Ældre Sagen glæder sig over en finanslov med perspektiver

Bjarne Hastrup 
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Princippet om, at den borger, der modtager hjælpen, er den, der selv bedst kender behovene, bør brede sig endnu mere i de kommende år.

Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Finanslovsaftalen indeholder flere elementer, der har gode og fremadrettede perspektiver i sig.

Det ser ud til, at der er opbakning til at få løst de presserende problemer for både de svageste hjemmehjælpsmodtagere og de ældre, medicinske patienter. Vi er glade for, at politikerne har lyttet, for der er nok at tage fat på, også fremover.

Forslaget om klippekort vil betyde mere hjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere og samtidig åbne op for mere selvbestemmelse. Især det sidste er efter vores opfattelse noget, der peger fremad. Princippet om, at den borger, der modtager hjælpen, er den, der selv bedst kender behovene, bør brede sig endnu mere i de kommende år.

Her tænker jeg ikke mindst på den nye lov om rehabilitering til hjemmehjælpsmodtagere, som Folketinget behandler netop nu. Rehabilitering - hjælp til selvhjælp – er godt for mange. Men det bør helt klart fremgå, at det i sidste ende er borgeren selv, der vurderer, om han eller hun er i stand til at gennemføre rehabiliteringsforløbet. Det drejer sig om simpel respekt for den enkelte borgers selvbestemmelse og dømmekraft.

Så lad os få klippekort-tankegangen om selvbestemmelse udbudt til også at omfatte den kommende lov om rehabilitering.

Flere hjemmehjælpstimer

Vi skal også huske, at selv om klippekortet giver flere hjemmehjælpstimer – og godt for det – så er der skåret langt flere timer væk i de senere år. Vores lokale afdelinger vil derfor nøje holde øje med, at både ældremilliarden og klippekortet virkelig giver forbedringer.

Også forslaget om flere penge til at bekæmpe overbelægning glæder os. Forslaget skal styrke både kapaciteten på sygehusene og kommunernes evne til at modtage patienterne efter udskrivning.

Overbelægning har i mange år været et kæmpe problem, især på sygehusenes medicinske afdelinger. Ved at mindske overbelægningen får vi både mere værdige forhold for ældre, svækkede patienter, bedre kvalitet, og vi redder simpelthen liv. Det har længe været afvist at øge kapaciteten på medicinske og geriatriske afdelinger – derfor er det godt, at det nu konkret nævnes i finanslovsaftalen, at pengene bl.a. skal bruges til at øge denne kapacitet.

Stadig store behov

I kommunerne bør pengene bruges til yderligere at styrke nogle af de tiltag, der giver bedre forløb for patienterne: Forløbskoordination, fremskudt visitation på hospitalerne, følge hjem-ordninger og opfølgende hjemmebesøg, når ældre, medicinske patienter udskives, medicingennemgang, tidlig opsporing, m.v.

Det vil dog fortsat være en lang, sej kamp at komme overbelægningen til livs og sikre bedre sammenhæng mellem sygehuse og kommuner. Men det er godt, at politikerne nu har endnu mere fokus på området og styrker indsatsen. På sigt er jeg overbevist om, at det er en god investering, der giver pengene igen, fordi det vil give færre genindlæggelser og bedre kvalitet i behandlingen – og sparede liv.

Desuden er der i satspuljeaftalerne afsat midler til bl.a. bedre forhold for demente. Det er også helt nødvendigt. Der er op mod 90.000 demente i Danmark i dag, og antallet ventes at stige til ca. 150.000 i løbet af de næste 20 år. Det kræver en styrket indsats på mange områder, og her er satspuljemidlerne et godt bidrag.

Men vi kommer ikke udenom, at der derudover er behov for bedre bemanding på plejecentrene 24 timer i døgnet. Det viser den tragiske sag fra Aalborg tydeligt. Her blev en dement beboer, der var spændt fast til sengen, kvalt. Det forudsætter altså flere ressourcer. Af menneskelige hensyn kan vi ikke være andet bekendt.