BUPL: Udsatte børn skal støttes tidligt i livet

Af Elisa Bergmann
Formand, BUPL

Sårbare børn har det svært i den danske folkeskole. Nye tal fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, viser, at hele 23 procent af de sårbare børn ikke tager folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder for fem procent af de øvrige børn.

Tallene har allerede sat gang debatten om, hvordan vi sikrer børnene en bedre skolegang. Hvordan vi skaber stærke inkluderende fællesskaber, hvor børnene trives, udvikler sig og lærer. Men vi skal starte et helt andet sted - og langt tidligere.

Flere penge til belastede kommuner
Vi ved fra forskning, at en tidlig og håndholdt indsats er afgørende. Det starter altså i vuggestuen, hvor pædagoger understøtter barnets udvikling og sikrer omsorg, nærvær og et varieret læringsmiljø. Men det kræver altså, at rammerne er i orden. Derfor må regeringen ud af starthullerne.

Venstre har som nyt regeringsparti valgt at droppe S-R-regeringens børnepakke, men uden selv at lancere et initiativ på børneområdet. Børnepakken skulle netop give daginstitutionerne et tiltrængt løft, der især ville komme de sårbare børn til gode.

Vi ved, at Venstre har en målsætning om at hjælpe flere udsatte børn. Senest har socialminister Karen Ellemann afsat midler på satspuljen til den såkaldte Herning-model med tæt og tidlig indsats over for udsatte børn i fare for anbringelse. Men hvis politikerne virkelig vil understøtte de udsatte børn endnu bedre, så burde de også have afsat en pulje til såkaldte sociale normeringer. Så kommuner med mange udsatte børn kan søge ekstra midler til flere pædagoger i de områder, hvor det er tiltrængt.

Vi ved fra forskning, at en tidlig og håndholdt indsats er afgørende. Det starter altså i vuggestuen, hvor pædagoger understøtter barnets udvikling og sikrer omsorg, nærvær og et varieret læringsmiljø.

Elisa Bergmann
Formand for BUPL

For vi ved, at det ofte er kommuner med mange belastede familier, der også har dårlige normeringer og en lav pædagogandel. Helt generelt bør alle landets kommuner sikre en god normering med uddannede pædagoger, så vi ikke som i dag har "sorte huller" med kommuner, der har skåret massivt på børneområdet over en lang årrække.

Stigende ulighed
Uligheden i Danmark er stigende, og alt for mange danske børn vokser op med risiko for marginalisering og social udstødelse. En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser, at der i 2012 var over 87.000 danske børn under 15 år, der levede i familier med lavindkomst.

Og med regeringens kontanthjælpsloft, der kommer til at ramme børnefamilierne hårdt, vil vi se flere og flere sårbare børn i udsatte positioner. Det har store konsekvenser for børnenes trivsel her og nu, men konsekvenserne kommer også til at forfølge dem resten af livet.

Børn, der har levet med lavindkomst i blot et år, får markant lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, end børn i familier, der har mere end godt 19.000 kroner om måneden efter skat, ligesom de har større risiko for at blive ledige eller førtidspensionister, viser forskning fra SFI. Altså står vi over for en negativ spiral med store og uoverstigelige konsekvenser.

Savner ambitioner
Jeg savner et ambitiøst udspil fra regeringen, der kan løfte de udsatte børn. Løsningen er ikke at tale om, at pædagogerne skal lave mindre papirarbejde, eller at deltidsmødre skal gå på fuldtid - som børneminister Ellen Trane Nørby og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard for nylig lancerede som en slags fælles familiepolitik fra regeringen.

Ellen Trane Nørby blev senest konfronteret med de historisk dårlige normeringer i Deadline på DR2, hvor vært Nynne Bjerre Christensen forgæves forsøgte at få svar fra ministeren på, hvordan hun ville vende udviklingen.

Vi håber også snart, at ministeren tager bladet fra munden. Vores pædagoger står klar til at løfte opgaven, men det kræver bedre rammer i daginstitutionerne.