Antallet af anbringelser stiger

KL er utilfreds med de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Men flere organisationer mener ikke, det afspejler virkeligheden at tale om udgiftseksplosion eller snylteri. Udgifterne stiger, men det gør behovet også, lyder argumentet.

Større børnetal giver større udgifter
En opgørelse over kommunernes indberetninger om anbringelser til Servicestyrelsen viser stigninger i antallet af anbringelser. Ifølge inberetningen er antallet af anbringelser fra 2007 til 2009 steget med omkring fem procent.

"Det kan se ud til, at der er en direkte parallelitet mellem udviklingen i anbringelser og udgifterne på området. Vi er jo i en situation, hvor vi har nogle store børneårgange i teenageårene. Når man tager højde for det, så har vi flere børn, der skal have en foranstaltning. Det ignorerer KL og socialministeren, når de taler om de her ting." siger analysechef hos Socialpædagogerne Claus Wendelboe til avisen Kommunen. 

Omkring midten af 1990'erne toppede fødselstallene, så en stor del af de 0-17-årige i dag er over 12 år. Det er netop den aldersgruppe, hvor der er flest, der anbringes, og som ofte ender med de dyreste anbringelser.

"Det kan godt være, at udgifterne er steget mere, end antallet af anbringelser tilsiger. Men med flere unge og samme antal anbringelser kan det også tyde på, at der skal mere til, før man griber ind. Det kan være med til at gøre anbringelserne dyrere, når barnet er hårdere ramt," siger Geert Jørgensen, formand for Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS).

At demografien spiller en rolle på omkostningssiden er ikke kun en påstand fra organisationernes side. Det viste sig også i en undersøgelse, som KL og Social- og Finansministerierne lavede i forlængelse af sidste års økonomiforhandlinger. Rapporten gav 25 bud til økonomistyringen på det specialiserede socialområde.

I forhold til demografien lød det:

"... de stigende udgifter til børn og unge (skyldes) ikke blot et stigende antal 0-22-årige, men også at en større andel af de 0-22-årige modtager særlige foranstaltninger. Det stigende antal modtagere af særlige foranstaltninger pr. 0-22-årige skal ses i sammenhæng med, at børn og unge over 12 år udgør en stigende andel af de 0-22-årige."

Flere børn er ikke forklaring nok
Chefkonsulent i KL Naja Warrer Iversen medgiver, at udgiftsstigningen til dels skyldes højere aktivitet på området, men at det ikke er nok til at forklare stigningen på 400 millioner kroner, der hvert år er lagt til på området:

"På daginstitutioner og folkeskolen giver det god mening, at der er brug for flere pladser, når der er flere børn. Men med anbringelser er målet jo netop at undgå, at en foranstaltning bliver nødvendig. Det er det, der er succeskriteriet. Og vi ved jo ikke, om målgruppen for anbringelser er vokset eller faldet. Det er et mørketal," siger Naja Warrer Iversen.

Historien er også bragt i Kommunen.