"Regeringen anerkender ikke handicapboom"

INTERVIEW: De kommende år står kommunerne over for store udfordringer på især handicapområdet. Kommunerne har svært ved at følge med det stigende antal handicappede, lyder det fra Københavns Kommunes socialborgmester.
Kasper Frandsen

Ligesom man har anerkendt ældreboom og forholder sig til det, så er man nødt til at gøre det samme med handicapboomet. Enten skal man lave et mere aktivitetsbaseret budgetmodel på landsplan, så vi faktisk får penge til at give folk den service, de har krav på, og ellers må Folketinget ændre loven, så man ikke har de samme lovmæssige krav som i dag.

Mikkel Warming
Socialborgmester i Københavns Kommune
Fakta

Mikkel Warming:

- Født 15. maj 1969
- Har været socialborgmester i Københavns Kommune siden 2005
- Medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Socialistisk Folkeparti fra 1994 til 1996 og for Enhedslisten fra 1998 og frem til i dag.
- Fik 2.593 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2009 

Lige efter nytår indledte Mikkel Warming (EL) sin anden periode som socialborgmester i Københavns Kommune, der har landets største socialforvaltning med 225 ansatte, 6.000 ansatte i de tilhørende institutioner, og et årligt budget på 6,7 mia. kr.

Altinget har interviewet Mikkel Warming om, hvilke udfordringer Københavns Kommune og landets andre kommuner skal være opmærksomme på i de kommende år på socialområdet.

Hvordan har Københavns Kommune udviklet sig på socialområdet de sidste fire år?

"Vi er langt bedre, end vi får kredit for. F.eks. har Københavns Kommune landets laveste antal personer af narkorelaterede dødsfald. En udvikling, der er stået på de sidste ti år, og har været stabilt de sidste fire år. Det er den langsigtede indsats med blandt andet fokus på det opsøgende gadearbejde, det forebyggende sundhedsarbejde, sundhedsrummet på Halmtorvet og de opsøgende sundhedsmedarbejdere, der har virket. Derudover har vi blandt andet oplevet succes med det kriminalpræventive arbejde for unge og fået fattigdom på dagsordenen."

Intensiv kontaktperson til unge kriminelle
Hvordan har det kriminalpræventive arbejde virket?

"F.eks. har det tre et halvt år gamle projekt "Den Korte Snor" været en succes. Her mandsopdækkes kriminelle unge med en intensiv kontaktperson, der f.eks. ringer om morgenen og følger dem i skole eller til jobbet. Igennem halvandet år med bandekrig i København er kun fem personer under 18 år blevet anholdt i forbindelse med banderelateret kriminalitet."

Handicapboom presser kommuner
Hvad bliver de største udfordringer for København de kommende fire år på socialområdet?

"Vi og de fleste kommuner har et rammebudget for specialområdet, som betyder, at der på grund af stigningen i antallet af handicappede i kommunerne er færre penge til den enkelte handicappede. F.eks. blev 49 børn i 1995 diagnosticeret med autisme i København, men 2007 var tallet oppe på 333 i 2007 - det er en seksdobling på 12 år. I København holder vi akkurat lovens minimumskrav og standarder for hjælp til handicappede. Det er godt med lovmæssige krav på området. Problemet er, at hverken KL-aftalerne eller budgetlægningen i København tager højde for det handicapboom, vi oplever lige nu. Derfor kæmper jeg for, at vi får en form for regulering for de handicappede, hvor pengene følger den enkelte handicappede person."

"Det koster penge at give mennesker med handicap et ordentligt og værdigt liv. Det er dybt problematisk, at regeringen ikke vil anerkende presset. Ligesom man har anerkendt et ældreboom og forholder sig til det, så er man nødt til at gøre det samme med handicapboomet. Enten skal man lave et mere aktivitetsbaseret budgetmodel på landsplan, så vi faktisk får penge til at give folk den service, de har krav på, og ellers må Folketinget ændre loven, så man ikke har de samme lovmæssige krav som i dag. København er en af de få kommuner, der forsøger at følge med udviklingen via besparelser på andre områder, men vi kan ikke hæve standarden. Andre kommuner må sænke serviceniveauet, og det kan man ikke være bekendt."

Lapper fattigdomsproblemer
Hvilken rolle kommer fattigdom til at have de kommende fire år?

