Gadedrengen fra Gdansk er vendt hjem for at forandre Polen igen

PORTRÆT: En vinterdag i 1970 stod en dreng på 13 år og stirrede ud ad sit vindue ned mod gaden bag skibsværftet i Gdansk, hvor politiet tævede løs og skød på de protesterende arbejdere.

Det minde har for evigt brændt sig fast på nethinden hos Donald Tusk. Drengen, der voksede op til at blive studenteraktivist, systemkritiker, politiker, regeringschef og den første EU-præsident fra øst. Manden, der nu er vendt tilbage til polsk politik i et forsøg på endnu en gang at påvirke historiens gang.

Lige fra begyndelsen stod det klart for mig, hvem der var på den rigtige side, og hvem der var på den forkerte.

Donald Tusk
Polsk oppositionsleder

”Lige fra begyndelsen stod det klart for mig, selv om jeg var en teenager, hvem der var på den rigtige side, og hvem der var på den forkerte,” har Tusk siden fortalt om barndomsgadens blodige optøjer i den by ved Østersøen, hvor det regimekritiske fagforbund ’Solidaritet’ begyndte at sparke til Jerntæppet.

Det var dengang, den fodboldglade gadedreng og slagsbror Donald – søn af en tømrer og en sygeplejerske – for alvor opdagede, hvad det vil sige at leve i et totalitært samfund. Og hvorfor det er værd at kæmpe for at få noget andet.

Her i weekenden gjorde han det igen.

”Polen har vundet, demokratiet har vundet,” råbte den i dag 66-årige Tusk sent søndag aften, da de første prognoser for det polske valgresultat dukkede op: ”Jeg er en sportsmand, og jeg har aldrig været så lykkelig for en andenplads, som jeg er for den her,” sagde han.

Selv om det nationalkonservative regeringsparti Lov & Retfærdighed (PiS) stadig er landets største parti, så ved Donald Tusk, at han er valgets sande vinder.

PiS kan meget vel få første forsøg på at danne en ny regering, men partiets lidt over 35 procent af stemmerne er ikke nok til at skabe et flertal sammen med det højreekstremistiske Konfederacja, der kun har fået godt 7 procent.