3FA: Satspuljen skal finansieres via finansloven

DEBAT: Satspuljemidlernes formål er at komme de udsatte og svageste grupper i samfundet til gavn. Derfor nytter det ikke, at disse grupper også bruges til at finansiere ordningen, skriver Eva Obdrup, 3FA.

Af Eva Obdrup
Forretningsfører, 3F’s A-kasse

Inden udgangen af denne måned præsenterer regeringen et udspil til en ny finanslov for 2019. I den forbindelse vil det være oplagt for regeringen at kigge på finansieringen – og anvendelsen af satspuljen, som foreslået af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Satspuljen blev oprettet i 1990’erne og henter sine midler fra en regulering af overførselsindkomster med 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling. Meningen er, at satspuljemidlerne skal gavne de svageste grupper i samfundet.

Tvivl og usikkerhed
I 3FA er vi på ingen måde imod initiativerne i satspuljen, eller at udsatte grupper i samfundet hjælpes. Tværtimod, men vi er imod selve finansieringen af satspuljens aktiviteter. Det svarer jo til at fodre hunden med dens egen hale. Satspuljemidlerne er forbundet med stor usikkerhed, da det er midlertidige bevillinger. Det efterlader enkeltprojekterne i en konstant tvivlsom situation, hvor man ikke aner, om man er købt eller solgt.

Dét skal vi væk fra, og initiativer for udsatte grupper bør i stedet sikres via finansloven. Dét vil skabe tryghed for de enkelte projekter og løfte de svageste samfundsgrupper, så de ikke bliver hægtet af den generelle samfundsudvikling.

Udhuling af dagpengesystemet
Et andet markant problem med finansieringen af satspuljen er, at det er med til at udhule dagpengesystemet. Dagpengenes dækning i forhold til lønningerne på det danske arbejdsmarked er faldet over en længere årrække og vil falde endnu mere frem mod 2025. Mange af vores medlemmer oplever således i stigende grad at blive økonomisk pressede, hvis de får en lidt længere ledighedsperiode. Udhulingen af dagpengene skal stoppes, og det kan en ændring af satspuljen blandt andet være med til at sikre. 

Husk satspuljens formål
Desværre er det også blevet kutyme, at den nuværende regering bruger satspuljemidlerne til at finansiere regeringens egen politik. For stadig flere af satspuljens midler bliver bundet op på lovbestemte udgifter, som ikke har noget at gøre med satspuljens oprindelige formål.

Hvorfor skal den enlige mor på kontanthjælp være med til at finansiere bandepakker til utilpassede unge? Og hvorfor skal førtidspensionisten være med til at finansiere udviklingen af nationale kvalitetsindikatorer i ældreplejen?

Fritag alle svage grupper
Her op til en kommende finanslovsaftale er flere partier kommet med deres bud på, hvad der skal ske med satspuljen fremadrettet. Socialdemokratiet giver i Altinget 20. august 2018 udtryk for, at en socialdemokratisk regering vil nytænke den nuværende ordning og i stedet lave sociale investeringsprogrammer. Det lyder umiddelbart fornuftigt. Dansk Folkeparti mener derimod, at folkepensionisterne, som står for halvdelen af budgettet for satspuljen, ikke længere skal bidrage til ordningen.

Det lyder meget sympatisk, at Dansk Folkeparti nu vil kigge på satspuljemidlerne. I 3FA har vi ikke noget imod, at folkepensionisterne skal have det godt, men når vi nu er i gang, mener vi, at det er på sin plads at sørge for, at alle overførselsindkomstmodtagere får det godt. DF ønsker at fritage de ældre for at betale til satspuljen. I 3FA ønsker vi, at alle grupper på overførselsindkomster, ikke kun de ældre, fritages for at betale til ordningen.

Satspuljen skal på finansloven
Så kære regering, i 3FA har vi et ønske til en ny finanslov; satspuljemidlerne skal fremover ikke finansieres af samfundets udsatte grupper, men bør derimod være en fast del af udgiftsrammen på finansloven.

Kun på den måde sikrer vi, at pengene til overførselsmodtagerne kommer de udsatte og svageste grupper i samfundet til gavn, netop som det var tiltænkt fra start.

Forrige artikel BUPL i nyt udspil: Personalemangel kalder på hurtig politisk handling BUPL i nyt udspil: Personalemangel kalder på hurtig politisk handling Næste artikel Fond: Kvalificeret alkoholbehandling kræver samarbejde mellem kommuner og regioner Fond: Kvalificeret alkoholbehandling kræver samarbejde mellem kommuner og regioner
Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.