippet om uafhængige domstole slår partiformand Kaczyńskis vision om at gøre Polen Great Again, derunder at ”rense” domstolene for kommunister, “dyr”, og “den forkerte slags polakker”, som han kalder kritikerne af regeringens retsreformer? 

Eller at de “chokerende hykleriske Bruxelles-eliter", som det regeringskontrollerede stats-tv i deres flagskibs-nyhedsudsendelse kaldte EU-Kommissionen og EU-Parlamentet, da de fordømte mundkurvsloven, skal blande sig i ting, regeringen mener, at den uafhængige nationalstat Polen, det vil sige regeringen, alene skal bestemme?

Håbet er lysegrønt
Nej, hvordan kunne de egentlig tro det? Det må bero på en indgroet opfattelse af, at retsstatsprincipperne er uangribelige, og at magtens tredeling er uomtvistelig. At regeringen ikke skal kunne afskedige dommere, den ikke bryder sig om. At dommere skal være uafhængige, for at kunne beskytte borgere mod den lovgivende og den udøvende magt.

Og det må bero på en tillid til, at det regeringskritiske polske civilsamfund, EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, EU-Domstolen, OSCE eller FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder på en eller anden måde kan gøre indtryk på den polske regering og få den til at ændre kurs.

Håbet er lysegrønt. Men indtil videre er grøfterne blot gravet dybere, konflikten blot optrappet på trods af civilsamfundets protester og demonstrationer, på trods af at EU-Kommissionen har indledt en Artikel 7-procedure mod Polen (der i princippet kan ende med at fratage Polen stemmeretten i EU’s Ministerråd, hvilket dog aldrig vil ske, da det kræver enstemmighed, og Ungarns Orbán og Polens Kaczyński gensidigt yder hinanden rygdækning), på trods af at Venedigkommissionen advarende har sammenlignet det nuværende polske system med Sovjetunionen og dets satellitstater, på trods af advarsler, hændervriden, løftede øjenbryn, bekymrede miner og søvnløse nætter hos alle det liberale demokratis vogtere.

Det eneste, der synes at have gjort et vist indtryk på den polske regering, er de sager ved EU-Domstolen, den har tabt. Det koster nemlig bøder, gigantiske bøder, ikke at rette ind.

Men sager ved EU-Domstolen tager tid, og imens handler den polske regering hurtigt som en ninja, ofte får den love vedtaget på blot et par timer, ofte om natten. Og EU-Domstolen kan kun tage enkelte, meget specifikke sager op, ikke hele det system af retsreformer, der tilsammen har ændret alt fra Forfatningsdomstolen over Højesteret til Det nationale Domstolsråd, der udpeger dommere, og helt ned til byretter og den skole, hvor jurister kan blive uddannet til dommere.

Gad vide, hvad der ville ske, hvis man koblede udbetalingen af de generøse EU-midler med årlige tjek af EU's grundlæggende værdier, demokrati og retsstat, sådan som EU-Parlamentet har foreslået?  

Det skulle selvfølgelig foregå i alle medlemslande, ikke kun i Polen og Ungarn. Ellers ville polsk stats-tv jo have ret i deres ”chokerende hykleriske Bruxelles-elite”.

Forrige artikel Digitaliseringsstyrelsen: Bedre retssikkerhed kræver lovgivning, der passer til en digital hverdag Digitaliseringsstyrelsen: Bedre retssikkerhed kræver lovgivning, der passer til en digital hverdag Næste artikel Unge med muskelsvind til kommuner: Vores liv er ikke en spareøvelse Unge med muskelsvind til kommuner: Vores liv er ikke en spareøvelse
Roadtrip gennem mistillidens USA

Roadtrip gennem mistillidens USA

REPORTAGE: Peter-Christian Brøndum tager til rustbæltet i USA for at lave et undervisningsmateriale til danske unge om verdens vigtigste demokrati frem mod præsidentvalget. Han bliver smidt ud af republikanernes partikontor, fordi medarbejderne tror, han vil lave fake news. Hvor meget paranoia, splittelse og mistillid kan et demokrati holde til?