BUPL: Investér i ghettoernes daginstitutioner frem for at lukke dem

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Regeringen er på vej til at lukke daginstitutioner i de områder i Danmark, hvor der er allermest brug for daginstitutioner af høj kvalitet. Det vil nemlig blive en konsekvens, hvis regeringens ghettoudspil bliver en realitet.

Regeringen vil indføre et loft over, hvor mange børn fra de såkaldte ghettoområder, der må være i en daginstitution. Maks 30 procent af børnene i en daginstitution må have adresse i et område, der er på regeringens liste over udsatte boligområder.

Forslaget vil altså betyde, at hvis et barn fra et udsat boligområde skal optages i en daginstitution, skal der først optages to-tre børn, som ikke bor i et udsat boligområde. Og regeringen vil ikke give de enkelte kommuner beføjelser til at anvise børn, der bor uden for det udsatte område til en institution i området.

Så summa summarum: Institutionerne i ghettoområdet vil stille og roligt blive udsultet. Med færre og færre børn, færre og færre ressourcer. Det vil selvfølgelig ende med en lukning.

Uden daginstitutioner vil de udsatte boligområder blive endnu mindre attraktive at bosætte sig i.

Hvis man politisk vil andet og mere end symbolpolitik – og helhjertet vil skabe god integration og høj social mobilitet, så skal der være højkvalitetsdagsinstitutioner i alle udsatte boligområder.

Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Det er kontraproduktivt i forhold til ønsket om at åbne dem op og sikre større mangfoldighed. Det er dybt urimeligt, at regeringen nu vil straffe de børn, der har allermest brug for, at vi holder hånden under dem.

Det er en rigtig dårlig cocktail med forfejlet bolig-, social- og beskæftigelsespolitik på én gang.

Udvid puljen til sociale normeringer
Vi er helt enige med regeringen i, at vi skal parallelsamfund til livs. Men det skal jo ikke ske gennem tåbelige forslag, der netop skubber familierne væk.

Vi risikerer, at familierne helt opgiver integrationen, trækker sig og måske endda etablerer private pasningsordninger. Lad os hellere arbejde systematisk med udviklingen af boligområderne, beboersammensætningen og investeringer i stærke og inkluderende daginstitutioner, der kan tiltrække familier fra andre områder i kommunen.

Regeringen har jo allerede tildelt 83 millioner kroner til såkaldt sociale normeringer til de 100 mest udsatte daginstitutioner i Danmark. Pengene er øremærket til, at kommunerne skal ansætte flere pædagoger til børnene. Det er en rigtig god idé. Gode normeringer og uddannede pædagoger gør en verden til forskel for udsatte børn.

Hvis man politisk vil andet og mere end symbolpolitik – og helhjertet vil skabe god integration og høj social mobilitet, så skal der være højkvalitetsdagsinstitutioner i alle udsatte boligområder.

Regeringen bør udvide puljen med sociale normeringer, så flere daginstitutioner i ghettoområderne kan få glæde af flere pædagoger.

Bedre opsøgende familiearbejde
Daginstitutioner spiller en helt afgørende rolle i integrationen, og for flere udenlandske familier er mødet med daginstitutionen det første rigtige møde med det samfund, de og deres børn skal være en fuld integreret del af.

Det vil være katastrofalt for integrationen, hvis man fjerner daginstitutionerne helt fra ghettoområderne. Der skal hellere investeres i daginstitutionerne og skabes bedre muligheder for opsøgende familiearbejde.

De seneste år er der kommet flere og flere tosprogede børn i daginstitution. I 2009 gik 80 procent af alle efterkommere på 1-4 år i dagtilbud, mens andelen i 2014 var steget til 84 procent. Til sammenligning går 88 procent af de etnisk danske børn i en kommunal daginstitution. Det er udelukkende positivt, at vi af frivillighedens vej har fået flere tosprogede ind i et pædagogisk miljø så tidligt i livet.

Hvis man først begynder at lukke daginstitutioner i ghettoområderne, så vil udviklingen hurtigt vende. Så bliver vi slået tilbage til start.

Det kan vi ikke være bekendt over for de børn, som statsminister Lars Løkke Rasmussen selv fremhævede i sin nytårstale. Dengang lød det, at ”et barn har kun én barndom”.

Vi tager statsministeren på ordet – og beder ham om at investere i børnene i stedet for at lukke børnenes daginstitutioner.