Behov for tidlig og forebyggende hjælp

Af Poul Nyrup Rasmussen
Formand for Det Sociale Netværk 

I sidste uge lagde et politisk forlig i Region Hovedstaden op til, at 85 sengepladser på Psykiatrisk Center Skt. Hans skal nedlægges, og at hele Vesthospitalet skal sælges fra.

Til gengæld skal der etableres en helt ny retspsykiatri på Østhospitalet til en værdi af 550 mio. kr., og det bliver der formentlig også god brug for. Der er nemlig en meget direkte sammenhæng mellem færre sengepladser og flere problemer for psykisk sårbare.

De steder i landet, hvor der er nedlagt flest psykiatriske sengepladser, er der således kommet flere retspsykiatriske patienter og flere tilfælde af kriminalitet.

Vi ville jo heller aldrig sige til et menneske, der har en kræftsygdom og er 38 år, at vedkommende selv må betale for sin behandling. Sådan ville vi aldrig behandle synlige sygdomme.

Poul Nyrup Rasmussen
Formand for Det Sociale Netværk

Denne udvikling kan undgås, hvis den tidlige, gode og omsorgsfulde samtale og behandling bliver prioriteret. Faktisk er det sådan, at langt størsteparten af de psykisk sårbare kan komme sig helt eller delvist.

I Danmark er der omkring 40.000 med tunge diagnoser såsom skizofreni, 70.000 har spiseforstyrrelser og op imod 500.000 lider af depression eller angst. Hvis alle tilbydes en tidlig og forebyggende indsats, kan mindst 500.000 blive raske og velfungerende.

Bedre økonomisk fundament
Alligevel bliver politikerne ved med at svinge sparekniven over psykiatrien.

I 2007 var der en femtedel færre senge end i 1998, mens antallet af indlæggelser var stort set uforandrede. Samtidig blev den gennemsnitlige indlæggelsestid næsten halveret fra 40 dage i 1997 til 23 dage i 2008.

Resultatet er for dårlig og for kortvarig behandling, for meget medicin og for lidt samtale, og det kan ingen være tjent med.

Jeg kan ikke gentage det ofte nok: Det er afgørende, at politikerne i de kommende måneders økonomiforhandlinger én gang for alle sætter psykiatrien på finansloven og fjerner den fra satspuljen, så regionerne kan leve op til Sundhedsstyrelsens psykiatriplan fra sidste år og stoppe med at nedlægge sengepladser.

En omsorgsfuld behandling
Samtidig er det afgørende, at vi får sat fokus på, at behandling er andet og mere end medicin.

Det er vigtigt, at den humanistiske tilgang får en større rolle at spille i psykiatrien, så svaret til en psykisk sårbar ikke blot bliver piller, men også bliver at se det enkelte menneske som en, der har en tyngende kappe på for tiden, som kan tages af igen med den rette støtte og omsorg.

Derfor arbejder jeg sammen med Det Sociale Netværk af 2009 for, at alle med en henvisning fra lægen i hånden - uanset alder, diagnose og pengepung - kan få ret til psykologbehandling.

Som det er i dag, kan du få støtte til psykologbehandling, hvis du er under 28 år og lider af angst, eller hvis du er under 37 år og lider af depression. Men psykisk sårbare med andre diagnoser har også stort behov for psykologsamtaler, og samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at en sygdom ikke har en aldersgrænse.

Vi ville jo heller aldrig sige til et menneske, der har en kræftsygdom og er 38 år, at vedkommende selv må betale for sin behandling. Sådan ville vi aldrig behandle synlige sygdomme.

Derfor er min appel også: Lad os nu gøre det, samfundet kan gøre, nemlig sikre psykisk sårbare en behandling præget af overskud - både økonomisk og behandlingsmæssigt.