"Fattigdom og ulighed er meget vigtigt for mig at komme til livs, fordi fattigdom er årsagen til mange sociale problemer, f.eks. i forhold til marginalisering eller kriminalitet. Derfor er en fattigdomsgrænse vigtig, fordi den kan synliggøre omfanget og indholdet af fattigdomsproblemerne, som vi kan arbejde videre med."

Hvad kan I som kommune gøre for at afhjælpe fattigdom og de afledte problemer?

"Vi kan lappe lidt hist og pist. Det gør vi i dag ved gældsrådgivning, forsøg med gratis skolemad til udvalgte fattige børn samt tilskud til medicin og tandlægebesøg. Men grundlæggende skyldes problemerne, at overførselsindkomsterne er for små.  En national fattigdomsgrænse og en undersøgelse af konsekvenserne af at leve under den vil forhåbentligt give en national erkendelse af fattigdomsproblemet."

"Fattigdom forårsager ghettoisering, der truer sammenhængskraften, fordi folk fra forskellige indkomstgrupper ikke går i samme skole og aldrig møder hinanden, og dermed bliver det sværere for folk at forstå hinandens synspunkter - i sidste ende kan det føre til frygt for anderledes mennesker. I Københavns Kommune vil vi forsøge at komme ghettoiseringen til livs ved fleksible udlejningsordninger, hvor folk med højere indtægter skal ind i ghettoerne. Pointen er, at udover de almene boligområder, så skal andels- og ejerforeningerne også være mere befolkningsmæssigt differentieret, end de er nu, fordi der er lige så meget ghettoisering, men det er bare middelklassen og den kreative klasse. Det kan vi gøre ved, at kommunen har anvisningsret også hér." 

Intet nyt i Barnets Reform
Barnets Reform har været et stort socialpolitisk tema på Christiansborg det sidste halve år. I skal i gang med implementeringen. Hvilke muligheder ser du i Barnets Reform?

"Vi har haft et projekt, der hedder "Familien i Centrum", hvor mange familier har fået familiebehandling. Det er familier, hvor det næste skridt er anbringelser af barnet. Tallene viser, at det virker, da 80 pct. af de familier i familiebehandlinger ikke ender med anbringelse. Derfor har vi forsøgt at få familiebehandlinger ud af alle vores socialcentre.

Barnets Reform er et skridt på stedet. Nogle af tingene er fornuftige, mens andre elementer er knap så fornuftige. Reformen handler om, som vi også har arbejdet med de seneste år, at hjælpe familierne så tidligt som muligt, så vi i virkeligheden hjælper dem så lidt som muligt."

Der har tidligere været kritik af, at I har brugt et privatfirma til både at rådgive, afgøre anbringelsessager og supervisere plejefamilier. Hvordan har den sag udviklet sig?

"Det laver vi om inden for et par uger, så man laver en adskillelse af kompetencerne ved at flytte supervisionen over i vores egen forvaltning, så man ikke længere vil kunne sige, at man overvåger sig selv."

Tilbage til den gode sagsbehandling
Hvordan ser du dialogen mellem kommunerne og regeringen?

"Der er ingen reel dialog. Først siger regeringen, at vi ikke må hæve skatten, så siger de, hvad vi skal bruge vores penge til, og bagefter, når der opstår problemer, så pisser de på os - de må snart til at bestemme sig. Hvis de vil lægge kommunerne i benlås, må de også tage ansvaret for kommunernes serviceniveau. Jeg mener, at borgerne ved et kommunalvalg selv skal kunne vælge, hvad forholdet mellem skatteprocenten og serviceniveau skal være."    

Hvad vil du pege på som det vigtigste, landspolitikerne bør - og kan - beskæftige sig med det næste halve år på det socialpolitiske område?

"Overordnet: fattigdom, en fattigdomsgrænse og mulighed for anvisning i privat byggeri. I forhold til ting, der ikke koster mange penge, så er det fikserum til narkomaner og mulighed for at hjælpe østeuropæiske hjemløse, der ikke må komme ind på f.eks. herberger, fordi vi risikerer at miste vores tilskud."

"Derudover bør de satse på socialpolitik, der virker, i stedet for det, der ser godt ud, som f.eks. mere tvang og sænkning af den kriminelle lavalder. Vi skal holde fast i den socialfaglige og basale sandhed i, at forandringen kommer igennem engagement i eget liv. Den nuværende tvangsdiskurs er skadelig, fordi den medfører yderligere udstødelse og manglende tiltro til samfundet. Derfor skal vi skabe relationer og tillid til folk på folks egen hjemmebane. Her taler vi ikke politik, men socialpolitik i sin inderste essens."

0:000:00