Aktører: Jobcenterforløb forringer sygemeldtes helbred

Af Torsten Bjørn Jacobsen og Knud Kristensen
Hhv. formand for Psykiatrifonden og formand for Sind

Sygemeldte, som er tilknyttet et jobcenter, oplever alvorlige, psykiske belastninger i forbindelse med deres tilknytning til jobcentret.

Det ved vi fra en undersøgelse udarbejdet af Psykiatrifonden og Sind i 2019.

Her svarer syv ud af ti, at jobcentret belaster deres livskvalitet, mens en fjerdedel svarede, at kontakten med jobcentret ligefrem giver dem tanker om, at livet ikke er værd at leve.

Halvdelen svarer, at der bliver set bort fra lægeudtalelser, og at jobcenteret sætter aktiviteter i gang, der forværrer helbredet.

I dag går de politiske forhandlinger om en justering af fleksjob- og førtidspensionsreform i gang, og derfor er undersøgelsen mere aktuel end nogensinde.

Når mennesker bliver mødt kun i forhold til deres arbejdskapacitet, kommer det mentale helbred til at lide. Og hvis det mentale helbred lider, er vejen til arbejde endnu længere.

Torsten Bjørn Jacobsen og Knud Kristensen
Formænd, hhv. Psykiatrifonden og Sind

Vi anbefaler, at afklaringsforløb forkortes drastisk, at lægers vurderinger fremover ikke skal kunne tilsidesættes, og at jobcentrene ikke må sætte aktiviteter i gang, der forværrer den sygemeldtes helbred.

Tid er afgørende
Vi kan se i vores undersøgelse, at jo længere tid en sygemeldt befinder sig i beskæftigelsessystemet, desto større er risikoen for, at han eller hun oplever, at det forringer deres livskvalitet.

Målet med de lange beskæftigelsesforløb var oprindeligt at støtte den sygemeldte til en tilknytning til arbejdsmarkedet. I stedet er de sygemeldte borgere i mange tilfælde i dag placeret i et usikkert ingenmandsland.

De ved ikke, hvor lang tid afklaringen vil stå på, og de ved ikke, hvad resultatet af afklaringen vil være. De oplever stress og pres, og at jobcentret ikke tager hensyn til deres helbred.

Over halvdelen af de sygemeldte, vi har spurgt, fortæller, at ydmygelse, manglende værdighed, en manglende følelse af frihed og mangel på kontrol over deres eget liv præger deres jobcenterkontakt.

Og forekomsten af oplevet forringet livskvalitet og tanker om, at livet ikke er værd at leve, stiger markant efter et til to års kontakt med jobcentret.

Det taler altså tydeligt for, at afklaringsforløb skal være væsentligt kortere end i dag og gerne højest et år.

De, der kan arbejde, vil også
Reformens intentioner om at styrke sygemeldtes tilknytning og mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet er fornuftige nok.

For langt de fleste sygemeldte, der kan, vil gerne arbejde. Et arbejde giver penge, social status og en følelse af at være på lige fod med andre.

Det er ikke lykken for noget menneske at blive alvorligt syg, og ingen drømmer som barn eller ung om en fremtid som sygemeldt på offentlig forsørgelse.

Men det er ikke alle, der kan arbejde lige meget. Og det er der ikke altid forståelse for på jobcentrene.

I vores undersøgelse svarer 56,9 procent "meget enig" eller "enig" til udsagnet: "Jeg oplever et pres fra jobcenteret for at arbejde/arbejde flere timer, end jeg kan magte".

Når fagpersoner som læger, psykologer eller psykiatere udtaler sig om en borgers sag, tager jobcentrene ofte ikke de faglige bedømmelser for gode varer. Knap halvdelen af respondenterne peger på, at jobcenteret har set bort fra udtalelser fra deres læge, psykolog eller psykiater.

27,6 procent af respondenterne svarer desuden, at de har fået deres helbred forværret af arbejdsprøvninger og praktik. Disse tal viser tyder på, at ønsket om beskæftigelse trumfer helt nødvendige og basale hensyn til den sygemeldtes helbred.