Ældre Sagen: Fastansatte plejere giver tryghed

Af Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

I februar i år så en undersøgelse om forholdene på danske plejehjem dagens lys. Undersøgelsen, som blev udført af Ankestyrelsen for Sundheds- og Ældreministeriet, tegner et billede af, at plejehjemsbeboere nu og i fremtiden har brug for mere hjælp og støtte, end beboerne tidligere har haft. Det stiller nye krav til personalets faglige kunnen.

I dag lider et flertal af beboerne på landets plejehjem af en demenssygdom. Hukommelsesbesvær, uro, sygdom og nogle gange truende adfærd plager mange af beboerne, og det udfordrer plejepersonalet på de menneskelige og faglige kompetencer. Mange plejehjemsbeboere bruger desuden mere medicin end deres jævnaldrende, som ikke bor på plejehjem, og det stiller høje krav til bla. sygepleje.

Når formanden for FOA, Dennis Kristensen, i sit indlæg i Altingets debat peger på, at vi ikke må standse det kvalitetsløft, som omsorgssektoren har oplevet de seneste 10-15 år, så kunne Ældre Sagen ikke være mere enige. Der er, som en medarbejder selv siger det i ministeriets plejehjemsundersøgelse, tale om et paradigmeskifte i plejesektoren, som personalesammensætningen bør afspejle.

Socialpædagoger er uddannet til at hjælpe beboere med kontakten til hinanden og med at styrke det sociale samvær. Derfor virker det paradoksalt, at kun 34 procent af kommunerne i plejehjemsundersøgelsen angiver at have pædagoger ansat i ældreplejen.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

En kombination af fagligheder skal i spil
Helt overordnet betyder nutidens beboersammensætning, at der både er brug for bedre normeringer og behov for personale med en kombination af fagligheder som social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, m.v.

For eksempel bør sygeplejefagligheden styrkes for at imødekomme de udfordringer plejehjemmene står overfor efter at kommunerne har overtaget flere opgaver på sundhedsområdet fra regionerne. Et sygeplejefagligt løft kan bl.a. være med til at forebygge unødvendige indlæggelser og styrke indsatsen overfor beboere med et kompleks sygdomsbillede og et højt medicinforbrug.

Socialpædagoger er uddannet til at hjælpe beboere med kontakten til hinanden og med at styrke det sociale samvær. Derfor virker det paradoksalt, at kun 34 procent af kommunerne i plejehjemsundersøgelsen angiver at have pædagoger ansat i ældreplejen.

Udfordret af lav arbejsløshed
Hvis ældre skal have en værdig alderdom, skal de have gode oplevelser hver dag, fastslog Ældrekommissionen i sin rapport i 2012. Det kan for eksempel være at være med til madlavning og småreparationer, spise god mad og hygge sig med personalet og de andre beboere. Desuden er det velkendt, at aktiviteter og daglig stimulering af sanserne mindsker udadreagerende adfærd blandt demensramte ældre.

Plejehjemsundersøgelsen peger også på, at der på plejehjemmene er et udbredt ønske om, at nogle af de mange SOSU-hjælpere erstattes af SOSU-assistenter. SOSU-assistenterne er med 20 måneders ekstra uddannelse bedre i stand til at bistå sygeplejerskerne med sygepleje, genoptræning og medicinhåndtering.

Udviklingen går da også i retning af flere SOSU-assistenter, viser tal fra Danmarks Statistik. Udfordringen er, som flere af de andre debattører har påpeget i denne debat, at plejehjemmene ofte har svært ved at rekruttere SOSU-assistenter. Det kan skyldes den lave ledighed blandt SOSU-assistenter, som ifølge De offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse (OAA) er på 2,3 procent (2015).

Færre vikarer – flere fastansatte
Måske er en af forklaringerne på rekrutteringsproblemerne, at 82 procent af kommunerne benytter sig af eksterne vikarbureauer, hvor vikaren hverken kender beboerne eller stedets rutiner. Ifølge plejehjemsundersøgelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet er det den mest benyttede vikarløsning, selv om der samtidig er bred enighed om, at det er den dårligste.

Det er velkendt, at beboere med demens nemt bliver utrygge, og de er derfor særligt udsatte, når faste medarbejdere i ferier og under sygdom bliver erstattet af vikarer. Utryghed kan føre til voldsomme reaktioner hos især demensramte beboere. Der kan opstå ubehagelige episoder, som kan være voldsomme for både beboere og personalet. Derfor anbefaler Ældre Sagen, at der bør være mindst mulig udskiftning af personale. Der bør være flest muligt faste medarbejdere, som beboerne kan blive fortrolige med og trygge ved.

Medarbejdernes trivsel er også afgørende for beboernes livskvalitet. Måske ville jobbet som medarbejder på et plejehjem også give større personlig tilfredsstillelse og dermed blive mere attraktivt, hvis medarbejderne var fasttilknyttede et plejehjem? Pleje- og omsorgssektoren er ikke som bilfabrikker, hvor bilerne er ligeglade med, hvem der skruer delene sammen. Tværtimod har omsorg for vore ældre alt at gøre med hvem, der gør hvad for hvem: Her gør relationen mellem medarbejder og beboer hele forskellen på, om det bliver en god dag eller en dårlig.