Aktører skeptiske over for aftrapning af refusion

Tankegangen bygger på en forkert præmis om, at vi ikke gør noget for at forhindre, at folk bliver langtidsledige. Man har for stor tillid til, at vi kan tvinges til at få folk i arbejde.

Ole Pass
Formand for Socialcheferne

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) ambitioner om gradvist at aftrappe refusionen til kommunerne for den enkelte ledige bliver mødt med skepsis fra Dansk Socialrådgiverforening og Foreningen af Socialchefer i Danmark.

Idéen bag regeringens forslag om en refusionsreform er blandt andet, at en gradvis aftrapning af refusionen til kommunerne af overførselsindkomsterne skal øge incitamentet til at sætte ind med en tidligere indsats over for de allersvageste ledige, der har størst risiko for at blive langtidsledige.

Men det møder hovedrysten fra Socialchefernes formand, Ole Pass, der frygter, at en omlægning af refusionssystemet ingen effekt får.

"Tankegangen bygger på en forkert præmis om, at vi ikke gør noget for at forhindre, at folk bliver langtidsledige. Man har for stor tillid til, at vi kan tvinges til at få folk i arbejde. Både den nuværende og tidligere beskæftigelsesministre har været optaget af kassetænkning og økonomiske incitamenter. Men det er andre og langt stærkere kræfter, der afgør, om folk kommer i arbejde," siger han til Altinget.dk.

Ifølge Mette Frederiksen er det nuværende refusionssystem blevet for uoverskueligt og bureaukratisk, og derfor skal hele systemet forenkles. Den del, der handler om at aftrappe refusionen til kommuner, er inspireret af arbejdsmarkedskommissionen. 

Kommissionens model indebærer, at når en person kommer på en overførselsindkomst som f.eks. kontanthjælp eller dagpenge, betaler staten hele beløbet den første måned, hvorefter beløbet nedtrappes gradvist. I første omgang til 65 procent, efter to år til 35 procent, og hvis en person forsat er på overførselsindkomst efter tre år, skal kommunen selv betale hele gildet.

Helt andre behov
Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, vil ikke lægge sig fast på en model for en refusionsreform endnu.

"En refusionsreform vil betyde rigtig meget for kommunernes indsats. De reagerer prompte på økonomiske incitamenter, og når de gør det, betyder det væsentlige omvæltninger for de mennesker, der har brug for kommunernes hjælp, siger hun.

Derfor er det ifølge Majbrit Berlau afgørende, at regeringen i høj grad inddrager KL for at finde ud af, hvordan kommunerne vil arbejde med en eventuel reform. Blandt andet peger hun på, at kommuner "jagede" sygemeldte i aktivering ti timer om ugen, da der kom refusion på det.

"Når vi ved, at kommuner styrer efter refusionen, er det vigtigt, at reformen giver plads til, at de faglige vurderinger kommer i højsædet, så der er mulighed for at arbejde socialt fagligt med borgerne frem for et økonomisk incitament til enten at lade folk gå i f.eks. aktivering eller uddannelse. Det vil være uheldigt," siger hun.

Også Ole Pass mener, at man skal være påpasselig med at lade de økonomiske incitamenter afgøre, hvordan man hjælper de allersvageste arbejdsløse.

"At få folk i match 3-gruppen i arbejde dækker over nogle reelle problemstillinger som sociale og psykiske problemer - og ikke den aktuelle tilstand i kommunekassen. Det handler ikke om kommunerne, men de arbejdsløses kvalifikationer og evner, og de bliver ikke anderledes af, at man ændrer refusionen," siger Ole Pass.

Han ønsker i stedet en tættere dialog med arbejdsmarkedet om, at "de arbejdsløse i matchgruppe 3 fortjener en ekstra indsats og en mere målrettet indsats for at gøre dem arbejdsmarkedsparate".

Fortsat kompenseret
Over 6.000 mennesker har været på kontanthjælp i over 10 år. Derfor håber Mette Frederiksen, at en kommende reform vil hjælpe endnu flere langtidsledige i arbejde.

"Reformen handler om utrolig mange mennesker og utrolig mange penge. Den skal understøtte, at alle anspores til en tidlig indsats, så folk kan komme hurtigere tilbage i arbejde. Det gør det nuværende system ikke. Der må heller ikke længere være økonomiske incitamenter til bare at sætte folk over på en anden ydelse," siger hun til Mandag Morgen.

Den kommende refusionsreform piller ikke på størrelsen for over 600.000 danskeres overførselsindkomster. Og kommunerne vil ifølge ministeren under ét over bloktilskuddet blive kompenseret for alle udgifter til overførselsindkomster.

Mette Frederiksen forventer et bredt forlig bag en kommende reform, da regeringen allerede er enig med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om hovedprincipperne.