Debat

Altinget.dk sætter fokus på udsatte boligområder

PRÆSENTATION: Over den næste måned tager Socialdebatten udsatte boligområder op til debat. Læs mere her og mød panelet.
Foto: Colourbox
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De særligt udsatte boligområder udpeges hvert år af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ud fra lovfæstede kriterier om etnicitet, arbejdsløshed og kriminalitet. Listen skal blandt andet bruges til at kortlægge nødvendige indsatsområder.

Men hvorfor opstår disse såkaldte udsatte boligområder? Hvorfor har de mange års boligsociale indsatser ikke virket efter hensigten? Ligger der en barriere i, at områderne bliver behandlet som homogene befolkningsgrupper? Hvilke strukturelle og sociale mekanismer producerer og reproducerer boligområderne?

Altinget | Social har i den kommende måned valgt at tage udsatte boligområdet op til debat, og der en masse udfordringer, debatpanelet kan tage fat i. 

Det nye debatpanel består af seks personer, som har særlig viden inden for socialområdet. Men alle er velkomne til at blande sig i debatten. Send en mail til [email protected].

Læs mere om panelet her:

<img align="left" src="@navn=carsten hansen@" />Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.
Carsten Hansen er uddannet VVS-montør og har været medlem af Folketinget siden 1998. Gennem årene har han siddet på en række udvalgs- og tillidsposter for den socialdemokratiske folketingsgruppe, herunder i Folketingets Boligudvalg 2004-2005 og som gruppeformand siden 2006. Carsten Hansen var desuden statsrevisor i 2010.

<img align="left" src="@navn=Flemming Strøm@" />Flemming Strøm, Konstitueret administrerende direktør, KAB.
Flemming Strøm er uddannet cand.oecon ved Aarhus Universitet og har arbejdet inden for den finansielle sektor, i den bioteknologiske industri og mediebranchen i ind- og udland. Han har således en meget ledelses- og resultatorienteret tilgang til arbejdet med socialt udsatte områder, og hvordan det boligsociale arbejde integreres i den almindelige ejendomsdrift. Han har de sidste 10 år arbejdet i KAB, som administrerer ca. 50.000 boliger i hovedstadsområdet.

Fakta

Fra 29. november og en måned frem handler Socialdebatten om udsatte boligområder.

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område. 

Se debatten her.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

 

<img align="left" src="@navn=louise glerup aner@" />Louise Glerup Aner, adjunkt, Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol.
Louise Glerup Aner er kulturgeograf og har igennem en årrække beskæftiget sig med forskning, analyser og rådgivning inden for boligsocialt arbejde og udsatte boligområder. Hun skriver, at hun har et bredt kendskab til indsatser på det boligsociale område og har været med til at indsamle erfaringer og evaluere en række projekter i udsatte boligområder. Senest har Louise Glerup Aner været ansat som forsker hos SFI, hvor hun var projektleder for en evaluering af de boligsociale helhedsplaner.

<img align="left" src="@navn=jesper jørgensen@" />Jesper Jørgensen, leder af Boligsocial Udvikling i Aarhus Kommunes Socialforvaltning.
Jesper er uddannet cand.oecon. og har arbejdet med området siden 2006; strategisk, taktisk og operationelt – startende med den faglige udvikling af området, hvilket for eksempel blev konkretiseret i helhedsplanen for Gellerup, politisk og direktions-betjening i denne forbindelse og siden 2010 som leder i HotSpotcentret, der er Socialforvaltningens særlige lokale indsats i de udsatte boligområder.

<img align="left" src="@navn=gert korvig@" />Gert Korvig, boligsocialleder i Tåstrupgård.
Gert Korvig, pædagog og cand.pæd. i generel pædagogik. Har siden 2006 arbejdet inden for det boligsociale felt. Først med beskæftigelsesfremme i Urbanplanen på Amager, og fra 2008 og 5 år frem som sekretariatsleder i Lejerbos boligsociale indsats i Valby, København. Har siden 1. september i år været ansat som leder af det boligsociale team i Tåstrupgård, en AKB-afdeling i Høje-Taastrup, der huser 2500 beboere i små 1000 lejligheder. Afdelingen figurerer på regeringens liste over ”særligt udsatte boligområder”. 

<img align="left" src="@navn=bent madsen@" />Bent Madsen, administrerende direktør for Boligselskabernes Landsforening (BL).
Bent Madsen er uddannet cand.polit. og har været ansat i BL siden 2001. Han har tidligere været ansat i Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. BL er en interesse- og branche-organisation for cirka 550 boligorganisationer med tilsammen over 560.000 almene boliger. Der bor alle slags mennesker i de almene boliger. Herunder dem, der har svært ved at klare sig selv. Bent Madsen skriver, at hans arbejdsområde især er på vegne af de almene boliger og deres beboere at søge indflydelse på den boligsociale politik igennem kontakter til det politiske system.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Hansen

Selvstændig public affairs-rådgiver, formand Odense Zoo, fhv. minister (S), fhv. MF
vvs-montør

Flemming Strøm

direktør Else og Erik Jørgensens Familiefond
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1985)

Bent Madsen

Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)









0:000:00