A.P. Møller-fonds sociale investering er et wake-up call

En aktiv tilgang til at knække koden til negativ social arv og en satsning på sociale mursten.

Det er omdrejningspunktet for Den A.P. Møllerske Støttefonds 750 mio. kr. fremsynede sociale investering i at hjælpe mennesker på kanten af velfærdssamfundet tilbage til et værdigt liv.

Knæk koden – ikke nakken
Indrømmet: min umiddelbare reaktion på nyheden var, om Støttefonden nu skulle til at finansiere de socialpolitiske udfordringer, som velfærdsstaten burde tage sig af. Men automatreaktioner er til for at udfordres, og eftertanken siger noget andet.

Støttefondens donation er tydeligvis ikke sat i verden for at lappe statens huller. Derimod er Fondens initiativ et wake-up call til os alle – det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet, om gøre fælles indsats og udvise social ansvarlighed over for de mest udsatte. Det er oplæg til at skabe varige forbedringer på socialområdet i en dialog baseret på faglighed.

Mange gode kræfter har tidligere knækket nakken snarere end koden i bestræbelserne på at få svage ledige i uddannelse og job. Risikoen, for at indsatsen slår fejl, er også denne gang høj. ”Gevinsten er dog tilsvarende stor, og dialoger med en bred vifte af sociale aktører har givet indtryk af, at der lige nu er momentum for at gøre en forskel på socialområdet”, hedder det fra Støttefonden.

Sociale mursten
Der går en lige linje fra Carsten Koch-udvalgets anbefalinger til en aktiv beskæftigelsesindsats og til Møllerfondens donation til de særligt udsatte. Udvalget anslog i 2015, at godt 500.000 mennesker bevæger sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Og at der er brug for en stærkere tværfaglig indsats på den lange bane, hvis der skal reelle forandringer til.

Det er denne udfordring, Støttefonden nu tager op ved årligt at investere mellem 125 og 150 mio. kr. i langsigtede sociale initiativer. Målgruppen er unge, som hverken har fritidsjob eller er i gang med en ungdomsuddannelse; voksne, som aldrig fik en uddannelse og ikke er i job; samt familier, hvis livsvilkår gør det svært at få tilværelsen til at hænge sammen. Ud over at hjælpe udsatte unge og voksne til at komme videre gennem konkrete indsatser bliver der også kanaliseret penge til sociale mursten med det formål at understøtte inklusionen – ikke isolationen.

Grundlæggende værdier
Det er ikke noget nyt, at A.P. Møller-fondene løfter et socialt ansvar over for socialt udsatte gennem støtte til enkeltstående projekter og efter ansøgning. Det nye er, at Støttefonden så at sige vender processen om, og lader de konkrete projekter og initiativer vokse frem i dialog med sociale praktikere.

Der er en vis symbolik i, at det er Støttefonden, der donerer de mange millioner til at knække den negative sociale kode. Fonden blev stiftet i 1983 som afløser for Den A.P. Møllerske Hjælpefond og har det dobbelte formål at yde støtte til en nærmere bestemt kreds af personer med tilknytning til A.P. Møller Gruppen samt at støtte velgørende eller almennyttige formål. Det sidste har gennem tiden gavnet en række sociale institutioner og aktiviteter som Sofieskolen for børn med autisme, døgninstitutionen Villaen i Kerteminde, byggeriet af Handicaporganisationernes Hus, EXIT-projektet Fra Fængsel til Frihed og Muhabet Aarhus for traumatiserede flygtninge for blot at nævne nogle få eksempler.

Fagkyndigt projektteam
Donationen minder på sine punkter om A.P. Møller Fondens en mia. store donation til folkeskolen i 2013. Men der er en væsentlig forskel. Støttefonden har nemlig besluttet at etablere et mindre projektteam af fagfolk med solid erfaring og viden fra det sociale område – og så trække på eksperter udefra efter behov. Det giver Fonden flere ressourcer til på daglig basis at arbejde fokuseret med opgaven i stedet for – som i tilfældet med folkeskoledonationen at lægge det meste af arbejdet i et sagkyndigt vurderingsudvalg.

Er der grænser for fondenes samfundsansvar?
I denne tid foregår der en engageret diskussion blandt frivillige foreninger, kommunefolk og forskere, om fondene er ved at få for stor indflydelse på den demokratiske fordeling af de midler, vi bruger på vores velfærdssamfund. Det er en vigtig diskussion. Men vi skal også holde proportionerne klare. Den trekvarte milliard er en visionær investering i at udvikle ny praksis på socialområdet, og giver de sociale aktører muligheder, de ikke før har haft.

Men donationen vil ikke forrykke balancen mellem politikere og fonde. Det er fortsat staten og kommunerne, der bærer det største ansvar for vores velfærdssamfund. Et par nøgletal fra Finansministeriets finanslovsdatabase er illustrerende. Den statslige opgaven er fordelt på flere ministerområder, men alene på Social- og indenrigsministeriet, Sundheds- og ældreministeriet samt Beskæftigelsesministeriet er der i 2016 afsat godt 410 mia. kr. Til sammenligning er der i år afsat 6,5 mia. kr. på Kulturområdet. Og så ikke ét ord yderligere i denne omgang om, fondenes betydning for vores kulturliv.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.